Kun digitalt: Unge Voksne
Min bøn om at kende sandheden og mit uventede svar
Jeg besluttede mig langt om længe for at læse Mormons Bog for at finde ud af, om den er sand. Jeg fik et uventet svar, da jeg spurgte vor himmelske Fader.
Da jeg var teenager opfordrede min præsident for Unge Mænd de unge mænd i vores menighed til at læse Mormons Bog inden årets udgang.
Jeg fulgte ikke den opfordring. Jeg har som regel været en person, der er klar til at tage imod alle udfordringer, men jeg var virkeligt på et åndeligt lavpunkt.
Jeg var sjovt nok på dette tidspunkt i færd med at »forberede« mig på at tjene på mission, men det var blot ren rutine. Mit vidnesbyrd var svagt, og jeg fortalte mig selv, at jeg kun ville tjene for at gøre mine forældre glade. Jeg havde bestemt mig for at komme frem til tingene på egen hånd efter den mission. Jeg ville tro på og gøre det, som jeg selv havde lyst til.
Selv om jeg fordybede mig i mit skolearbejde på det tidspunkt, var jeg også faldet ned i en afgrund af åndelig fortvivlelse. Jeg følte mig så langt fra Gud, at jeg begyndte at stille spørgsmål ved hans eksistens. Jeg havde tvivl vedrørende ægtheden af Mormons Bog og Joseph Smiths kald til at være profet. Jeg kæmpede med selvværd og selvhad, og jeg havde ingen stærke overbevisninger om formålet med mit liv.
»Jeg var i den mørkeste afgrund« (Mosi 27:29), så jeg havde ikke nogen stor lyst til at læse Mormons Bog.
Læsning med formål
En aften, da jeg var ved at læse en roman, fik jeg en indskydelse, som jeg tror på og af hele mit hjerte ved kom fra Ånden. Jeg var ved at blive suget helt ind i bogens plot, og så slog tanken mig, at jeg aldrig seriøst har læst Mormons Bog – i hvert fald ikke så seriøst, som jeg læste og tænkte over denne bog.
Jeg havde studeret Mormons Bog lidt tilfældigt, taget noter og sagt bønner om den mange gange før, men jeg manglede en vigtig del af Moronis formaning i sidste kapitel af Mormons Bog om at »spørge af et oprigtigt hjerte, med oprigtig hensigt« (Moro 10:4). Jeg vidste, at det var det perfekte tidspunkt for mig at bede min Fader i himlen om svar. Jeg følte åndelig sult, og denne gang betød svaret faktisk noget for mig. Uden at indse det var jeg nået til en åndelig skillevej, hvor min tro på evangeliet afhang af at vide, hvorvidt eller ej Mormons Bog er sand.
Samme aften, hvor jeg fik indskydelsen, begyndte jeg at læse Mormons Bog – men denne gang med et formål.
Nu var jeg ivrig efter at følge opfordringen fra lederen i Unge Mænd og afslutte læsningen inden årets udgang. Derfor læste jeg min udgave i lommeformat ved enhver given lejlighed: På toget, når jeg kørte i bus til skole, mellem klasser, mellem forskellige hverdagsopgaver, før og efter måltider og før sengetid. Jeg læste, så snart jeg fik en mulighed. Og hver gang jeg læste, fortsatte jeg med at bede: »Jeg har brug for at vide det. Jeg har brug for at vide det.«
Et uventet svar
En dag tog min familie og jeg til Templet i Manila i Filippinerne, men jeg glemte at tage min tempelanbefaling med. Jeg havde dog en lillebitte udgave af Mormons Bog med mig, så jeg satte mig i venteområdet og fortsatte med at læse. En gang i mellem stoppede jeg for at beundre templets skønhed – lysekronen, trapperne, mosaikruderne, og de folk, der kom og gik utroligt ærbødigt med stor kærlighed til Herren i deres hjerte.
På et tidspunkt mens jeg læste, fik jeg en meget tydelig indskydelse fra Ånden. Da den kom, talte den til mig på mange forskellige niveauer. Jeg blev faktisk så chokeret, da jeg fik den, at jeg satte mig lidt mere rankt. Jeg fik en så enormt kraftig følelse, at jeg ikke kunne afvise den, som en forbipasserende tanke eller en flygtig fornemmelse.
»Totoo ‘to,« var det, jeg hørte i mit sind.
Et enkelt og alligevel tankevækkende udtryk på mit modersmål, tagalog, som betyder: »Dette er sandt«.
Dette er sandt
Jeg havde modtaget en bekræftelse på, at Mormons Bog er sand – at den er Guds ord. Jeg vidste det omsider af hele mit hjerte, fordi jeg vidste, at indskydelsen var kommet fra himlen.
Men det er ikke alt, jeg lærte
Under min opvækst havde jeg læst Mormons Bog og lært om evangeliet på engelsk. Faktisk var jeg i de første år af mit liv bedre til engelsk end tagalog. Men at få denne her åndelige indskydelse ud af det blå på tagalog – mit modersmål – talte til mit hjerte.
I det øjeblik vidste jeg, at Gud kender mig på en meget virkelig og personlig måde.
Jeg vidste, at han virkeligt er der. Jeg vidste, at han taler mit sprog, at han elsker mig, og at han er bevidst om mine kampe og svagheder. Jeg havde fået den bekræftelse, men der var noget andet, som jeg havde brug for at vide med sikkerhed. Så jeg søgte øjeblikkeligt efter svaret: »Himmelske Fader, var Joseph Smith virkeligt en sand profet?« Følelsen vendte tilbage til mit hjerte, denne gang endnu kraftigere: »Totoo ‘to!«
Jeg vidste, at Joseph Smith var Guds profet. Han så både Faderen og Sønnen. Jesu Kristi evangelium blev genoprettet i sin helhed gennem Joseph Smith.
Sikke en fred og ro og viden, jeg fik! I det øjeblik havde jeg lyst til at styrte ud fra tempelgrunden og vifte med min lille udgave af Mormons Bog, mens jeg udbrød: »Totoo ‘to! Totoo ‘to!« Jeg følte, ligesom Alma gjorde, da han udbrød: »Og åh, hvilken glæde og hvilket forunderligt lys så jeg« (Alma 36:20).
At kende sandheden
Efter denne oplevelse ændredes min motivation for at tage på mission sig øjeblikkeligt. Snart kom mine papirer, og jeg blev kaldet til at tjene i Colorado i USA. Jeg var så spændt. Jeg vidste, at nogle derude gennemgik, hvad jeg havde gennemgået – kaldte på hjælp og længtes mod glæde og sandhed. Og jeg vidste, at de gennem Jesu Kristi evangelium, ville finde hjælp og glæde, præcis som jeg havde gjort.
Jeg håber på, at vi alle vil komme til at vide: »Totoo ‘to!«