Institut
Lektion 18, Klassens forberedelsesmateriale: Sidste dages hellige kvinder og Hjælpeforeningen


»Lektion 18, Klassens forberedelsesmateriale: Sidste dages hellige kvinder og Hjælpeforeningen«, Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte, 2019

»Lektion 18, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen – Lærerens hæfte

Lektion 18, Klassens forberedelsesmateriale

Sidste dages hellige kvinder og Hjælpeforeningen

kvinder, der taler og krammer

Da profeten Joseph Smith talte om Hjælpeforeningen, sagde han: »Kirken var aldrig fuldstændig organiseret, før kvinderne således var organiseret« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 446). Tænk over det budskab, denne udtalelse sender til verden om kvinders plads i Herrens kirke. Når I studerer disse materialer, så tænk over, hvordan sidste dages hellige kvinders og Hjælpeforeningens arbejde er afgørende for Jesu Kristi genoprettede kirke.

Afsnit 1

Hvordan opbygger sidste dages hellige kvinder Guds rige?

Jesus trøster en kvinde

Ældste James E. Talmage fra De Tolv Apostles Kvorum har engang sagt: »Verdens største ridder og forsvarer for kvinden og kvindeligheden er Jesus Kristus« (i Døtre i mit rige, 2011, s. 3).

Præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har sagt:

Vores søstre altid har været af stor og vigtig betydning for Herrens værk. Trofaste kvinder har virket tappert for sandhedens og retfærdighedens sag lige fra verdens begyndelse … Vor egen uddeling er ikke uden sine heltinder. (M. Russell Ballard, »Retskafne kvinder«, Liahona, dec. 2002, s. 38)

Emma Smith, profeten Joseph Smiths hustru, er et eksempel på en sidste dages hellige kvinde, der opfyldte en vigtig rolle i genoprettelsen. I en åbenbaring til Joseph Smith omtalte Herren Emma som »en udvalgt kvinde« (L&P 25:3). Når I læser noget af denne åbenbaring, kan I markere de pligter og råd, Herren gav Emma. Bemærk, at Herren i vers 16 erklærer, at hans råd til Emma også gælder alle os.

ikon, studie

Forbered jer til klassen

Læs Lære og Pagter 25:5-7, 10-11, 13, 15-16.

Emma og Joseph led store prøvelser i deres tid sammen. De bragte også hinanden meget trøst og glæde. Emma, der var tro mod sin kaldelse, var en stor trøst for Joseph og opmuntrede og trøstede ham gennem forfølgelse og prøvelser. Da Emma på et tidspunkt besøgte Joseph, mens han skjulte sig for fare, skrev profeten reflekterende: »Atter er hun her, uanset hvilke prøvelser vi har, uforfærdet, standhaftig og uden vaklen, uforanderlige, kærlige Emma« (»Journal, December 1841–December 1842«, s. 135, josephsmithpapers.org).

Joseph og Emma Smith

Emma virkede i en periode som skriver for Joseph og hjalp med oversættelsen af Mormons Bog. Gennem sit liv bar hun frimodigt vidnesbyrd om Mormons Bog. Kort inden sin død fortalte hun sin søn: »Jeg tror på, at Mormons Bog er af guddommelig oprindelse – jeg nærer ikke den mindste tvivl om det« (Emma Smith, i »Last Testimony of Sister Emma«, Saints’ Herald, 1. okt. 1879, s. 290). Emma samlede i lydighed mod Herrens befaling Kirkens første salmebog.

Emma underviste ved eksempel: »I New York syede hun tøj til … missionærer, som var kaldet til at forkynde evangeliet … I Kirtland arbejdede hun sammen med andre kvinder for at indsamle tæpper, mad og tøj, som de, der marcherede i Zions Hær, kunne tage med til de nødlidende hellige i Missouri. Hun hjalp med at tilberede måltider og [sy tøj] til dem, der arbejdede på at bygge templet i Kirtland. Hun tog så mange arbejdere på tempelbyggeriet ind som pensionærer, at hun og Joseph blev nødt til at sove på gulvet. I Nauvoos første tid viede hun en stor del af sin tid og opmærksomhed til at pleje de mange malariaramte, som lå i lejr uden for hendes hjem langs Mississippiflodens bred. På disse og mange andre måder var hun et eksempel på den tjeneste, som mange søstre ydede på hendes tid« (Lærdomme: Joseph Smith, s. 445).

ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelse til klassen

Tænk på en kvinde, I kender, der er et godt eksempel, der bruger sin indflydelse, stemme og evner til at yde betydningsfulde bidrag til at opbygge Guds rige. Hvordan opbygger hun Guds rige i vore dage?

Afsnit 2

Hvad er enestående ved Hjælpeforeningens organisation?

I foråret 1842 kæmpede de hellige i deres fattigdom med at bygge templet i Nauvoo. Mange af søstrene ønskede at gøre mere for at hjælpe. En gruppe søstre samledes ledet af Sarah Kimball og Margaret Cook for at lave et udkast til en forfatning og vedtægter for en ny kvindeforening for at sy tøj til dem, der arbejdede på templet. Da de konsulterede profeten Joseph Smith, fortalte han dem, at deres forfatning var den »bedste, han nogensinde havde set« (Lærdomme: Joseph Smith, s. 443). »Men,« sagde han, »det er ikke det, I ønsker. Fortæl søstrene, at Herren har modtaget deres offer, og at han har noget bedre i vente til dem … Jeg indbyder dem alle til, at de mødes med mig og nogle få af brødrene … så organiserer jeg kvinderne under præstedømmet og efter præstedømmets mønster« (i Døtre i mit rige, s. 12). Eliza R. Snow fortalte, at Joseph Smith lærte Hjælpeforeningen, at »den samme organisation fandtes i kirken i fordums tid« (i Døtre i mit rige, s. 7).

Come let us rejoice (Vi glædes og frydes), af Walter Rane

Søster Julie B. Beck, tidligere præsident for Hjælpeforeningen, underviste om, hvad det vil sige at være organiseret efter præstedømmets mønster:

Hjælpeforeningen er enestående, fordi den blev oprettet »efter præstedømmets mønster« (Joseph Smith citeret i Sarah Granger Kimball, »Auto-biography«, Woman’s Exponent, 1. sep. 1883, s. 51) … Vi fungerer på præstedømmets måde – hvilket vil sige, at vi søger, modtager og handler efter åbenbaring, træffer beslutninger i råd og beskæftiger os med at udvise omsorg for enkeltpersoner, den ene efter den anden. Vi har også det præstedømmelige formål at forberede os selv til velsignelserne ved evigt liv ved at indgå og holde pagter. Derfor består vores værk, ligesom vore præstedømmebrødres, i at frelse, tjene og blive et helligt folk. (Julie B. Beck, »Hjælpeforeningen: Et helligt værk«, Liahona, nov. 2009, s. 111)

Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab fremhævede yderligere, at Hjælpeforeningens arbejde er udført med præstedømmemyndighed:

I en tale til Hjælpeforeningen har præsident Joseph Fielding Smith, daværende præsident for De Tolv Apostles Kvorum, sagt dette: »Selv om søstrene ikke har fået præstedømmet, da det ikke er blevet overdraget til dem, betyder det ikke, at Herren ikke har givet dem nogen myndighed … I kan tale med myndighed, fordi Herren har givet jer myndighed.« Han sagde også, at Hjælpeforeningen »har fået magt og myndighed til at udføre ganske mange ting. Det værk, de udfører, udføres med guddommelig myndighed« (»Relief Society – an Aid to the Priesthood«, Relief Society Magazine, jan. 1959, s. 4, 5) …

Enhver, der fungerer i et embede eller en kaldelse, som de får af en, der har præstedømmets nøgler, udøver præstedømmets myndighed ved at udføre sine pligter. (Dallin H. Oaks, »Præstedømmets nøgler og myndighed«, Liahona, maj 2014, s. 50, 51)

Afsnit 3

Hvordan er kvinder og Hjælpeforeningen med til at opfylde Guds og hans kirkes formål?

Det første møde i Hjælpeforeningen blev afholdt den 17. marts 1842 i det øverste værelse i Joseph Smiths købmandsforretning i Nauvoo i Illinois. Emma blev valgt og opretholdt som præsident for den nye organisation. Joseph stod og forklarede, at det var en opfyldelse af Herrens erklæring om, at Emma var »en udvalgt kvinde, som jeg har kaldet« (L&P 25:3). Kort tid efter sagde profeten: »Denne forening vil få vejledning gennem den orden, som Gud har indstiftet— gennem dem, som er udpeget til at lede – og jeg giver jer nu nøglen i Guds navn, og denne forening skal glædes, og kundskab og intelligens skal tilflyde jer fra nu af« (i Døtre i mit rige, s. 14-15).

Søster Emma Smith sagde, at sammen ville kvinder i Kirken gøre »noget ekstraordinært« (»Joseph Smiths lærdomme om præstedømme, tempel og kvinder«, Evangeliske emneessay, topics.ChurchofJesusChrist.org). Overvej at markere det, I lægger mærke til om Hjælpeforeningens formål og mission, mens I studerer følgende udtalelser.

Zina D.H. Young, tidligere hovedpræsident for Hjælpeforeningen, fortalte:

Hjælpeforeningen … blev først organiseret … for at sørge for timelige velsignelser til de fattige og trængende og for at opmuntre de svage, formilde synderen, forbedre samfundet og gøre brug af kvindernes sympati og velgørenhed, så de kan få mulighed for at opnå åndelig styrke og kraft til at udføre et større gode i arbejdet med forløsningen af den menneskelige familie. (»First General Conference of the Relief Society«, Women’s Exponent, 15. apr. 1889, s. 172)

Søster Beck sagde:

Joseph Smith sagde, at kvinderne i denne kirke blev organiseret for at yde »hjælp for de fattige, de nødlidende, enken og den forældreløse samt til udøvelse af alle godgørende formål« (i History of the Church, 4:567) og »ikke kun for at hjælpe de fattige, men for at frelse sjæle« (i History of the Church, 5:25). Denne hjælpeindsats blev yderligere defineret af ældste John A. Widtsoe som »frigørelse fra fattigdom, frigørelse fra sygdom, frigørelse fra tvivl, frigørelse fra uvidenhed – frigørelse fra alt det, som hindrer … glæde og fremgang« (Evidences and Reconciliations, red. G. Homer Durham, 3 bind i 1, 1960, s. 308) …

I Hjælpeforeningen øver vi os på at være Kristi disciple. Vi lærer det, som han ønsker, vi skal lære, vi gør det, som han ønsker, vi skal gøre, og vi bliver, som han ønsker, vi skal blive. (Julie B. Beck, »Hvad sidste dages hellige kvinder er bedst til: At stå fast og urokkelig«, Liahona, nov. 2007, s. 111, 109)

Jesus helbreder kvinde med blødninger

Præsident Spencer W. Kimball forklarede, hvorfor både mænd og kvinder må forstå Hjælpeforeningens formål og kraft:

Der ligger en kraft i den organisation (Hjælpeforeningen), som endnu ikke fuldt ud er blevet udøvet, til at styrke Zions hjem og opbygge Guds rige – og det vil ikke ske, før både søstrene og præstedømme[brødre] forstår Hjælpeforeningens vældige muligheder. (Spencer W. Kimball, i Døtre i mit rige, s. 142; kursiv tilføjet)

ikon, eftertanke

Eftertanke i forberedelse til klassen

Hvad kan både kvinder og mænd gøre for at fange visionen for Hjælpeforeningen og arbejde sammen om at opfylde formålet med den?