I kan ikke forhaste omvendelse

Leah Barton

For at blive bedre havde jeg brug for en omvendelsesstrategi.

»Amen.«

Jeg holder mit hoved bøjet, mens nadveren bliver omdelt. Jeg beder en bøn, opremser, hvad jeg har gjort forkert i ugens løb for vor himmelske Fader, og hvad jeg kunne have gjort bedre. Jeg lover at ændre mig. Jeg tænker på Frelseren. Jeg tager nadveren. Så gør jeg præcis det samme den næste uge, gentager mange af de samme ting.

I lang tid troede jeg, at det var det, nadveren var: Tænke på Frelseren, omvende mig og love, at næste uge blev bedre.

Jeg var svagt bevidst om, at denne proces ikke hjalp mig fremad. Den ene uge adskilte sig ikke fra den anden. Mine personlige bønner var stadig fuld af gentagelser og for sjældne. Jeg rettede stadig negative tanker mod folk, der talte højt på toget om morgenen. Jeg så stadig for meget TV, når jeg kom hjem fra arbejde. Den adfærd virkede fastlåst, og selvom jeg havde det dårligt med det, vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre for at ændre det. Der manglede helt klart noget. Jeg vidste bare ikke hvad.

Svaret

Under generalkonferencen fandt jeg den brik, der manglede. Præsident Dallin H. Oaks, førsterådgiver i Det Første Præsidentskab, sagde: »En anden kilde til åndelig opbyggelse og udvikling er den stadige praksis ved omvendelse, selv fra tilsyneladende små overtrædelser … En sådan omvendelse bør gå forud for vores ugentlige deltagelse i nadveren.«¹

Pludselig stod det mig klart, hvorfor jeg havde problemer, jeg omvendte mig kun om søndagen. Ved kun at reflektere over mine synder nogle få minutter under nadveren, lod jeg mig selv blive selvtilfreds resten af ugen, hvilket i sidste ende forhindrede muligheden for at forandre mig.

Præsident Oaks’ tale hjalp mig til at finde måder at inkorporere den manglende brik på i min omvendelsesproces.

Hvad tæller som synd?

Jesu Kristi sonoffer gælder for alting, selv dårlige vaner eller timelig adspredelse – grundlæggende alt, der kan afholde os fra at blive mere som ham. Frelseren forstår, at selv de mindste ting med tiden kan føre os væk fra hans sti, så han ønsker at hjælpe os med også at overvinde de ting. For at lade ham gøre det, besluttede jeg mig for at begynde at tænke på de ting på en anderledes måde –– som ting, der holdt mig fra at komme Frelseren nærmere.

Det hjalp mig til at se mere klart på mine mangler og tage dem mere alvorligt. Jeg føler en større trang til at blive dem kvit tillige med en ny optimisme, der kommer af at vide, at Kristus kan hjælpe mig med det. Det giver mening, hvis jeg vil lave om på de vaner, det er ikke nok at bede om dem en gang om ugen. Jeg er nødt til at søge Herren dagligt.

Indbyder til Frelserens hjælp

Daglig omvendelse gør os i stand til at analysere vores fremgang realistisk, når vi afrapporterer til vor himmelske Fader. Vi bliver bedre i stand til at se, hvor vores svagheder er, og bede ham om specifik hjælp, samtidig med at vi søger tilgivelse. Ved at se de små ting, der distancerede mig fra Frelseren, i øjnene hver dag, er mine bønner blevet ændret, og det er mine handlinger også. I stedet for at sidde fast i mine rutiner i ugens løb, føler jeg et konstant behov for at blive bedre. Jeg føler, Ånden påvirker mine beslutninger. Jeg har mere viljestyrke til at »vælge det svære rette«,² som, jeg ved, kommer gennem kraften i Kristi forsoning.

Selvom jeg havde gode intentioner, da jeg prøvede at håndtere mine synder på egen hånd, så har det gjort en verden til forskel at sætte min lid til Gud i løbet af ugen. Når jeg prøver at ændre mig, føler jeg, at han er mig nær; jeg føler ikke længere, at han bare venter for enden af en rigtig lang tunnel.

Et nyt syn på nadveren

Som præsident Oaks forklarede, indhyller nadveren ikke omvendelse – den er et ugentligt skridt i et gentagende kredsløb. Det er en tid til, at vi evaluerer vores uge, udtrykker taknemmelighed for Frelseren og forpligter os til at gøre det bedre. Når jeg omvender mig dagligt, får nadveren en ny betydning for mig. Jeg er ikke længere nødt til at proppe hele omvendelsesprocessen ind i de ti minutter. I stedet for tænker jeg faktisk på Kristi offer og fryder mig ved hans uendelige kærlighed og nåde. Når jeg tager brødet og vandet, føler jeg mig i sandhed renset og rede til at forbedre mig lidt mere i den kommende uge.

Omvendelse i ugens løb giver os en chance for at se nadveren som det mirakel, den er. Forståelse af, at omvendelse er en daglig proces, har gjort mig i stand til at møde mine mangler med mod og optimisme. Jeg føler mig ikke længere alene med mine problemer. Frem for at føle mig tynget og mismodig i de stunder, kan jeg genvinde det håb og den glæde, jeg oplevede ved at blive døbt.