At ældes med trofasthed
Mål for de unge af hjertet
Forfatteren bor i Utah i USA.
Da jeg hørte om det nye program for børn og unge, ville jeg være en del af det.
Fotoillustration og sonar bølge-billeder fra Getty Images
Da Kirken begyndte med det nye program for børn og unge, hørte jeg vores børn og børnebørn drøfte deres planer for mål og lektioner. Jeg er næsten 80 år, men jeg ville gerne være en del af denne store mulighed for at opbygge vidnesbyrd.
Mine børn og børnebørn bor overalt i landet, så vi kan ikke alle mødes fysisk. I stedet for besluttede vi at afholde et månedligt onlinemøde. Et af børnebørnene underviste og ledte en samtale om evangeliet. Derefter delte alle deres mål og deres fremskridt i forhold til at nå dem. Nogle mål var personlige, og vi respekterede naturligvis hver enkelt persons privatliv.
Da jeg talte med mine børnebørn om deres mål, begyndte jeg at tænke på mine egne mål. Hvad ønskede jeg at opnå?
Her er en liste over de mål, jeg endte med, ud fra de emner og mønstre, der blev brugt i programmet for børn og unge. Jeg kan godt lide at kalde dem mine mål for de unge af hjertet.
Intellektuelt. Vores hjælpeforeningspræsidentskab i staven bad søstrene om at lære »Den levende Kristus« udenad.1 Den er lang, men jeg vidste, at jeg stadig kunne huske så stort et materiale, og det virkede som et værdifuldt mål.
Åndeligt. Når jeg tjener i templet, står jeg i en time eller mere ved en trappe og leder medlemmer til omklædningsrummet. Jeg kan godt lide at holde mit sind beskæftiget, så jeg besluttede at lære de gamle seminar mesterskriftsteder i Mormons Bog udenad. Da templerne lukkede under COVID-19-pandemien, fortsatte jeg alligevel med dette mål. At lære udenad giver mit sind noget at bestille og fylder mig med Ånden.
Fysisk. Vores børnebørns fysiske mål var blandt andet baseret på dans, volleyball og surfing. Ingen af dem fungerede for mig, så jeg valgte at gå et par kilometer om dagen. Jeg har bemærket, at jeg bliver mere årvågen, når jeg motionerer. Det er godt for mit sind og min krop.
Socialt. Jeg elsker at have kontakt med mine børn og børnebørn. Vi plejede at tale i telefon (og gør det stadig), men sms’er er den nye måde at kommunikere på nu. Børnene har lært mig om emojier og små, korte videoer.
Flere af børnebørnene satte sig et mål om at lære at lave mad. Da de kom her til byen, lavede vi mad sammen. For dem der bor længere væk, laver vi et videoopkald sammen for at drøfte opskrifter og lave mad i »realtid«.
Jeg elsker også at ringe til de søstre, som jeg tjener. I denne tid med social distancering som følge af pandemien har telefonsamtaler været et vidunderligt middel til at holde kontakten. Nogle gange tager jeg hjem til dem og lægger nogle færdigpakkede lækkerier på dørtrinnet med en seddel, der udtrykker min kærlighed til dem.
Vokse i evangeliet
Hvilken velsignelse programmet for børn og unge har været for mig og min familie under pandemien. Selvom jeg er alene hjemme dag efter dag, har jeg mine mål. Børnebørnene fortsætter med at udvikle deres talenter og vokse i evangeliet, og jeg er i stand til at støtte dem. Vi ser frem til vores online familiemøder og at dele ting med hinanden.
Og takket være den inspiration jeg fik, mens jeg hjalp mine børnebørn med at arbejde med deres mål, har jeg nu et klarere fokus på mine mål, både kortvarige og evige. Jeg arbejder og beder hver dag for at »lade Gud råde« i mit liv og mine familiemedlemmers liv.2