2021
At vinde en debat
August 2021


At vinde en debat

Jeg lærte, at Guds kærlighed til os ikke er baseret på vores skolegang, beskæftigelse eller evne til at vinde en debat.

cell phone screen with angry emoji

Billeder fra Getty Images

En dag, mens jeg havde en heftig onlinediskussion om politik, blev mine meninger hånet på grund af den type uddannelse, jeg havde modtaget på universitetet.

Jeg elsker en god debat, men det personlige angreb var uberettiget. Kommentarerne gjorde ondt, fordi de syntes at sætte spørgsmålstegn ved mit personlige værd. Hvad der gjorde det værre var, at den person, der kom med bemærkningerne, var medlem af Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige.

Efterhånden begyndte jeg dog at se, at jeg også havde fyret urimelige personlige kommentarer af for at vinde diskussionen. Jeg indså, at denne type adfærd var almindelig i samfundet omkring mig.

Jeg lærte, at manglende anerkendelse af andres værdighed kan forårsage alvorlig skade, især inden for Kirken. Profeten Alma prædikede kraftigt mod »misundelse og strid og ondsindethed og forfølgelser og stolthed« i Kirken (Alma 4:9). Han så, at en sådan opførsel var »en stor anstødssten« for Kirkens fremskridt (se Alma 4:10).

Hændelsen fik mig til at reflektere over min værdi i Guds øjne. Da jeg studerede det nærmere, fandt jeg en udtalelse af ældste Dieter F. Uchtdorf fra De Tolv Apostles Kvorum. Han sagde, at vores himmelske Fader »elsker os, fordi han er fyldt med et uendeligt mål af hellig, ren og ubeskrivelig kærlighed. Vi er vigtige for Gud, ikke på grund af vores CV, men fordi vi er hans børn.«1

Jeg lærte, at Guds kærlighed til os ikke afhænger af vores skolegang, beskæftigelse eller evne til at vinde en debat. Gud elsker os helhjertet, uendeligt og ubegrænset, fordi han er vores Fader, og vi er hans børn.

At føle Guds enorme kærlighed fik min fjendtlighed til at forsvinde. Jeg indså, at selv om det er okay at være uenig med andre, vil iltre diskussioner ikke føre til andet, end at folk bliver sårede.

Når Jesus Kristus var villig til at ofre sit liv, så ved jeg, at vi kan lære at ofre vores stolthed, se bort fra verdens forfængelighed og værdsætte hinanden, ligesom Gud gør det. Ifølge Gud siger den måde, vi behandler hinanden på, mere om os, end at vi kan vinde en onlinedebat.

Note

  1. Dieter F. Uchtdorf, »Guds kærlighed«, Liahona, nov. 2009, s. 22-23.