»Er I søstre?«
Den unge drengs spørgsmål overrumplede mig og lærte mig en vigtig lektie.
Foto brugt med tilladelse af forfatteren
Min veninde Laurie Wharemate Keung er maori. Jeg er af engelsk herkomst. Vi har kontrasterende hudfarve, øjenfarve, hårfarve og højde. Vi kunne ikke se mere forskellige ud. En dag, mens Laurie og jeg var i tjeneste på en skole i et fattigt område, overraskede en ung maori-dreng os med et spørgsmål.
»Er I søstre?« spurgte han.
Jeg kluklo og tænkte, at hans spørgsmål ikke var seriøst. Men drengen spurgte mig igen: »Er I søstre?«
Da jeg indså, at han var oprigtig, stoppede jeg op og tænkte: »Kan denne dreng ikke se de klare forskelle i vores udseende og race?« Måske kunne han, men mente ikke, at det gjorde nogen forskel. Han ventede ivrigt på mit svar.
Jeg fortalte ham, at vi ikke var søstre, og det skuffede ham. Men jeg tilføjede, at vi ofte følte os som søstre, fordi vi tjente sammen. Han virkede tilfreds med det svar og løb hen til sit bord.
Denne drengs oprigtige spørgsmål gjorde et uudsletteligt indtryk på mig. Hvorfor? Fordi hans spørgsmål åbnede en sandhed for mig – at familie er ikke begrænset til genetik eller udseende. Min mand og jeg har været velsignet ved at kunne adoptere to af vores børn. Vi elsker dem, og kærlighed og tjeneste er vigtige elementer i en familie.
Når alt kommer til alt, er vi alle børn af »én Gud og alles fader« (Ef 4:6).
Jeg konkluderede, at denne dreng må have set Laurie og mig interagere. Måske så han os hjælpe eller kramme hinanden og antog, at vi var søstre. Hans spørgsmål mindede mig om, at børn altid holder øje med voksne og danner deres mening ud fra, hvad vi siger og gør, og hvordan vi behandler hinanden. Hvis denne dreng kunne antage, at vi var søstre, så kan børn overalt i verden antage, at vi alle er brødre og søstre, hvis vi blot elsker og tjener hinanden.
Vores forskelligheder gjorde det muligt for Laurie og mig at bibringe forskellige styrker og perspektiver til vores velgørenhedsarbejde, hvilket gjorde det mere effektivt. I stedet for at lade vores forskelligheder splitte os, brugte vi dem til at gøre godt og derigennem skabe et tæt venskab. Den unge drengs spørgsmål kan være en lektie for alle Guds børn.