2021
Vid, hvorledes og hvad vi tilbeder
August 2021


Kom og følg mig

Vid, hvorledes og hvad vi tilbeder

Lære og Pagter 93

I Lære og Pagter afsnit 93 afslører Gud visse sandheder om Jesus Kristus, så vi kan »vide, hvorledes [vi] skal tilbede og vide, hvad [vi] tilbeder« (v. 19). Jordelivet byder os på mange distraktioner i forhold til vores sande tilbedelse af vores himmelske Fader og Jesus Kristus.

»Det, som et menneske sætter al sin lid til, bliver hans gud,« skrev præsident Spencer W. Kimball (1895-1985) til Kirkens medlemmer i 1976, »og hvis hans gud viser sig ikke at være Israels sande og levende Gud, så dyrker denne mand afguder.«

Følgende er et kort uddrag af præsident Kimballs stadigt gældende budskab:

young man leaning against a pedestal on which a car sits

Illustrationer: Katie Payne

»En ung mand, som blev kaldet til at tage på mission, svarede, at han ikke havde meget talent for den slags. Han var god til at holde sin flotte nye bil i tip-top stand …

Hans far havde hele tiden stillet sig tilfreds med at sige: ›Han kan lide at bruge sine hænder. Det er godt nok for ham.‹

Godt nok for en Guds søn? Denne unge mand forstod ikke, at den kraft, som var i hans bil er så uendelig lille sammenlignet med havets eller solens kraft; og der er mange sole, som alle kontrolleres af loven og af præstedømmet i sidste instans – en præstedømmekraft, som han kunne have udviklet ved at tjene Herren. Han tog til takke med en ynkværdig gud, en sammensætning af stål og gummi og skinnende krom …

Vores opgave er bekræftet: At forsage verdslige ting som et mål i sig selv; at holde os fra afgudsdyrkelse og gå fremad i tro …

Når et menneske begynder at få den rette forståelse af det sande værk, når han begynder at se noget af evigheden i dens sande perspektiv, så begynder velsignelserne i rigt mål at opveje prisen ved at lade ›verden‹ bag sig.«1

Note

  1. Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 154-155.