Unge voksne
Når I er i tvivl, så hold døren åben for troen
Selvom vi til tider tvivler på vores åndelige oplevelser, kan vores vished pludselig komme strømmende tilbage.
Uanset om vi er opvokset i kirken eller har omvendt os senere i livet, har mange af os nok oplevet øjeblikke med spørgsmål eller tvivl. Vi har måske haft fantastiske åndelige oplevelser, men undrer os senere over, om disse åndelige oplevelser var virkelige eller man bare forestillede sig, at man følte Ånden? Hvad hvis intet af dette er sandt? Og hvad med mine spørgsmål, der endnu ikke er besvaret? Hvordan kan jeg blive i Kirken, hvis jeg ikke længere er sikker på, at den er sand?
For mig kom det som en overraskelse, at disse spørgsmål opstod, efter at jeg havde tjent som missionær! Jeg havde kendt sandheden med en sådan overbevisning, at jeg forkyndte den for andre i halvandet år – og nu tvivlede jeg på alt, hvad jeg havde kendt til og undervist i. Sikke et spild det ville have været, hvis intet af det var sandt. Så var det sandt, alt hvad jeg havde undervist i? Eller havde jeg bare ønsket, at det var sandt? Jeg havde set venner forlade Kirken, og da jeg selv kæmpede med min tro, spekulerede jeg på, om jeg havde bedraget mig selv.
I løbet af den tid holdt jeg ikke op med at gå i kirke eller holde buddene, selv om jeg havde store spørgsmål. Fordi jeg havde spørgsmål, prøvede jeg i stedet for at følge præsident Russell M. Nelsons råd om »at øge [min] åndelige evne til at modtage åbenbaring.«1
Jeg vidste, at »Intet åbner himlen som kombinationen af øget renhed, nøjagtig lydighed, oprigtig søgen, dagligt at mætte sig med Kristi ord i Mormons Bog og regelmæssigt afsat tid til tempeltjeneste og slægtsforskning.«2 Jeg følte, at det var afgørende at være tæt på Gud. Han var trods alt den eneste, der havde svarene på mine spørgsmål.
Eunices historie
En dag mens jeg læste Saints: The Story of the Church of Jesus Christ in the Latter Days, stødte jeg på en bemærkelsesværdig beretning om en kvinde fra genoprettelsens første dage. Eunice Franklin syntes at have de samme spørgsmål og bekymringer som mig.
Eunice blev døbt i New York af en missionær ved navn Elijah Able. Hun var virkelig blevet omvendt til evangeliet ved sin dåb. Men efter Elijah rejste til Canada for at prædike, begyndte Eunice at tvivle på evangeliet og på det, hun engang vidste var sandt. Hun begyndte at spekulere på, om Joseph Smith virkelig var en profet, og om Mormons Bog var sand. Hun havde mange søvnløse nætter, idet hun tænkte over, om hun var blevet bedraget.
Herren viste Eunices konflikt for Elijah i en drøm, og han vendte straks tilbage til New York. Da han bankede på døren, blev Eunice forbløffet – hun havde planlagt at fortælle ham, at hun ikke længere troede, når hun så ham igen. I stedet lukkede hun ham ind. Da Elijah inviterede hende med til sin prædiken samme aften, tøvede hun og ville ikke med. Men hun gav sig til sidst og tog derhen for at høre, hvad han havde at sige.
Under sin prædiken citerede Elijah 1 Pet 4:12: »I skal ikke undre jer over den ildprøve, I er ude for, som var det noget fremmed, der skete med jer.« Det lykkedes ikke ildprøven at ødelægge Eunices tro – da Eunice hørte Elijah tale, forsvandt hendes tvivl. Saints fortæller det på denne måde: »Den vished, hun engang havde følt, kom strømmende tilbage.«3
Visheden kommer strømmende tilbage
Eunices oplevelse slog mig, og jeg har reflekteret over den igen og igen. Ligesom Eunice lærte jeg af Elijahs enkle og kraftfulde ord. Vi bør »ikke undre os over« at have spørgsmål om vores tro. Det er helt okay. Mens sandheden måske engang syntes at strømme ned fra himlen, kan der senere være øjeblikke, hvor vi føler en åndelig tørke. Vi spekulerer måske på, om vi nogensinde virkelig har mærket regnen. Uden at få svar eller bekræftelser kan vi fortsætte med at bede om åbenbaringens regn. Vi kan søge efter et vidne, som kan fortælle, at det, der var sandt i går, stadig er sandt i dag. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Hvis det var rigtigt, da I bad angående det og satte jeres lid til det, så er det også rigtigt nu … Se tvivlen i øjnene. Lær at styre jeres frygt.«4
Ved igen at åbne døren for sin missionærven, selv om hun spekulerede på, hvorfor hun skulle, åbnede Eunice sit hjerte igen. Herren kunne igen nå ind til Eunice og hjælpe hende med at føle en bekræftelse på alt, hvad hun engang vidste. På samme måde kan vi alle lade døren stå åben for troen, selv når vi kæmper med tvivl. Vi kan fortsætte med at gøre, hvad der er rigtigt og søge åbenbaring – selv når vi er usikre på, hvorfor vi netop gør det.
Vi holder døren åben ved at fortsætte med at gøre de små ting, som Gud har fortalt os, der er gode for vores sjæl. Vi holder sabbatsdagen hellig og deltager i vores møder. Vi læser skrifterne, selvom det nogle gange kun er et vers. Vi lytter til en salme eller en konferencetale. Vi taler med vor himmelske Fader om vores bekymringer og håb og beder ham om at hjælpe os med at kende sandheden. Vi holder buddene, omvender os og søger Helligåndens ledsagelse.
Hvis vi ikke har andet end et ønske om at tro, kan vi stadig fortsætte med at gøre de små ting og lade ønsket arbejde i os. Vi kan afsætte plads i vores hjerter til at få større tro til at vokse frem (se Alma 32:27).
Hvad jeg ved
Selvom jeg til tider har undret mig, gået rundt og tvivlet, har jeg igen og igen lært, at dette er Kristi Kirke. Selvom Joseph Smith måske var en ufuldkommen mand, så ved jeg, at han var en inspireret Guds profet, der ofrede alt og gjorde sit bedste. Jeg ved også, at Mormons Bog er en sand gammel optegnelse og hellig skrift, der blev bevaret til os i vor tid. Vor himmelske Fader fortsætter med at bekræfte disse sandheder over for mig hver dag. Og jeg er glad for, at han også bekræftede disse sandheder over for Eunice Franklin.
Jeg ved, at når vi holder vores dør og hjerte åben for sandheden, vil Gud gennem Helligånden lade os føle, hvad der er sandt, og hvad der ikke er. Vores åndelige oplevelser vil være ubestridelige i det øjeblik. Og hvert øjeblik derefter kan vi minde os selv om, hvordan vi følte, når vi føler tvivlen snige sig ind igen. Ligesom det skete for Eunice, kan vores vished om evangeliets sandheder komme strømmende tilbage.
Vi behøver ikke at leve i tvivlens tørke så længe, hvis vi bare holder fast i vores åndelige oplevelser. Ældste Neil L. Andersen fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Omfavn jeres hellige minder … Stol på, at de kommer til jer fra jeres himmelske Fader og hans elskede Søn. Lad dem bringe tålmodighed til jeres tvivl og forståelse til jeres problemer. Jeg lover jer, at når I villigt anerkender og omhyggeligt værdsætter de åndeligt definerende begivenheder i jeres liv, vil mere og mere komme til jer.«5
Jeg ved, at dette løfte er sandt for dem, der stræber efter at få nye åndelige oplevelser og udøve tro på Kristus: »Den, der tror på [Kristus], skal aldrig tørste« (Joh 6:35). De svar, vi behøver, vil komme. Vi kan komme igennem de ildprøver, Satan sætter foran os. Og vi kan forblive trofaste mod vores kærlige Gud alle vores dage.