Kvinder i genoprettelsens første dage
Fra syhold til Hjælpeforening
Hvad kunne Margaret Cook, en ugift søster med begrænsede midler, gøre for at bidrage til opførelsen af templet i Nauvoo?
Illustration: Toni Oka
I Nauvoo i begyndelsen af 1840’erne var de hellige meget fattige, og det var knapt med varer. Af ren nød og nødvendighed var de alle involveret i at bygge hjem og virksomheder. Alligevel lå deres primære interesse i at bygge templet i Nauvoo.
Kirkelederne opfordrede ofte de hellige i området og i udlandet til at assistere med arbejde og materialer. Gennem Kirkens avis Times and Seasons fik de hellige at vide, at »templet skal bygges ved tiende og indvielse, og alle har frihed til at give alt, hvad de ønsker … hvad enten det er penge eller andet, som de er blevet velsignet med.« Kirkelederne opfordrede også de hellige til at donere »sengetøj, sokker, vanter, sko, tøj af enhver slags og butiksvarer … til arbejdernes komfort om vinteren.«1
Den 1. marts 1842 besøgte Margaret Cook Sarah Kimball for at sy noget for hende. De diskuterede de nylige opfordringer til at støtte arbejderne på templet. Margarets midler var små, men hendes færdigheder i syning kunne gavne dem, der havde brug for tøj. Hvis hun kunne få noget at sy af, sagde Margaret, ville hun »med glæde bidrage med at sy.«2 Sarah fortalte, at hun ville skaffe materialet, og da de fortsatte samtalen, spekulerede de på, om andre måske også ville hjælpe. De talte med nogle veninder om at organisere et syhold.
Denne samtale, som Margaret og Sarah, der handlede på inspiration, indledte, førte til yderligere inspirerede interaktioner med andre, herunder profeten Joseph Smith. Som svar fortalte Herren sin profet, at han havde »noget bedre« i vente for kvinderne og inspirerede Joseph til at organisere dem efter »præstedømmets mønster.«3 Dette lagde det åbenbarende fundament for det, vi i dag kender som Hjælpeforeningen, en af verdens ældste og største kvindeorganisationer.