Sådan åbnede Mormons Bog himlen for mig

Jessica Patterson Turner

Når vi studerer Mormons Bog i år, vil jeg gerne fortælle, at jeg har et vidnesbyrd om den kraft og indflydelse, den kan have i jeres liv.

Forfatteren bor i Utah i USA.

Jeg har haft et vidnesbyrd om Mormons Bog, siden jeg som yngre læste den for første gang. Men sandt at sige føltes mit »studium« af skriften inden generalkonferencen i oktober 2018 mere som en tilfældig skimten igennem. Så da præsident Nelson opfordrede Kirkens kvinder til at læse Mormons Bog inden årets udgang, føltes det lige som den opfordring, jeg havde brug for.

Med hans opfordring fulgte der også nogle store løfter. Han sagde: »Når I bønsomt studerer, så lover jeg jer, at himlene vil åbne sig for jer« (»Søstres deltagelse i Israels indsamling«, Liahona, nov. 2018, s. 69).

Da jeg lyttede, følte jeg en begejstring for igen at læse den bog, jeg havde lært at elske så højt, og jeg kunne knap nok vente, til himlene åbnede sig for mig.

Og det gjorde de. På så mange måder. Efter jeg havde læst Mormons Bog på den opfordring, har jeg brugt lidt tid på at tænke over den oplevelse, jeg havde og stadig har. Jeg er forbløffet over, hvor meget jeg har lært, hvad jeg føler, og hvem jeg er blevet af at studere de inspirerede sider.

Det jeg lærte

Da jeg læste Mormons Bog hurtigere igennem, end det jeg var vant til, blev selve fortællingen mere levende. Jeg følte en stærk forbindelse til dem, hvis vidnesbyrd og erfaringer udgør denne bog.

Af Nefis bror Sam lærte jeg, at stille retfærdighed er ædelt. Af Alma lærte jeg aldrig at give op på min tro. Af hans søn, at det aldrig er for sent at komme til Kristus og opleve den rensende kraft i hans uendelige forsoning (se Mosi 27; Alma 36). Kong Lamonis far inspirerede mig til at ofre mere for Gud (se Alma 22:15, 18). Pahoran lærte mig at være rolig og kristuslignende, når jeg bliver misforstået (se Alma 61). Af Jereds bror har jeg lært, at selvom vores gerninger er afgørende, rækker de ikke, vi har brug for Kristi hjælp og muliggørende kraft (se Eter 2-3). Af Moroni lærte jeg, at selvom vi kan føle os alene, så er vi aldrig helt alene (se Mormon 8:3, 5).

Jeg lærte at adspørge Herren ofte, bede intenst og med tro. Jeg lærte, hvor vigtigt det er at føre optegnelser og bære vidnesbyrd og om den rette måde at omvende sig på. Jeg lærte, at Gud er opmærksom, Kristus er barmhjertig, og de er ét i hensigt.

Jeg lærte, at det at tage for mig »af Kristi ord« (2 Ne 32:3) giver mig den vejledning, jeg har brug for.

Jeg lærte atter engang, at Joseph Smith hverken gjorde eller kunne have skrevet den bog selv.

Sådan følte jeg

Var det en tilfældighed, at jeg læste Nefis salme (2 Ne 4) på en dag, hvor jeg følte mig tynget af min utilstrækkelighed og svagheder? Selvfølgelig ikke. Var det bare en heldig tilfældighed, at jeg læste kong Limhis erklæring: »O, hvor forunderlige er ikke Herrens gerninger, og hvor længe bærer han ikke over med sit folk« (Mosi 8:20), da jeg følte mig alene med mine trængsler? Nej! Med Gud er intet tilfældigheder, blot perfekt orkestreret inderlig barmhjertighed, og jeg blev modtager af meget af den, mens jeg læste. Jeg følte i sandhed vor himmelske Faders kærlighed til mig og uforlignelig fred, mens jeg fordybede mig i Mormons Bog.

Det var Frelserens helende kraft, jeg følte mest igennem mit studium af Mormons Bog. Skriftsted efter skriftsted vidner om hans nåde, barmhjertighed, medfølelse og uendelige kærlighed. Når jeg læste om Jesus Kristus, følte jeg mig overvældet af taknemmelig for hans offer. Et af de største mirakler, jeg oplevede, mens jeg læste, var følelsen af total tilgivelse af en række dårlige valg, jeg havde truffet nogle år forinden. Jeg følte, at Frelseren talte direkte til mig, mens jeg læste. I mit hjerte følte jeg ordene, det er tid til at komme videre. Kristus gav mig bogstavelig talt den heling, jeg havde brug for.

Selvom jeg ikke så den opstandne Kristus, som nefitterne gjorde (se 3 Ne 11), følte jeg hans nærvær i mit liv, når jeg læste om ham i Mormons Bog. Han forstår virkelig enhver af os og vores unikke prøvelser, og han har kraften og magten til at redde, trøste og hele os.

Den, jeg bliver

Når jeg dagligt fordyber mig i Mormons Bog, bliver jeg mere tålmodig, medfølende, taknemmelig og optimistisk. Jeg bliver lidt mindre selvisk og bekymret over verdslige ting.

Takket være Mormons Bog og den ånd, den giver i mit liv, bliver jeg en bedre mor, hustru, datter og ven. Jeg er en mere hengiven discipel af Jesus Kristus.

Hvordan kan en bog rumme alle de svar? Hvordan kan en bog udvirke så meget?

Det er kun en bog, der er udformet af Gud, der har den kraft. Og jeg ved, at den virkelig kommer fra Gud.

Som præsident Nelson lovede, åbnede himlene sig virkelig for mig, på flere måder end jeg nogensinde havde forestillet mig. Så jeg vil fortsætte med at læse og studere Mormons Bog. Jeg vil fortsætte med at granske dens sider og finde Kristus der, for den bog handler virkelig om ham.