Institut
Indledning til Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte (Religion 225)


»Indledning til Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte (Religion 225)«, Genoprettelsen – Lærerens hæfte, 2019

»Indledning til Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte (Religion 225)«, Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte

Indledning til Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte (Religion 225)

Indledning til Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte (Religion 225)

Velkommen til Grundlag for genoprettelsen! Tak, fordi du har taget imod denne mulighed for at hjælpe dine elever til dybere omvendelse til Jesus Kristus og hans gengivne evangelium.

Hensigtserklæringen med seminar og institut lyder:

Vores formål er at hjælpe de unge og de unge voksne til at forstå og forlade sig på Jesu Kristi lære og forsoning, kvalificere sig til templets velsignelser og forberede sig selv, deres familie og andre til evigt liv hos vor Fader i himlen. (Evangelisk undervisning og læring: En håndbog for lærere og ledere i seminar og institut, 2012, s. 1)

Hvad er formålet med dette kursus?

Dette kursus er udformet for at hjælpe eleverne med:

  • At styrke deres vidnesbyrd om Jesus Kristus og hans gengivne evangelium.

  • Øge deres ønske om og indsats for at efterleve evangeliets principper og læresætninger og blive mere ligesom vor himmelske Fader og Jesus Kristus.

  • Anvende principperne for at opnå åndelig kundskab og få erfaring med at vurdere informationskilder.

  • Identificere og forklare genoprettelsens basale læresætninger, åbenbaringer og historiske hændelser.

Hvordan er dette hæfte opbygget?

Indholdet i dette hæfte er udarbejdet for at hjælpe eleverne til at få meningsfulde oplevelser både udenfor og i klasseværelset. Hver lektion er sammensat af forberedelsesmateriale og lærerens hæfte.

Forberedelsesmateriale

Det er meningen, at forberedelsesmaterialet skal studeres af både dig og eleverne som forberedelse til klassen. Det indeholder relevant historisk baggrundsstof og billeder, lærdomme fra skrifterne og Kirkens ledere og et »Ønsker I mere?« afsnit, der anviser flere ressourcer med relevans for lektionen.

Forberedelsesmaterialet indeholder også spørgsmål og aktiviteter, der kan hjælpe med at gøre elevernes indlæring og erfaringer i klassen dybere. For eksempel får du og eleverne i forberedelsesmaterialet til lektion 6: »Mormons Bog – vores religions slutsten« en mulighed for at studere lærdomme fra Kirkens ledere om, hvordan Mormons Bog hjælper os nærmere på Gud og i øvrigt velsigner vores liv:

Hvordan har studium og efterlevelse af læren i Mormons Bog hjulpet jer til at komme Gud nærmere? Hvilke skriftsteder i Mormons Bog har hjulpet jer til at blive mere som ham? Skriv jeres svar på disse spørgsmål i svarfelterne. Kom til klassen forberedt på at deltage.

Ældste Kim B. Clark fra De Halvfjerds har undervist om den forberedelse og reelle indsats, det kræver virkelig at lære noget:

Ældste Kim B. Clark

Hvis I virkelig har et ønske om dyb læring, hvis jeres hjerte og sind er åbent for læring, og I handler på det ønske, vil Herren velsigne jer. Når I gør jeres del – beder i tro, studerer og engagerer jer aktivt og gør jeres bedste – vil Helligånden undervise jer, øge jeres evne til at handle på det, I lærer, og hjælpe jer til at blive det, Herren ønsker, I bliver. (»Læring for hele sjælen«, Liahona, aug. 2017, s. 33)

Lærerens hæfte

Lærerens hæfte er udarbejdet til at hjælpe lærerne med anspore eleverne til at drøfte det, de har lært i forbindelse med deres forberedelse og få en dybere forståelse af og vidnesbyrd om Herren og hans gengivne evangelium. I indledningen til hver lektion finder du en beskrivelse af, hvad der forventes, at der kommer ud af lektionen. Det følges op af forslag til undervisningen, der giver lektionen struktur, indhold, hjælp til at få en drøftelse i gang og forslag til anvendelse.

Følgende er et eksempel på, hvordan lærerens hæfte trækker på elevernes forberedelse, igen er det fra lektion 6:

Del eleverne op i små grupper, og bed dem om at fortælle om og forklare skriftsteder i Mormons Bog, der har hjulpet dem til at komme Gud nærmere. (Elever, der har studeret forberedelsesmaterialet, kan anvende det, de skrev ved slutningen af afsnit 4). Du kan også opfordre eleverne til i grupperne at drøfte, hvordan efterlevelse af lærdommene i de skriftsteder, de har valgt, har hjulpet dem til at blive mere som Jesus Kristus.

Når du læser lektionerne i dette hæfte, så læg mærke til, hvordan der herfra ofte trækkes på elevernes forberedelse. At man vedvarende trækker på elevernes forberedelse vil hjælpe dem til at føle vigtigheden af at forberede sig til hver klasse.

Lærerens hæfte afspejler også det grundlæggende i evangelisk undervisning og læring (se Evangelisk undervisning og læring, s. 10, 23-31, 38-41). Det gælder blandt andet, at man hjælper eleverne til at identificere, forstå, og føle sandheden og vigtigheden af læresætningerne og principperne i Jesu Kristi evangelium så vel som at anspore dem til at forklare, dele og vidne.

ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelsen af undervisningen i dette kursus

Brug et minut på at se en lektion eller to igennem for at blive bekendt med, hvordan forberedelsesmaterialet og lærerens hæfte er udformet til at blive brugt sammen, når du forbereder din undervisning. Hvordan kan du hjælpe eleverne til at forberede sig, så de får en bedre oplevelse i klassen?

Hvordan kan jeg fokusere på eleverne og hjælpe dem til at få noget meningsfuldt ud af dette kursus?

Det vil være til velsignelse for dine elever, at du forventer og opmuntrer dem til at tage deres ansvar som lærende på sig både i og udenfor klassen. Nogle af de måder, du kan gøre det på, er ved at stole på, at eleverne forbereder sig, opfordre dem til at stille spørgsmål til forberedelsesmaterialet eller et lektionsemne, give dem mulighed for at forklare læresætninger og principper med deres egne ord og dele relevant erfaringer og vidnesbyrd og opmuntre dem til at efterleve sandhederne i det gengivne evangelium mere.

Ældste Jeffrey R. Holland fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Ældste Jeffrey R. Holland

Vi kan blive mere motiverende lærere, end vi sommetider er. Med sådan en kolossal opgave, så husk venligst … at en elev ikke er en beholder, der skal fyldes; en elev er en ild, der skal antændes. (Jeffrey R. Holland, »Engle og forbavselse,« CES, træningsudsendelse fra den 12. juni 2019, ChurchofJesusChrist.org/broadcasts/article/article/2019/06/14holland)

Forslaget til lektionens struktur i lærerens hæfte bør være en hjælp til at give dig tid nok i klassen til, at eleverne kan få og følge åndelige tilskyndelser. Materialet bør også kunne hjælpe dig til at opmuntre eleverne til at anvende det, de lærer og blive mere ligesom vor himmelske Fader og Jesus Kristus. Overvej dette eksempel fra lektion 19, »Forløsning af de døde«:

Du kan bede eleverne om at tænke på nogle, de kunne spørge om hjælp til at lære slægtsforskning. Hvis nogle af eleverne allerede ved, hvordan man laver slægtsforskning, så tilskynd dem til at lære andre i klassen det. Hvis tiden tillader det, kan du også vise eleverne den slægtshistoriske hjemmeside på ChurchofJesusChrist.org/family-history og tilskynde dem til at udforske siden for at finde forslag til, hvordan de bliver mere involveret i slægtsforskning.

Læs følgende udtalelse af præsident Russell M. Nelson:

Præsident Russell M. Nelson

Jeg beder jer bønsomt overveje, hvilket offer – og helst et offer af tid – I kan yde for at udføre mere slægtshistorie og tempeltjeneste i år. (Russell M. Nelson, RootsTech Family Discovery Day—Opening Session 2017, ChurchofJesusChrist.org)

Afslut med at tilskynde eleverne til bønsomt at overveje og nedskrive de specifikke ofre, de vil yde, eller hvilke specifikke skridt de vil tage for at lave mere slægtsforskning og tempeltjeneste.

Dette kursus er udformet som et semester med 28 lektioner à 50 minutters varighed. Hvis din klasse kun mødes en gang om ugen i 90-100 minutter, kan du kombinere og undervise i to lektioner for hver klassetid. Frem for at bekymre dig om at nå at dække alt indholdet i lærerens hæfte, så fokuser på at hjælpe eleverne med at få en større forståelse af de læresætninger eller principper, som er særligt relevante for dem, og på at hjælpe dem til at efterleve disse sandheder mere fuldt ud.

ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelsen af undervisningen i dette kursus

Hvordan kan du anspore eleverne til at dele det, de har lært, da de forberedte sig, med resten af klassen? Hvad kan du gøre for at inddrage de elever, der ikke har læst forberedelsesmaterialet?

Hvordan kan jeg forberede mig effektivt på at undervise?

Vor himmelske Fader vil hjælpe dig, når du forbereder dig og underviser hans børn. Din indsats for flittigt at efterleve evangeliet vil hjælpe dig til at nyde Ånden i din forberedelse af undervisningen.

Overvej, når du forbereder dig, hvordan du bedst kan tilpasse lærerens hæfte, så det møder dine elevers behov og situation. Følg dette råd fra præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab om at tilpasse:

Præsident Dallin H. Oaks

Jeg har ofte hørt præsident Packer undervise om, at vi først tilegner os, så tilpasser vi os. Hvis vi er velfunderede i den fastsatte lektion, vi har planlagt at undervise i, så kan vi følge Ånden og tilpasse den. Men der er en fristelse, når vi taler om denne fleksibilitet, til at lægge ud med at tilpasse frem for at tilegne os. Det er en balance. Det er en konstant udfordring. Men den tilgang, at man først tilegner sig og dernæst tilpasser sig er god til at forblive på solid grund. (Se Dallin H. Oaks, »A Panel Discussion with Elder Dallin H. Oaks« (CES-transmission, 7. aug. 2012), broadcasts.ChurchofJesusChrist.org)

Når du forbereder dig, kan det være en hjælp at overveje følgende spørgsmål:

  • Har jeg bedt om at få Helligåndens vejledning?

  • Har jeg studeret forberedelsesmaterialet?

  • Føler jeg mig tilstrækkeligt inde i lærerens hæfte? Er der noget, jeg er nødt til at tilpasse for at møde mine elevers behov?

  • Hvordan kan vi lære af skrifterne i klassen?

  • Hvordan kan jeg hjælpe dem til at fokusere på Frelseren og lære af Helligånden under denne lektion?

  • Hvordan kan jeg bedst hjælpe mine elever til at lære, forstå og vokse i deres vidnesbyrd om de principper, der ligger bag disse aspekter af evangeliet?

  • Hvordan kan jeg inddrage det, eleverne har lært af deres forberedelse og livserfaring?

  • Hvordan kan jeg engagere alle eleverne i lektionerne?

  • Hvordan kan jeg variere undervisningen og de metoder, jeg bruger i klassen?

  • Hvordan skaber vi et læringsmiljø, som indbyder Ånden og giver eleverne privilegiet af og ansvaret for at undervise og lære af hinanden? (Se L&P 88:78, 122).

Hvordan kan jeg tilpasse lektionerne til dem med handicap?

Når du forbereder dig på at undervise, så sørg for at vise hensyn til elever med særlige behov. Tilpas aktiviteter og forventninger for at inddrage dem og give dem en følelse af succes (se siden disabilities.ChurchofJesusChrist.org).

ikon, nedskriv

Nedskriv dine tanker

Tænk over, hvilken oplevelse du håber på, at eleverne får ud af dette kursus. Nedskriv nogle af dine tanker om, hvordan du planlægger at hjælpe dem til en god læringsoplevelse.

Hvad forventes der af de studerende?

For at modtage diplom for gennemførelse af et institutkursus kræver det, at de studerende:

  1. Studerer mindst 75 procent af forberedelsesmaterialet.

  2. Deltager i 75 procent af klasserne.

  3. Færdiggør en af tre læringsopgaver: Fører en studiedagbog, besvarer tre essay-spørgsmål eller udformer og færdiggør et eget læringsprojekt (med lærerens godkendelse) med relevans for kursets indhold. Find flere detaljer her: ChurchofJesusChrist.org/si/institute/learning-experiences.

Hvis de studerende besvarer alle spørgsmål og udfører alle aktiviteter i forberedelsesmaterialet, opfylder det også kravet for en læringsopgave. De studerende behøver ikke sende deres svar til dig. Ved slutningen af hvert semester skal de blot vise dig, hvad de har gjort færdigt.