Kun digitalt: Trosskildringer
Tid til kirke!
»Engle«-missionærerne, som blev ved med at lære os om Jesu Kristi evangelium, hjalp os med at finde kærlighed fra vor himmelske Fader og et liv fyldt med velsignelser.
Fotografi: Leslie Nilsson.
Da fuldtidsmissionærerne begyndte at undervise os, var jeg skeptisk, og min mand stridbar. Vi ville ikke rigtigt lytte til evangeliet, men de var så opsatte på at undervise os, at vi vidste, de ikke ville give op.
En lørdag aften var min mand, Javier, og jeg til en fest, der varede til langt ud på natten. Da vi var sent oppe, sov vi over og glemte invitationen fra missionærerne til at komme i kirke med dem næste dag.
Da vi hørte dem banke på vores dør søndag morgen, sagde Javier og jeg til hinanden, »Lad os lade som om, vi stadig sover, og ignorere dem.«
Men missionærerne blev ved med at banke på. De råbte til sidst: »Bror og søster Vasquez, vi ved, at I er der. Hvis I ikke åbner døren, springer vi bare over muren og hjælper jer med at blive klar til at komme i kirke!«
Vi vidste, at de lavede sjov, men vi besluttede os for at stå op, åbne døren og lade som om, vi ikke hørte dem. Vi kom ud og gnubbede os i øjnene, som om vi lige var vågnet. De vidste, at vi bare lod som om, men de sagde ikke noget.
»Så snart I er klar,« sagde de, »tager vi hen til kirken.«
Vi gjorde os selv og vores to børn klar, og så tog vi af sted. I kirken den dag blev vi rørt af Helligånden. Fra den dag af gik vi aldrig glip af et møde. Vores dåbsdag, den 17. oktober 1976, var den lykkeligste dag i vores liv. At blive medlemmer af Kirken ændrede os totalt.
For os var de missionærer – ældste Reed Harris og Marty Kemsley – som to engle. Da de lærte os, hvordan man afholder en hjemmeaften, tog de hele deres zone med. På en eller anden måde fandt vi ud af at samle alle de missionærer i vores lille hjem. Den første salme, vi sang, var »Der er skønhed her på jord«. Vi har altid husket, hvordan den fik os til at føle.
Senere spurgte ældste Harris os: »Ved I, hvorfor vi var så vedholdende med at undervise jer og tage jer med i kirke?« Derefter sagde han: »Fordi vi ved, at I vil blive ledere i kirken.«
Det glemmer vi aldrig. Siden vores dåb, har vi haft mange vidunderlige muligheder for at prøve at følge Frelserens eksempel, når vi har tjent vor himmelske Faders børn. Jeg har tjent i mange lederpositioner, herunder som hjælpeforeningspræsident og præsident for Unge Kvinder. Javier har tjent som ældsternes kvorumspræsident, to gange som biskop og som stavspræsident.
For nylig tjente vi som humanitære fuldtidsmissionærer i Bolivia. Det kald gav os den velsignelse at mødes med mange fantastiske brødre og søstre og dele vores tro på Jesus Kristus og give vores kærlighed, hjælp og nødhjælp til nogle af vores nations mest udsatte folk og områder.
For ikke så lang tid siden efter 42 år som medlem af Kirken fandt vi endeligt en af de vedholdende missionærer, som gav os evangeliet. Reed Harris tjente dengang som missionspræsident i Chile. Vi have et meget følelsesladet telefonopkald. Vi græd, da vi talte om vores familier og vores liv i evangeliet. Vi takkede ham for det, som evangeliet har givet os – en sund livsstil, kærlighed fra vor himmelske Fader og et liv fyldt med velsignelser.