Kom og følg mig
»Jeg vil lede jer frem«
Bror Milton Camargo
Førsterådgiver i Søndagsskolens hovedpræsidentskab
Selvom vi kan være som børn rent åndeligt, vil Herren lede os, hvis vi stoler på ham.
Missionæren sagde, at Ånden havde hvisket til ham, at jeg ville hjælpe ham med at finde et svar.
Illustrationer: David Malan
I Lære og Pagter 78:17-18 siger Frelseren:
»Sandelig, sandelig siger jeg jer: I er små børn, og I har endnu ikke forstået, hvor store velsignelser Faderen har i sine egne hænder og har beredt til jer;
I kan ikke bære alt nu; vær alligevel ved godt mod, for jeg vil lede jer frem. Riget er jeres, og dets velsignelser er jeres, og evighedens rigdomme er jeres.«
Når vi hver især tænker over vores oplevelser i livet, vil vi helt sikkert huske de gange, hvor Herren har ledt os.
En missionærs tro
Jeg husker engang, hvor Herren ledte sit folk. Jeg tjente som missionspræsident i Porto Alegre Syd-missionen i Brasilien. En af vores missionærer havde en lidelse kaldt hareskår, der aldrig var blevet behandlet. Når han talte, gik der luft ud gennem hans gane og ud af hans næse. Det var svært for andre at forstå ham.
Denne unge ældste fortalte mig, at han havde bedt vedrørende sit problem. Han sagde, at Ånden havde hvisket til ham, at jeg ville hjælpe ham med at finde et svar. Hans enkle, stålfaste tro inspirerede mig. Jeg vendte mig til Gud for at finde en løsning.
En enkel operation kunne rette op på problemet, men det var ikke en enkel proces at få operationen. Hvis det blev gjort privat, ville det være for dyrt for denne missionærs familie. På den anden side ville brug af det offentlige sundhedssystem kræve adskillige aftaler og sandsynligvis tage de resterende måneder af hans mission.
Min hustrus tro
Hver gang jeg har en svær opgave at udføre, sætter jeg min lid til min hustrus tro og hjælp. Jeg forklarede denne missionærs dilemma for hende og bad hende om at tale med dem på det lokale hospital. Var der nogen mulighed for, at operation kunne udføres gratis inden for den tid, der var til rådighed?
Da min hustru havde bedt om hjælp, tog hun hen til hospitalet. Hun kom i en lang kø af mennesker, der ventede på at tale med en ansat. Efterhånden som køen bevægede sig fremad, kunne min hustru høre, hvordan sagerne foran hende blev håndteret. Typisk blev folk bedt om at vende tilbage til en aftale om seks måneder, nogle gange længere tid.
Min hustru vidste, at dette ville være for længe for missionæren. Hun følte sig tilskyndet til at forlade køen og gå gennem en anden dør. Der stødte hun på en anden hospitalsansat. Min hustru fortalte, hvem hun var, og forklarede missionærens behov.
Den ansatte meddelte hende, at hun skulle tale direkte med kirurgen, der var på hospitalet den dag for at udføre en operation på en anden etage. Hun forklarede kirurgen, hvad missionærer laver, og hvordan denne missionær ville blive velsignet, hvis han kunne få en operation, der kunne ordne hans hareskår.
Kirurgen stillede nogle spørgsmål. Så sagde han: »Kan vi fastsætte operationen til om to uger?« Han udfyldte en hospitalsformular, der forklarede, at denne operation var til gavn for lokalsamfundet, og at han var personligt interesseret i den. Han gav formularen til sin assistent og bad ham om at skemalægge datoen.
Ti dage senere blev vores missionær opereret. Kort tid efter var den ældste tilbage i marken, glad og talte tydeligt. Med fornyet begejstring anerkendte han, at Herren havde ledt ham.
Missionærens oplevelse er et vidnesbyrd om, at vor Fader hører vores bønner og leder os ved hånden.
Uden Gud er vi intet
Åndeligt talt er vi som små børn. Vi forstår ikke de store velsignelser, vor himmelske Fader har beredt til os. Når vi udvikler os åndeligt, begynder vi at forstå mere om de jordiske love, der styrer vores liv. Men vi bør aldrig lade nogen jordisk kundskab blive vigtigere, end at forstå de store velsignelser vor Fader i himlen har i vente til os.
Moses, en stor profet i Det Gamle Testamente, havde en oplevelse, der viste ham, hvor lidt han virkelig vidste. Efter han »skuede den verden, hvorpå han var blevet skabt; og Moses så verden og dens ender og alle menneskenes børn, som er, og som var blevet skabt; over dette forundrede og undrede han sig meget.« Så trak Gud sig tilbage. Moses blev overladt til sig selv, og han faldt til jorden.
»Og det skete, at der gik et tidsrum af mange timer, førend Moses genvandt sin naturlige styrke som menneske; og han sagde til sig selv: Se, som følge af dette ved jeg, at mennesket intet er, hvilket jeg aldrig havde forestillet mig« (Moses 1:8-10).
Hvis Herren viste os alt, vi kunne gøre med hans kraft, ville vi sikkert blive overvældet. Ligesom Moses ville vi se, at uden Gud er vi intet.
Trin for trin
Men i stedet for at overvælde os, leder Herren os på vej trin for trin. Det giver os mulighed for at opnå meget mere, end vi kan på egen hånd.
»For jeres planer er ikke mine planer, og jeres veje er ikke mine veje, siger Herren;
for så højt som himlen er over jorden, er mine veje højt over jeres veje og mine planer over jeres planer« (Es 55:8-9).
Som Herren siger i Lære og Pagter 78:18 kan vi »ikke bære alt nu«. Vi kan endnu ikke forstå alt, han forstår. Hvad skal vi så gøre? Herren svarer: »Vær ved godt mod!«
At gå ad pagtsstien med godt mod omfatter at være ydmyg som et lille barn. Vi må være villige til at blive undervist og ledt af Faderen (se L&P 112:10). Livet er så kompliceret, at vi umuligt kan kontrollere alle detaljer på vores rejse. Og vi kan ikke forstå alt, som vi, eller vores kære, gennemgår her på jorden.
Men når vi stoler på Herren og lader ham lede os ved hånden, kan vi opnå mere i hans rige, end vi overhovedet kan forestille os. Vi vil blive bedre i stand til at velsigne vor himmelske Faders børn. Vi vil blive bedre i stand til at anerkende Frelserens hånd i vores liv. Vi vil blive bedre i stand til at være taknemmelige for hans uendelige barmhjertighed og kærlighed.
Jeres velsignelser
Endeligt leder Herren os på vej ved at minde os om, at »riget er jeres, og dets velsignelser er jeres, og evighedens rigdomme er jeres« (L&P 78:18).
Jeg vender tilbage til eksemplet med min missionær. Han blev ledt til at bede om hjælp og blev velsignet med en operation, der nu giver ham mulighed for at kommunikere tydeligt. Han blev derpå ledt til dem, der var klar til at tage imod evangeliet og dets velsignelser, heriblandt dåb. Jeg ser også på min hustrus eksempel. Hendes vidnesbyrd blev styrket, da Herren ledte hende. Han åbnede derefter himlens vinduer og udøste en velsignelse.
Jeg er taknemmelig for, at jeg fik lov til at arbejde med denne unge missionær, der var fyldt af en enkel, mægtig tro. Og jeg er taknemmelig for, at jeg kan leve for evigt med min hustru, der er et forbillede på at lade Herren lede hende.
Riget og velsignelserne er i sandhed vores.