Sidste dages helliges røster
Vil I ikke nok komme tilbage
Da vi fik vores tredje barn, sagde Vanessa: »Vi har brug for religion her i huset.«
Da jeg var 12 år gammel, tog min ældste bror nogle fuldtidsmissionærer med hjem til os, og de introducerede os for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Snart begyndte min mor at tage mine to brødre, min søster og mig med i kirke. Inden længe blev vi alle døbt.
Lidt efter lidt holdt vi dog op med at komme. Jeg har altid syntes godt om Kirken, men da jeg var 17 år, var der ting i mit liv, der førte mig i en anden retning. Jeg prøvede at være et godt menneske, og jeg havde ikke ondt i sinde. Men jeg fór vild og begyndte at leve på en verdslig måde. Uden at jeg opdagede eller indså det, blev jeg opslugt af det verdslige.
Så traf jeg Vanessa. En dag, efter at vi havde været sammen et stykke tid, sagde hun: »Vi har brug for religion her i huset.« Dengang havde vi tre børn.
Sådan som verden så ud, bekymrede vi os for, hvilken åndelig retning vi ville give vores børn. Jeg har altid tænkt, at hvis jeg skulle blive religiøs igen, så ville jeg gå tilbage til min kirke. Jeg huskede det som et sted med gode mennesker.
Jeg talte med et medlem af Kirken og fortalte ham, at jeg tænkte på at vende tilbage til Kirken.
»Kom endelig tilbage!« sagde han.
Min største bekymring var, at mine børn ville finde kirken kedelig, og at de ikke kunne lide den, men det kunne de. Idet vi fortsatte med at gå i kirke, mente Vanessa, at der ikke fandtes noget, der på samme måde som Kirken hjalp familier med at udvikle sig sammen. Det var præcis, hvad hun ledte efter. Vanessa og jeg blev gift, og hun og vores børn blev døbt.
Nu går vi ad evangeliets vej som en familie. Vores mål er at blive beseglet i templet.
Mens de opførte templet i Rio de Janeiro i Brasilien gik jeg forbi det næsten hver dag. Jeg sagde til mine venner: »En dag skal jeg giftes i denne bygning.«
»Åh manner, du siger det samme hver dag!« sagde de.
Jeg sagde det hver dag, fordi jeg vidste, at templet var tæt på at blive færdigbygget, og jeg ville minde mig selv om at fortsætte med at gøre de rigtige ting, så vores familie kunne blive beseglet. Det er mit hjertes ønske.
Jeg ved, at mine børn vil begynde at lære mere om verden og gennemgå nogle af de samme ting, som jeg gik igennem. Men jeg deler mine erfaringer med dem og siger: »Kom ikke engang tæt på de ting, jeg gjorde, fordi det ikke er det værd.«
Jeg opfordrer mine børn til at studere Jesu Kristi evangelium og fokusere på at blive missionærer, så de kan være til velsignelse for andre. De forstår ikke alt, men de er ved at lære. Det er, hvad jeg ønsker for dem.