Frelse for små børn, som dør: Hvad ved vi, og hvad ved vi ikke
Disse sandheder fra sidste dages åbenbaring er nogle af evangeliets dejligste sandheder.
Fotos: Getty Images
En af mine venner fortalte engang om en oplevelse, han havde på sin mission i Brasilien. Han og hans makker mødte en kvinde, der meget kraftigt erklærede, at hun ikke var interesseret i noget religiøst budskab. En religiøs leder havde engang fortalt hende, at hendes spædbarn, der døde, aldrig kunne blive frelst, fordi han ikke var blevet døbt. Den tanke knuste hendes hjerte. Hun fortalte missionærerne, at medmindre de havde et bedre budskab, ville hun ikke have noget med deres religion at gøre.
Heldigvis havde de et bedre budskab.
Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges lære om små børns frelse kan opsummeres i et enkelt skriftsted: »Og jeg så også, at alle børn, som dør, før de når ansvarlighedsalderen, bliver frelst i himlens celestiale rige« (L&P 137:10).
Selvom denne lære er klar og tydelig, har mange mennesker stadig spørgsmål om emnet eller misforstår det. Lad os kaste lys over et par af de mest almindelige spørgsmål.
Hvordan bliver små børn frelst?
Mange mennesker antager, at små børn frelses, blot fordi de er uskyldige. Selv om små børn bestemt er uskyldige, lærer Mormons Bog os tydeligt, at uden Jesu Kristi forsoning kunne selv »små børn … ikke blive frelst«, fordi »de falder i Adam eller af naturen« (Mosi 3:16).
Selv om de er uskyldige i forhold til enhver synd, er små børn stadig underlagt den fysiske og åndelige død, der blev forårsaget af faldet. Uden Jesu Kristi opstandelse og forsoning ville de derfor gå tabt for evigt, ligesom resten af os (se 2 Ne 9:6-10).
Lykkeligvis præciserer Mormons Bog, at »Kristi blod soner for« små børn (Mosi 3:16), og at »Adams forbandelse er taget fra dem« (Moro 8:8). På grund af Frelserens forsoning er små børn fri for følgerne af Adams og Evas fald, »for de er rene« (Moses 6:54).
I hvilken alder bliver børn frelst?
Lære og Pagter 137:10 lærer om, at »alle børn … bliver frelst i himlens celestiale rige.« Den eneste betingelse er, at de »dør, før de når ansvarlighedsalderen.« Ældste Bruce R. McConkie (1915-1985) fra De Tolv Apostles Kvorum forklarede: »Ansvarlighed er ikke noget, der pludselig springer ud i fuld flor hos et barn på et bestemt tidspunkt i dets liv. Børn bliver gradvist ansvarlige i løbet af en årrække. At blive ansvarlig er en proces … Der kommer imidlertid et tidspunkt, hvor ansvarligheden er virkelig og aktuel, og synd tillægges dem, som udvikler sig normalt. Det er i otteårsalderen, den alder, hvor man bliver døbt.«1
Med andre ord udvikles børns ansvarlighed hele tiden, men når de er otte år, er de gamle nok til at blive døbt, og er derfor ansvarlige for deres egne synder.
Som enhver forælder ved, betyder det dog ikke, at børn er ude af stand til at gøre noget, som de ved, er forkert. Hvad det betyder er, at de endnu ikke er ansvarlige for disse forkerte valg.
Børn har det, der passende kan kaldes en »nådeperiode«, hvor de ikke er ansvarlige for deres forseelser, mens de lærer og udvikler ansvarlighed. Hvis de skulle dø på det tidspunkt, bliver de frelst ved Kristi nåde uden dåb eller nogen anden indsats fra deres side (se Moro 8).
Hvordan vil små børn være, når de er opstået?
Præsident Joseph F. Smith (1838-1918) mistede mange børn på grund af tidlige dødsfald. Han fandt trøst i læren om, at små børn ville opstå som små børn og opfostres, indtil de bliver voksne, af deres retfærdige forældre efter opstandelsen. Præsident Smith delte engang følgende: »Joseph Smith forkyndte den lære, at det lille barn, der er gået bort i døden, vil komme frem i opstandelsen som et barn; og idet han pegede på en moder, som havde mistet et barn, sagde han: ›Du vil få den glæde, den fryd og den tilfredsstillelse at opfostre barnet efter dets opstandelse, indtil det når sin ånds fulde vækst.‹ Der findes genoprettelse, der findes vækst, der findes udvikling efter opstandelsen fra døden. Jeg elsker denne sandhed. Den bringer min sjæl enorm glæde, lykke og taknemlighed. Herren være lovet, at han har åbenbaret disse principper for os.«2
Små børn vil ikke alene opnå fuld modenhed, de vil også opnå fuld ophøjelse. Abinadi lærte os: »Små børn har også evigt liv« (Mosi 15:25). Profeten Joseph Smith sagde: »I skal have jeres børn hos jer, for de skal have evigt liv, for deres gæld er betalt.«3
For at opnå ophøjelse i den højeste grad i det celestiale rige må de, der har nået ansvarlighedsalderen, indgå i den nye og evigtvarende ægteskabspagt (se L&P 131:1-3). Små børn, der dør, får denne mulighed i fremtiden. Præsident Joseph Fielding Smith (1876-1972) forklarede: »Herren vil skænke disse børn alle de beseglende velsignelsers privilegium vedrørende ophøjelse … Når de efter opstandelsen vokser til åndens fulde modenhed, vil de være berettiget til alle de velsignelser, som de ville have været berettiget til, dersom de havde fået lov til at blive her og modtage dem.«4
Hvorfor dør små børn?
Dette spørgsmål er vanskeligt at besvare, især for dem der har mistet et barn. Den bedste måde hvorpå vi kan begynde at besvare dette spørgsmål, er måske med Nefis ord, der vidnede: »Jeg ved, at [Gud] elsker sine børn; alligevel forstår jeg ikke betydningen af alting« (1 Ne 11:17).
Vi kender ikke alle årsager bag enhver tragedie, der sker i jordelivet, men vi kan være sikre på, at Gud elsker os. Selvom vi ikke bør antage, at tragedier er Guds vilje, så giver hans plan mulighed for at overvinde alle tragedier.5 »Himlen kan læge de jordiske sår.«6
Profeten Joseph Smith og hans hustru, Emma, havde grund til at spørge, hvorfor små børn dør – seks af deres børn døde. Profeten sagde: »Jeg har mediteret over emnet og stillet spørgsmålet, hvorfor det er sådan, at spædbørn, uskyldige børn, bliver taget fra os, især dem, der synes at være de mest intelligente og interessante. De væsentligste grunde forekommer mig at være disse: Denne verden er en meget ugudelig verden … Herren tager mange væk, selv i en spæd alder, så de kan slippe for menneskets ondskab og den nuværende verdens sorger og onder. De var for rene, for prægtige til at leve på jorden. Hvis vi derfor betragter det i det rette lys, har vi grund til at glæde os i stedet for at sørge, da de er udfriet fra det onde, og vi vil snart få dem igen.«7
En anden Herrens tjener, ældste McConkie, oplevede, at hans barnebarn døde som spæd. Ved hendes begravelse sagde han: »Der er visse ånder, der kun kommer ind i dette liv for at modtage legemer. Af grunde, som vi ikke kender, men som er kendt af den evige Fader i hans uendelige visdom, har de ikke brug for jordelivets prøvende erfaringer og prøvetid.«8
Ingen velsignelse vil blive tilbageholdt
For evigt og altid, af Greg K. Olsen
Selvom intet i dette liv kan fjerne de følelser af tab, som en familie oplever ved et barns død, kan vi måske finde trøst i læren om, at de små børn, der dør, vil blive ophøjet. Vi ved dette, fordi det er blevet åbenbaret af vores kærlige Fader i himlen og forkyndt af hans nutidsprofeter og -apostle.
Disse sandheder fra sidste dages åbenbaring er nogle af evangeliets dejligste og mest trøstende sandheder.