Velkommen til dette nummer
Vi kan forholde os til fortidens sidste dages hellige
Som historiker, der arbejder med projektet Joseph Smith Papers, elsker jeg at holde foredrag og interagere med medlemmer af Kirken om Kirkens historie. Her har jeg bemærket, at nogle mennesker har svært ved at forholde sig til tidligere tiders hellige. Skildringer af disse individer fokuserer ofte på deres heroiske træk, hvilket får det til at se ud som om, de aldrig kæmpede med tvivl, sygdom eller fortvivlelse.
Men de medlemmer af Kirken, der levede i 1800-tallet, var ikke mindre menneskelige, end vi er i dag. De oplevede glæde og lykke, smerte og lidelse – og ofte bare almindelige, begivenhedsløse dage. Jeg har lært meget af deres erfaringer om, hvordan man navigerer i den menneskelige tilstand.
Jeg håber, at jeres studie af Lære og Pagter i år vil hjælpe jer med at lære om, hvordan hellige i fortiden håndterede livets udfordringer. Jeg håber også, at min artikel om, hvordan Joseph Smith håndterede prøvelser, vil opbygge jeres tro og hjælpe jer med at se, at vi godt kan forholde os til de udfordringer, han oplevede (se side 30). En af udfordringerne var, at han kæmpede for at få vejledning fra Herren om, hvordan han kunne hjælpe de forfulgte hellige i Missouri. Da Herren svarede, gav han profeten en trøstende tilskyndelse: »Stands, og forstå, at jeg er Gud« (L&P 101:16).
Der er meget, vi kan lære af dem, der er gået før os – ikke kun af deres mirakuløse oplevelser, men også af deres stille hengivenhed.
Matthew C. Godfrey
Kirkens Historiske Afdeling