Vor himmelske Fader ønsker, vi kommer tilbage

Ældste Ulisses Soares

De Tolv Apostles Kvorum

I befinder jer sikkert længere fremme på stien tilbage mod vor himmelske Fader, end I ved.

Mine forældre, Aparecido og Mercedes Soares, drømte altid om at tjene som missionærer. De ville gerne tilbagebetale Herren for de mange velsignelser, de havde fået som familie, siden de var blevet medlemmer af kirken. Deres mulighed kom i 1989, da de tog imod kaldet til at tjene i templet i São Paulo i Brasilien.

Men blot nogle få måneder inde i deres mission fik min far et hjerteanfald og døde. Under begravelsen omfavnede jeg min mor, da vi stod foran min fars kiste.

»Mor, hvad skal du nu?« spurgte jeg.

»Din far og jeg drømte om denne mission,« svarede hun. »Jeg tjener lige nu, og jeg vil fortsætte med at tjene – for ham og mig.«

En venlig tempelpræsident udpegede en anden enke til at tjene som min mors kammerat, og min mor fortsatte sin mission i over 20 måneder. Hendes mission velsignede hende, og hendes tro og eksempel velsignede min familie og mig.

Under hendes mission døde to af mine brødre også, og min hustru og jeg mistede to børn. Det første blev født for tidligt og overlevede ikke, og vi mistede det andet på grund af en spontan abort. Under denne prøvende tid for min familie, var min mor der i templet hver dag og genbekræftede sin tro – og styrkede vores – på frelsesplanen.

Hendes tro på en storslået genforening med min far og løftet om evigt liv i vor himmelske Faders nærhed holdt hende i gang i 29 år som enke, indtil hendes dages ende som 94-årig.

Den store plan for lykke

Hvor er vi velsignede som sidste dages hellige ved at vide, at evangeliet er blevet gengivet. Frelsesplanen er i sandhed »den store plan for lykke« (Alma 42:8). For de trofaste er det et løfte om en evigtvarende belønning i Guds nærhed.

Som der står i Lære og Pagter vil næsten alle vor himmelske Faders børn komme ind i et herlighedsrige. Gennem Frelserens forsoning vil de, der kommer frem i »de retfærdiges opstandelse« (L&P 76:17) blive fuldkommengjort og arve celestial herlighed.

De fleste medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige godtager denne lære. Desværre er der nogle, der ikke tror, at det gælder for dem personligt. De tager fejl. Deres åndelige udvikling er, omend den er stabil, langsom. De spekulerer på, om de nogensinde vil blive gode nok til det celestiale rige.

Hvis I tilhører den gruppe, så husk Herrens ord til en anden gruppe troende: »Løft hovedet og vær ved godt mod, for jeg kender den pagt, som I har sluttet med mig« (Mosi 24:13).

Gud elsker os og ønsker, at vi alle kommer tilbage til hans nærhed. I befinder jer sikkert længere fremme på stien tilbage mod ham, end I indser.

»Retfærdig og trofast«

I Lære og Pagter afsnit 76 åbenbarer Herren, hvordan hans børn kan arve det celestiale rige. Hvis I er medlemmer af Kirken og har et vidnesbyrd, hvis I allerede er trådt ind på den vej, som beskrives i Lære og Pagter:

Vi må modtage »vidnesbyrd om Jesus« og tro »på hans navn« (v. 51).
Vi må blive døbt ved nedsænkning (se v. 51).
Vi må »modtage den hellige Ånd ved håndspålæggelse« af en, der har præstedømmemyndighed (v. 52).

Men de andre trin kræver en livslang indsats, og nogle medlemmer føler sig mismodige, når de kommer til kort. Vi arbejder alle på at leve op til disse krav. Takket være Jesu Kristi forsoning kan det lykkes os alle.

Holde befalingerne og »blive tvættet og renset for alle [vores] synder« (v. 52).
Sejre »ved tro« (v. 53).
Blive »beseglet ved forjættelsens hellige Ånd« (v. 53), hvilket er Helligånden, der vidner »for Faderen [om], at [vores] frelsende ordinancer er blevet udført rigtigt, og at de tilknyttede pagter er blevet holdt.«¹ Faderen lover denne besegling til »alle dem, der er retfærdige og trofaste« (v. 53).

At være »retfærdig og trofast«, erklærede præsident Ezra Taft Benson (1899-1994), er et »passende udtryk for dem som er tapre i deres vidnesbyrd om Jesus. Sådanne mennesker forsvarer modigt sandheden og retfærdigheden. Det er de medlemmer af Kirken, som ærer deres kaldelse i Kirken (se L&P 84:33), som betaler deres tiende og offerydelser, lever et moralsk rent liv, opretholder deres kirkeledere både i ord og gerning, holder sabbatten hellig og adlyder alle Guds befalinger.«²

Der er et sidste krav til at opnå den højeste grad af det celestiale rige, der oftest omtales som ophøjelse. Vi må indgå i »den nye og evigtvarende ægteskabspagt« (L&P 131:2), udført i templet med den rette præstedømmemyndighed. Vi ved ifølge vor Faders barmhjertige plan, at celestiale velsignelser vil blive tilgængelige i det næste liv for dem, der ikke havde mulighed for at få ordinancen tempelbesegling i dette liv, men som holdt trofast ud til enden.

Vi lærer af Mormons Bog, at alle Guds børn, der holder hans befalinger og er trofaste, uanset livets omstændigheder vil blive velsignet og blive »modtaget i himlen, så de derved kan bo hos Gud i en tilstand af aldrig ophørende lykke« (Mosi 2:41). Der er altid håb for os i vor himmelske Faders barmhjertige og kærlige frelsesplan.

Velsignelsen ved omvendelse

Vores elskede profet, præsident Russell M. Nelson, har sagt: »Herren forventer ikke fuldkommenhed af os på dette tidspunkt i vores evige udvikling. Men han forventer af os, at vi bliver stadigt mere rene. Daglig omvendelse er vejen til renhed, og renhed bringer kraft.«³

Præsident Nelson har også sagt, at »gøre det og blive lidt bedre hver dag« bringer os »styrkende kraft«⁴ Når vi bruger den styrkende kraft mod det naturlige menneske (se Mosi 3:19), gør vi fremskridt på stien tilbage til vor Fader.

Da intet urent kan bo i Guds nærhed (se Moses 6:57), arbejder vi dagligt på vores gennemgribende åndelige forvandling – i vores tanker, vores ønsker og vores adfærd. Med apostlen Paulus’ ord stræber vi efter at blive nye skabninger i Kristus, og gradvist erstatte vores gamle jeg med vores nye (se 2 Kor 5:17). Denne ændring kommer linje på linje, når vi stræber efter at blive lidt bedre hver dag.

At følge Frelseren ved at forsøge at blive som ham er en proces med selvfornægtelse, hvilket han har defineret som at tage vores kors op (se Matt 16:24-26). Vi tager vores kors op, når vi:

Kontrollerer vores ønsker, lyster og passioner.
Tålmodigt underkaster »os alt det, Herren finder tjenligt at pålægge os« (Mosi 3:19).
Fornægter os selv al gudløshed (se Moro 10:32).
Underkaster vores vilje Faderens, som Frelseren gjorde.

Og hvad gør vi så, når vi snubler? Vi vender os til vor Fader og beder ham om at anvende »Kristi forsonende blod, så vi kan få tilgivelse for vore synder« (Mosi 4:2). Vi stræber igen efter at overvinde svagheder og opgive synd. Vi beder om nåde og Jesu Kristi »styrkende kraft og åndelige heling«.⁵ Vi samler vores kors op og fortsætter rejsen, uanset hvor lang og hård den er, til det forjættede land i deres nærhed.

Stol på hans løfter

Vores udødelighed og evige liv er Guds gerning og herlighed (se Moses 1:39). Vores arbejde med at opnå den herlighed omfatter at være tapper i vores vidnesbyrd, mens vi er på jorden.

Joseph Smith så i et syn, at de trofaste »skal overvinde alt« (L&P 76:60). Senere skrev han: »Alle troner og riger, fyrstendømmer og magter skal blive åbenbaret og skænket alle dem, som tappert har holdt ud i Jesu Kristi evangelium« (L&P 121:29).

Når vi stoler på de løfter, vil vi ikke opgive os selv, vores kære eller Guds andre børn. Vi vil stræbe efter at gøre vores bedste og hjælpe andre til at gøre det samme. Ingen af os vil på egen hånd være gode nok til at blive frelst i det celestiale rige, men »ved den hellige Messias’ fortjenester og barmhjertighed og nåde« (2 Ne 2:8), kommer den velsignelse til at være inden for rækkevidde.

Når vi fortsætter trofast, vidner jeg om, at vi vil arve »aldrig ophørende lykke« i Faderens og Sønnens nærvær. »O husk, husk, at dette er sandt, for Gud Herren har talt det« (Mosi 2:41).