2021
Hvordan støtter jeg et barn, der er deprimeret?
August 2021


Hvordan støtter jeg et barn, der er deprimeret?

Hvordan kan I hjælpe, når jeres barn føler sig modløst?

young man looking sad

Fotografi fra Getty Images

Alle føler sig til tider triste eller modløse. Som forælder kan I muligvis se ændringer i jeres barns adfærd, uden helt at forstå grunden til det. Her er nogle ting, vi kan holde øje med og nogle forslag til at hjælpe jeres barn.

Kilder til bekymring

Hvis jeres barn er usædvanligt vred eller trist i mere end to uger, kan I måske tænke over, om han eller hun oplever en depression. Depression kan se anderledes ud for børn og unge end for voksne. Når jeres barn føler sig nedtrykt eller deprimeret, kan symptomerne omfatte:

  • Væsentlige ændringer i adfærd.

  • Karakterer i skolen falder drastisk, som at gå fra 12 til -3.

  • Ændringer i gruppen af venner, ofte skifte til venner, der ikke er opbyggelige.

  • Kedsomhed.

  • Manglende interesse for aktiviteter.

  • Ændringer i sovevaner, herunder for meget eller for lidt søvn.

  • Problemer med at koncentrere sig.

  • Træthed.

  • Ligegyldighed omkring fremtiden.

  • Klager over smerter uden fysisk årsag.

  • Kommentarer eller tanker om død eller selvmord.

  • Ændringer i det, de spiser.

Når et barn bliver deprimeret, kan forældre føle, at det er deres skyld, eller at de har gjort noget forkert. Husk, at depression ikke altid opstår på grund af noget, nogen har gjort, og den kan ikke stoppes ved at bede barnet om at holde op med at være deprimeret. Depression hos børn kommer ofte af at føle sig overvældet. Som forældre bør I gøre jeres bedste for at forblive rolige og fokusere på at lytte og bekræfte. I kan støtte jeres barn følelsesmæssigt og tålmodigt vejlede ham eller hende til at udvikle evner til at håndtere stærke følelser.

Sådan hjælper I jeres barn

Skab en stærkere relation mellem jer

Hvis I bemærker nogle af de nævnte symptomer, så hjælp jeres barn med at føle sig støttet og elsket. Søg efter måder at forbedre kontakten til jeres barn på. Det kan hjælpe jeres barn til at klare stressede situationer bedre. Nogle måder at udvikle kontakten mellem forældre og barn på kan være:

  • Tid sammen på tomandshånd.

  • Tale sammen og lytte.

  • Fortælle jeres barn, at tingene vil blive bedre.

  • Rose barnet.

  • Minde barnet om dets styrker.

  • Udtrykke kærlighed.

  • Tjene jeres barn.

Søge støtte fra andre

Selvom I er ansvarlige for at hjælpe jeres barn, så prøv ikke at gøre det hele på egen hånd. Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt: »Hvis I havde blindtarmsbetændelse, ville Gud forvente, at I bad om en præstedømmevelsignelse og fik den bedst mulige lægehjælp. Det samme gælder følelsesmæssige forstyrrelser. Vor himmelske Fader forventer, at vi virkelig gør brug af alle de vidunderlige gaver, som han har givet os i denne strålende uddeling.«1

Søg hjælp fra vor himmelske Fader gennem bøn samt støtte fra familie og venner, kirkeledere (bl.a. fra Det Aronske Præstedømme eller Unge Kvinder) og potentielt en uddannet psykolog.2 Hvis I beslutter jer for at søge professionel hjælp, bør I vælge en terapeut, der har erfaring med at arbejde med børn, og som forstår de bekymringer, I har for jeres barn. Det er vigtigt, at I engagerer jer i behandlingen sammen med jeres barn og, i mange tilfælde, deltager i behandling sammen med ham eller hende.

Jeres barns læge er en anden ressource, I kan henvende jer til for at få hjælp. Lægen kan om nødvendigt ordinere medicin for at håndtere symptomerne på depression.

Skab struktur i hverdagen

Det er vigtigt for jeres barn at have struktur. Hvis jeres barn ved, hvad det kan forvente sig, og hvornår, vil han eller hun føle sig mere afbalanceret og være bedre i stand til at tilpasse sig. Her er nogle måder, hvorpå I kan tilføje struktur til jeres barns dag eller uge:

  • Fastsæt en fast sengetid.

  • Stå op på samme tid hver dag.

  • Del dagens tidsplan med dem.

  • Begræns skærmtid.

  • Vær fysisk aktive – det er fantastisk at gå en tur sammen som familie.

  • Vær sammen om åndelig vækst, inklusive regelmæssigt studium af evangeliet og familiebøn.

  • Spis måltider sammen som familie hver dag.

Tilskynd jeres barn til at deltage i familieaktiviteter, som f.eks. at spille et spil eller se en film sammen. Det kan også være nyttigt at være et eksempel på udøve egenomsorg og lære jeres barn, hvordan han eller hun kan afsætte tid til egenomsorg. I kan vælge at motionere eller udføre mindfulness-aktiviteter sammen med barnet eller hele familien.

Husk, at der kan være en genetisk baggrund for depression, og derfor kan jeres egne kampe få jer til at føle jer modløse, når I håndterer barnets depression. Hvis I har symptomer på depression, er det vigtigt at tackle disse symptomer og eventuelt søge professionel hjælp, hvis I begynder at føle jer overvældet. Hvis I ikke drager omsorg for jer selv, vil I finde det sværere at støtte jeres barn i hans eller hendes kampe.

Noter

  1. Jeffrey R. Holland, »Som et kar, der kastes bort«, Liahona, nov. 2013, s. 41.

  2. Justin K. McPheters og Rebecca M. Taylor, »Is Therapy Right for Me?« (Kun digitalt) Ensign, feb. 2020.