Institut
Lektion 28, Lærerens hæfte: Herren fremskynder sit værk


»Lektion 28, Lærerens hæfte: Herren fremskynder sit værk«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte, 2019

»Lektion 28, Lærerens hæfte«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte

Lektion 28, Lærerens hæfte

Herren fremskynder sit værk

Vi lever i en tid, hvor Herren fremskynder sit arbejde med frelse (se L&P 88:73). Denne lektion er udformet for at styrke elevernes tro på, at Herrens værk vil rulle frem trods modstand og for at hjælpe dem med at lægge en plan for, hvordan de med flid kan bistå Herren med at fremskynde hans værk.

Forslag til undervisningen

Joseph Smith sagde, at Herrens værk vil rulle frem trods modstand.

Vis eleverne et billede af Peter Whitmers bjælkehytte (se forberedelsesmaterialet) og bed dem om at fortælle, hvad de ved om væksten af Herrens genoprettede kirke, siden den blev organiseret i 1830. (Eleverne vil måske henvise til afsnit 1 i forberedelsesmaterialet).

  • Hvad har profeter sagt om Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges fremtid? Hvorfor tror I, at det er vigtigt at forstå Herrens kirkes skæbne?

Forklar, at i marts 1842 beskrev Joseph Smith skæbnen for Herrens evangelium og hans kirke, da han besvarede et brev fra John Wentworth, der var avisredaktør i Chicago, han havde forespurgt om information om Kirkens tro. I brevet beskrev profeten Joseph Smith »de sidste dages helliges opståen, fremgang, forfølgelse og tro« (Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith, 2007, s. 433).

Vis følgende del af brevet og bed en elev om at læse den højt:

Sandhedens banner er blevet rejst. Ingen uhellig hånd kan standse dette værks fremgang. Forfølgelser kan rase, pøbelhobe kan forene sig, hære kan samles, og bagvaskelse kan sværte, men Guds sandhed vil gå frimodigt, ædelt og uafhængigt fremad, indtil den har gennemtrængt alle kontinenter, besøgt hvert et himmelstrøg, fejet hen over alle lande og lydt i hvert et øre – indtil Guds hensigter er udført, og den store Jahve skal sige, at værket er fuldbragt. (Lærdomme: Joseph Smith, s. 440)

Om nødvendigt kan du forklare at bagvaskelse er at sprede falske rygter i den hensigt at skade nogles rygte.

  • Hvilke sandheder kan vi lære om Guds værk af Joseph Smiths udtalelse, og det I studerede i forberedelsesmaterialet? (Når eleverne har svaret, så vis følgende sandhed: Trods modgang vil Guds værk bevæge sig fremad indtil Herrens hensigter er opnået).

Forklar, at præsident M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum har vidnet om, at Joseph Smiths profeti fortsat er under opfyldelse i vor tid. Vis følgende udtalelse og bed en af eleverne om at læse den højt.

Præsident M. Russell Ballard

Forfølgelser har raset. Med bagvaskelse, løgne og fordrejelser har man forsøgt at bringe os i miskredit. Men i hvert årti siden genoprettelsen fandt sted, er Guds sandhed fortsat med at gå frimodigt, ædelt og uafhængigt frem. Den lille kirke, der blev grundlagt i 1830 af en håndfuld medlemmer, er vokset til … millioner sidste dages hellige i mange forskellige nationer jorden over, og vi er godt på vej imod at gennemtrænge hvert et kontinent, besøge hvert et himmelstrøg, feje gennem alle lande og lyde i hvert et øre.

Dette er Guds værk, og Guds værk lader sig ikke standse. (Se M. Russell Ballard, »Guds sandhed skal gå frem«, Liahona, nov. 2008, s. 83)

Vis eller stil følgende spørgsmål og giv eleverne tid til at tænke over dem, inden de svarer:

  • Hvilke eksempler fra Kirkens historie eller vores tid viser, at Guds værk fortsat ruller frem trods modstand?

  • Hvordan styrker det jeres tro og forbereder det jer til at møde modgang at vide, at Guds værk ikke lader sig standse?

Herren fremskynder sit værk

Vis følgende udtalelse af præsident Dieter F. Uchtdorf, som han kom med, da han tjente som andenrådgiver i Det Første Præsidentskab:

Præsident Dieter F. Uchtdorf

Sommetider tænker vi, at genoprettelsen af evangeliet er noget, der er færdigt, noget der allerede ligger bag os – Joseph Smith oversatte Mormons Bog, han modtog præstedømmets nøgler, og Kirken er organiseret. I virkeligheden er genoprettelsen en igangværende proces, som vi lever i lige nu. (Se Dieter F. Uchtdorf, »Kommer I sovende gennem genoprettelsen?«, Liahona, maj 2014, s. 59)

  • Hvorfor tror I, at det er vigtigt at forstå, at genoprettelsen er igangværende?

Forklar, at i december 1832 befalede Herren ældsterne i Kirtland i Ohio »at drage ud blandt ikke-jøderne for sidste gang« (L&P 88:84).

Læs Lære og Pagter 88:73-74, 80-81 sammen som klasse og bed dem om at overveje at markere Herrens løfte og relaterede bud.

Hjælp eleverne med at forstå dette løfte ved at lade dem læse følgende udtalelse af præsident Russell M. Nelson, som findes i indledningen til denne lektion i forberedelsesmaterialet:

Præsident Russell M. Nelson

Dette er en spændende tid. Herren fremskynder sit værk for øjnene af os. Det er spændende. Det er hårdt. Der bliver krævet mere af hver enkel af os – mere end nogensinde før. Og mere vil blive givet. (Russell M. Nelson, »Personal Invitation«, ChurchofJesusChrist.org)

  • Hvad kan vi lære af disse vers i Lære og Pagter 88 og af præsident Nelsons udtalelse om vores rolle i fremskyndelsen af Herrens værk? (Eleverne deler måske sandheder som følgende: Vi har et ansvar for at deltage i fremskyndelsen af vor himmelske Faders værk).

Bed eleverne om at tænke over aspekter ved Herrens værk til frelse, som de har lært om i dette kursus. I kan måske gennemgå læseplanen for kurset eller listen over titler på lektioner for at hjælpe eleverne med at huske vigtige emner. Du kan også bede eleverne om fortælle, hvad der har gjort indtryk på dem i skriftsteder og opfordringer fra Kirkens ledere, som findes i afsnit 2 af forberedelsesmaterialet.

  • Hvilke områder af Herrens arbejde med frelse har vi ansvar for at deltage i? (Skriv elevernes svar på tavlen). Det kan være Israels indsamling, forkyndelse af evangeliet, forløsning af de døde, at følge profeterne, ofre for andre, omsorg, hjælp til nødlidende, tempeltjeneste og at holde sabbatten hellig).

  • På hvilke specifikke måder, ser I Herren fremskynde sit værk på de områder, vi har skrevet på listen?

Bed eleverne om at bruge nogle minutter på bønsomt at overvej, hvordan Herren ønsker, at de personligt deltager i fremskyndelsen af hans værk. Giv dem tid til at lave en plan over, hvad de vil gøre for at bistå Herren. Når de lægger deres planer, kan du måske foreslå at de medtager specifik information om, hvordan og hvornår, de vil gøre tingene.

Overvej at skrive din egen personlige plan inden klassen, hvor du kan beskrive noget du vil gøre (eller fortsætte med at gøre) for at deltage i fremskyndelsen af Herrens værk. Overvej at fortælle om din plan som eksempel, inden eleverne skriver deres.

Indbyd efter tilstrækkelige tid eleverne til at bære vidnesbyrd om, hvad de har lært og følt ved at deltage i dette kursus. Del kort dit vidnesbyrd og overbevisning om de velsignelser, som eleverne vil modtage, når de fortsætter med at tage aktivt del i fremskyndelsen af Herrens værk.

BEDRE UNDERVISNING OG INDLÆRING

Tilskynd eleverne til at arbejde mod at Institutdiplom. Præsident Russell M. Nelson har sagt: Opnåelse af diplom i Institut vil øge jeres evne til at brillere i det vigtigste, I nogensinde vil gøre i livet« (»A Personal Invitation to Participate in Seminary and Institute«, 4. feb. 2019, ChurchofJesusChrist.org). Hjælp og tilskynd eleverne til at fuldføre kursuskravene. Tilskynd dem til fortsat at deltage i institut.