Kun digitalt: Unge Voksne
Tre indblik i, hvordan man opbygger et fast fundament i ægteskabet
Forfatteren bor i Utah i USA.
De udfordringer, vi møder i et ægteskab, kan forædle vores forhold.
Ægteskab er ikke altid let.
Men mange af os tror – i vores hjerte – at det skal være det.
Det er ikke vanskeligt at forstå hvorfor. Der er hele genrer af populære bøger og film, som lærer os, at den virkelige udfordring i vores liv er at finde og bejle til vores sande kærlighed – men at vi efter vielsen så lever lykkeligt til vores dages ende. Og de nøje opstillede opdateringer på sociale medier med vores gifte venner kan være med til at bekræfte denne unøjagtige overbevisning!
Så hvad gør vi, når vi føler, at vores ægteskab ikke er, som vi forventer?
Som medlemmer af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige er vi velsignede ved at forstå, at det dødelige liv blev designet til at indeholde udfordringer. Vi kan opnå stor lykke i vores ægteskab, når vi favner det som en mulighed for at udvikle os, stole på Jesus Kristus og lade ham forfine os.
Hvis I har svært ved at se udfordringerne i ægteskabet som en velsignelse, kan I tænke på følgende.
1. Uindfriede forventninger kan være en mulighed for øget enighed.
Mange af os forventer meget af ægteskabet – selvrealisering eller en eller anden magisk lykke, som vi ikke kendte til, da vi var enlige. Men hvis vi ikke er forsigtige, kan vi udvikle forventninger omkring, hvad vi synes et ægteskab bør være i stedet for at søge en forståelse af, hvad Herren har til hensigt med ægteskabet.
Ældste David A. Bednar fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Ægteskab står, som en hellig orden, der er baseret på vedvarende pagter, pligter og livslang ofring, i skarp kontrast til moderne sekulære idéer om ægteskabet. Den jordiske formular har dybest set intet at gøre med at sætte sit liv til i familiens tjeneste eller med selvopofrelse for ægtefælle og børn.«1
Heldigvis kan ægteskaber være noget, der arbejdes på! Hvad hvis vi i stedet for at se på ægteskabet som noget, der automatisk gør os lykkeligere, ser på det som en mulighed for ofre sig og at tjene hinanden – for at to personer med fejl kan blive mere ydmyge og udvikle sig, for at blive mere kristuslignende?
Det kan føles angstprovokerende at slippe forventningen om, at ægteskabet skal være konstant lykke. Men når vi erstatter den med en villighed til at ofre sig for hinanden – som ældste Bednar beskrev det – så harmonerer vi bedre vores liv med Kristus. Det smukke ved denne tilgang er, at Herren så styrker vores ægteskab og hjælper os med at opnå den lykke, som vi hele tiden har ønsket os!
2. Uenighed kan styrke forholdet.
Når to mennesker slår pjalterne sammen, vil de ikke altid til at være enige:
Hvor kommer vi til at bo? Hvordan skal vi bruge vores penge? Hvor meget tid skal vi bruge sammen med svigerfamilien? Hvor ofte skal der gøres rent i huset?
Men uenighed om den slags behøver ikke være dårligt. Faktisk er det en rigtig god måde at opbygge ydmyghed og omsorg på, hvis man lærer at være uenige med venlighed og hensynsfuldhed. Når I forsøger at forstå jeres ægtefælles synspunkt, kan det styrke jeres kærlighed, da I vil komme til at forstå ham eller hende bedre.
Præsident Jean B. Bingham, Hjælpeforeningens hovedpræsident, har lært os om, hvordan vi kan gøre det. Hun har sagt: »Sammenhold er afgørende for det guddommelige værk, vi har det privilegium af at være kaldet til at udføre, men den kommer ikke bare af sig selv. Det kræver indsats og tid virkeligt at rådføre sig med hinanden, at lytte til hinanden, forstå hinandens synspunkter og dele oplevelser, men processen resulterer i mere inspirerede beslutninger.«2
Når der opstår uoverensstemmelser, kan man ofte undgå konflikt ved at holde det overordnede mål for øje i stedet for at fokusere på den enkelte uenighed. Det fungerer for små og store aspekter af ægteskabet.
Det kan eksempelvis være, at jeres ægtefælle fylder opvaskemaskinen på en måde, som driver jer til vanvid: Der skal kopperne være, ikke skåle!
Hvad er det overordnede mål? At få ren opvask. Får begge jeres metoder opvaskeren fyldt? Alle tiders! Så er der ikke noget problem eller nogen årsag til konflikt.
Lad os se på et mere alvorligt ægteskabeligt spørgsmål – opdragelse af børn. Måske tror en af jer på et system med struktureret disciplin, mens andre tror på, at der bør være fleksibilitet og frirum. Hvordan i alverden kan de to meninger sameksistere? Ved at fokusere på det overordnede mål.
Det overordnede mål er at opdrage børn, som er glade, ansvarlige og fordybet i Jesu Kristi evangelium. I har allerede fået de mest væsentlige ting til at gå op!
Glæd jer over den rejse, hvor I lærer at arbejde sammen og nå det mål. Hvis I accepterer jeres forskelle og tilgange til livet, vil jeres børn – som hver især har deres egen unikke personlighed – have forskellige måder at gå i samspil med jer på.
To hoveder, to verdensanskuelser, to forskellige sæt meninger er altid bedre end et enkelt!
Præsident Henry B. Eyring, andenrådgiver i Det Første Præsidentskab, har lært os, hvordan forskelle lader os supplere hinanden i ægteskabet:
»Jeg er blevet en bedre person, fordi jeg har elsket og boet sammen med [min kone]. Vi har suppleret hinanden mere, end jeg nogensinde kunne have forestillet mig. Hendes evne til at nære andre voksede i mig, efterhånden som vi blev ét. Min evne til at planlægge, lede og give vores familie retning voksede i hende, da vi blev forenet i ægteskabet. Jeg forstår nu, at vi voksede sammen for at blive en enhed – der langsomt løftede og formede hinanden, år for år. Efterhånden som vi integrerede styrker fra hinanden, gjorde det ikke vores personlige evner mindre.
Vores forskelle smeltede sammen, som om de var designet til at skabe en bedre helhed. Snarere end at dele os knyttede vores forskelle os sammen.«3
3. Vi er ansvarlige for vores egen individuelle lykke.
Alt for ofte har vi forventninger til vores ægtefælle om at give os selvtillid og få os til at føle os elskede og trygge, når vi ikke engang ved, hvordan vi gør det for os selv! Forventningen om, at din ægtefælle kan opfylde alle disse ønsker og behov, kan føre til skuffelse og bitterhed i ægteskabet.
I er ansvarlige for jeres egen individuelle lykke. Ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum har engang delt denne indsigt:
»Jo ældre vi bliver, jo mere ser vi tilbage og indser, at de ydre omstændigheder i virkeligheden ikke betyder noget eller er afgørende for vores lykke.
… Vi afgør vores lykke.«4
Lær, hvad I har brug for til at håndtere jeres egen følelsesmæssige sundhed. Jeres ægtefælle kan ikke håndtere jeres følelser for jer – han eller hun er der for at håndtere sine egne følelser ved jeres side.
En af de mest frigørende sandheder om ægteskabet er at vide, at vores følelser ikke dikteres af vores ægtefælles ord eller handlinger. Med andre ord kan vi handle selv og ikke blot være genstand handling (se 2 Ne 2:26; L&P 58:27-28). Vi kan kontrollere, hvordan vi tænker, og derfor hvordan vi kommer til at have det med vores ægteskab.
Når min mand ikke går ud med skrald, kan jeg vælge at tro, det er fordi, han ikke værdsætter mig. Han ved trods alt, at jeg hader, når skraldespanden i køkkenet bliver overfyldt.
Men hvad er resultatet af den tanke? Jeg får det dårligt. Det kan måske endda få mig til at føle, at vi har mistet forbindelsen. Hvad hvis man i stedet for tænkte, at han ganske enkelt havde glemt det? Eller endnu bedre. Hvad hvis jeg valgte at tro, at det slet ingenting har at gøre med, hvor meget han værdsætter mig, når han glemmer at gå ud med skrald? Højst sandsynligt generede skraldet ikke ham, og det er grunden til, at han glemte at gå ud med det. Hvis det generer mig, er jeg den bedste til opgaven!
At ændre sine tankemønstre for at ændre oplevelsen af ægteskabet er måske ikke det nemmeste, men det er det værd. Og det er i hvert fald lettere end at prøve på at ændre ens ægtefælles adfærd!
Ægteskabet er et udviklingsrejse.
Ægteskabet vil altid have sine højde- og lavpunkter. Men rejsen gennem højde- og lavpunkterne kan være fyldt med glæde og eventyr, når vi husker på, at ægteskabet er en mulighed for at vokse. Dette liv er tiden til at forberede sig for at blive mere som vor himmelske forældre, og ægteskabet hjælper os med det!
Præsident Russell M. Nelson har sagt: »Vi behøver ikke at blive fortvivlet, hvis vores oprigtige stræben mod fuldkommenhed nu synes så besværlig og endeløs. Fuldkommengørelse venter. Den kan først blive fuldstændig efter opstandelsen og kun igennem Herren.«5
Hvor er jeg taknemlig for kraften i Jesu Kristi forsoning, som gør det muligt at forbedre mit ægteskab og blive stadigt gladere med tiden. Jeg er evigt taknemlig for en Frelser, som på trods af de svagheder, min mand og jeg fortsat arbejder på, kan hjælpe os med at blive mere som ham. En Frelser, som kan gøre vores ægteskab til noget, der i sandhed kan kaldes »himmelsk«.