»Lektion 1, Klassens forberedelsesmateriale: Genoprettelsens præludium«,Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte, 2019
»Lektion 1, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte
Lektion 1, Klassens forberedelsesmateriale
Genoprettelsens præludium
Velkommen til Grundlag for genoprettelsen! I dette kursusforløb kommer I til at studere fundamentale åbenbaringer, læresætninger, mennesker og historiske begivenheder, der har relevans for genoprettelsen af Jesu Kristi Kirke i de sidste dage. Bønsomt studium af de ting vil hjælpe jer til at kunne relatere de begreber og mennesker til jeres liv og personlige forhold. I vil også blive bedre i stand til at opnå åndelig kundskab og skelne sandhed fra usandhed.
Dette forberedelsesmateriale vil give jer et grundlag for at lære i klassen. Studium af forberedelsesmaterialet til hver lektion inden klassen vil give jer en dybere og mere meningsfuld læringsoplevelse.
Hvis I har en bønsom tilgang til dette kursus, vil I se Herrens hånd i historien om genoprettelsen og høre hans røst i genoprettelsens åbenbaringer (se L&P 18:34-36). Når denne første lektion er ved at være slut, bør I være i stand til at forklare, hvorfor der var behov for, at Kirken skulle genoprettes. I bør også kunne se, hvordan Herren beredte vejen for en ny uddeling af sandhed i vor tid.
Afsnit 1
Hvad førte til det store frafald?
Efter Jesus Kristus var død og opstået, fortsatte hans apostle med at lede Kirken samtidig med, at den bredte sig. Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har forklaret, hvordan Jesu Kristi Kirke til sidst blev forvansket:
Det Nye Testamente beretter, at de første apostle arbejdede hårdt for at bevare den kirke, Jesus Kristus havde overladt til deres opsyn og omsorg, men de vidste, at deres anstrengelser i sidste ende ville være forgæves. Paulus skrev til de thessaloniske hellige, som ivrigt afventede Kristi andet komme, at »først skal nemlig frafaldet komme« (2 Thess 2:3) …
Til sidst blev Peter og alle hans medapostle slået ihjel med undtagelse af Johannes den elskede. Apostlen Johannes og Kirkens medlemmer kæmpede for at overleve på trods af gruopvækkende undertrykkelse. Den kendsgerning, at kristendommen rent faktisk overlevede og i sandhed var en betydningsfuld faktor ved slutningen af det andet århundrede efter Kristus, tjener dem til evig ære. Mange tapre hellige var med til at sikre, at kristendommen overlevede.
Trods disse helliges betydningsfulde tjenestegerning besad de ikke den samme apostolske myndighed, som Peter og de andre apostle gennem ordination havde modtaget under selveste vor Herre Jesu Kristi hænder. Da denne myndighed gik tabt, begyndte menneskene at søge efter andre kilder til forståelse af læresætninger. Som resultat heraf gik mange tydelige og værdifulde sandheder tabt (se M. Russell Ballard, »Gengiven sandhed«, Stjernen, jan. 1995, s. 63-64).
Profeten Nefi så det store frafald i et syn. Han så, at ugudelige mennesker under dette frafald ville borttage »mange dele fra Lammets evangelium, som er tydelige og yderst dyrebare, og også mange af Herrens pagter har de taget bort« (1 Ne 13:26). Han så også, at »mange tydelige og dyrebare ting [ville blive] taget bort fra« Bibelen under det store frafald (1 Ne 13:28). En engel sagde til Nefi: »På grund af det, der er taget bort fra Lammets evangelium, snubler overordentligt mange, ja, således at Satan har stor magt over dem« (1 Ne 13:29).
Afsnit 2
Hvordan banede Herren vejen for genoprettelsen?
Efter århundreders frafald, hvor det kun var meget få mennesker, der havde haft adgang til skrifterne, gjorde inspirerede mænd og kvinder, hvad de kunne, ofte med stor risiko for sig selv, for at hjælpe andre, der søgte sandheden. Sidst i 1300-tallet påbegyndte John Wycliffe en oversættelse af Bibelen til engelsk, og det endte med, at han blev dømt for kætteri af de religiøse autoriteter på sin tid. Opfindelsen af trykpressen midt i 1400-tallet gjorde det muligt at lave eksemplarer af Bibelen, der var til at betale for mange flere mennesker. I 1500-tallet påvirkede Herrens Ånd Martin Luther, Ulrich Zwingli, Jean Calvin, John Knox, Anne Askew og mange andre til at begynde at tale imod det forkerte i de fremherskende kirker på deres tid. William Tyndale og andre lavede også nye oversættelser af Bibelen. Det kostede mange af disse reformatorer livet at handle, som de gjorde. Deres indsats førte til dannelsen af nye protestantiske kirker. Eftersom der ikke rådede religionsfrihed i Europa, medførte dannelsen af disse nye kirker store konflikter.
Religiøs forfølgelse fik mange af disse og andre individer til at søge et nyt hjem, hvor de kunne dyrke Gud i frihed, blandt andet de pilgrimme, der rejste fra England til Amerika tidligt i 1600-tallet. Profeten Nefi så i et syn, hvordan mange sådanne religiøst nytænkende ville bosætte sig i Amerika.
Efterkommere af pilgrimme og andre immigranter søgte større frihed og adskillelse fra Storbritannien, hvilket førte til den amerikanske uafhængighedskrig. En soldat, der kæmpede på den amerikanske side var Asael Smith. Asael, farfar til profeten Joseph Smith, blev ved en lejlighed noteret for at have sagt: »Det er blevet indgydt i min sjæl, at en af mine efterkommere vil kundgøre et værk, der vil revolutionere den religiøse verden« (Joseph Fielding Smith, Church History and Modern Revelation, 2. bind, 1953, 1:4). Asael blev vidne til dannelsen af en helt ny nation, hvor religionsfrihed var helt afgørende.
Ældste Robert D. Hales fra De Tolv Apostles Kvorum underviste om dannelsen af USA som et led i at forberede verden på genoprettelsen af evangeliet:
Religiøse følelser vejledte grundlæggerne af en ny nation på det amerikanske fastland. Med Guds hjælp sikrede de religiøs frihed for enhver borger med en inspireret menneskerettighedserklæring. Fjorten år senere, den 23. december 1805, blev profeten Joseph Smith født. Forberedelsen til genoprettelsen var ved at være fuldendt …
Jeg vidner om, at [Jesu Kristi] hånd har været over genoprettelsens værk før denne verden blev grundlagt (se Robert D. Hales, »Forberedelser til genoprettelsen og det andet komme: ›Min hånd skal være over dig‹«, Liahona, nov. 2005, s. 90, 92).
Præsident M. Russell Ballard har sagt følgende:
Joseph Smith sen., profetens far, kæmpede økonomisk … Han stiftede en forretning med en partner. Forretningspartneren tog pengene og mistede dem. De købte en gård, og den mistede de. De købte endnu en gård, og den mistede de, så købte de endnu en, og den mistede de også. Til sidst flyttede Joseph Smith sen. til Palmyra. Herrens hånd var i sving og flyttede familien Smith dertil, hvor han havde brug for, at de var (M. Russell Ballard, »The Tapestry of God’s Hand«, Joseph Smith Memorial Fireside, 13. feb. 2011, Logan Institute of Religion, Utah State University)
Ved guddommeligt forsyn blev Joseph Smith født på rette tid, på rette sted og under de rette omstændigheder til at sætte gang i de grundlæggende begivenheder bag genoprettelsen. Præsident Brigham Young vidnede:
[Joseph Smith] blev forudordineret i evigheden til at præsidere over denne sidste uddeling. (Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 96).