Detbedste kram nogensinde!
Forfatteren bor i Utah i USA
Ellie elskede kram. Kram fra far. Kram fra bedstefar og bedstemor. Kram fra mor. Kram gjorde hende varm indeni. Og tryg. Og glad.
Det er derfor, Ellie krammede mor i kirken. Hun kunne godt lide at siddepå mors skød. Mor holdt hende tæt indtil sig.
Så var nadvermødet slut. Det blev tid til Primary. Ellie elskede Primary. Hun var en stor pige nu. Tre år! Hun havde endda sine egne skrifter.
Men i dag ville Ellie bare blive ved med at kramme mor.
Mor bar Ellie ud i hallen. Inde i Primary satte mor Ellie ned på en stol.
»Må jeg komme med dig?« spurgte Ellie.
»Nej,« svarede mor. Hendes stemme var venlig. »Du skal være i din klasse,« sagde hun. »Og jeg skal være i min klasse.«
Mor kyssede Ellie på kinden. Så gik hun ud.
Ellie kunne mærke tårerne ned ad kinderne.
Hun tænkte på, hvordan mor holdt hende. Mor holdt hende altid, når de læste Mormons Bog. De læste gerne sammen med familien. Men sommetider læste mor og Ellie for sig selv.
Ellie fandt sin Mormons Bog. Indeni var der et billede af Jesus.
Ellie lukkede bogen i og krammede den. Hun følte, at hun krammede Jesus. Hun følte sig varm indeni. Og tryg. Og glad. Det var det bedste kram nogensinde!