»Lektion 6, Lærerens hæfte: Mormons Bog – vor religions slutsten«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte, 2019
»Lektion 6, Lærerens hæfte«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte
Lektion 6, Lærerens hæfte
Mormons Bog – vor religions slutsten
Profeten Joseph Smith erklærede, at Mormons Bog er »vor religions slutsten« (indledningen til Mormons Bog). Lektionen er udformet for at hjælpe eleverne til at kunne forklare, hvorfor Mormons Bog er vores religions slutsten og styrke deres evne til at svare på kritik af den.
Forslag til undervisningen
Mormons Bog er afgørende for Guds Kirke og vores vidnesbyrd.
Du kan indlede lektionen med at holde en Mormons Bog op og tage en kort drøftelse af følgende udsagn og spørgsmål:
Mange af de angreb, der kommer fra kritikere af Kirken, målrettes Mormons Bog. Hvorfor tror I, at det er sådan?
Bed eleverne om at slå op på titelbladet i Mormons Bog. Forklar, at søndag den 28. november 1841 tilbragte profeten Joseph Smith dagen i samråd med De Tolv Apostle i Brigham Youngs hus, der var præsident for det kvorum (se History, 1838-1856, Manuscript History of the Church, volume C-1, s. 1255, josephsmithpapers.org). Bed en elev om at læse sjette afsnit af indledning til Mormons Bog højt for at finde ud af, hvad Joseph sagde til apostlene. Opfordr dem til at overveje at markere de sandheder, Joseph belærte om.
-
Er nogen villig til at dele deres tanker eller vidnesbyrd omkring nogle af disse lærdomme? (Bemærk: Overvej at bruge følgende undervisningsforslag, når eleverne svarer, for at hjælpe dem til at forstå de sandheder, som Joseph belærte De Tolv om).
Mormons Bog er den mest korrekte bog på jorden.
Hjælp om nødvendigt eleverne til at forstå sætningen »Mormons Bog var den mest korrekte bog på jorden« ved at bruge den information, der findes i afsnit 2 i forberedelsesmaterialet.
Du kan også forklare, Joseph Smiths udtalelse ikke betyder, at de trykte udgaver af Mormons Bog er fejlfri. Der er foretaget rettelser til hver eneste udgave af Mormons Bog siden 1829. Rettelserne har været mindre ændringer i ordvalg eller ændret stavemåde, tegnsætning og brug af store bogstaver. Brugen af ordet korrekt i denne udtalelse går på de kraftfulde sandheder, der er i Mormons Bog, men det betyder ikke, at den trykte tekst er fejlfri.
Mormons Bog er vores religions slutsten.
Når eleverne nævner, at Mormons Bog er »vor religions slutsten«, kan du vise et billede af en slutsten, som den i forberedelsesmaterialet. Bed eleverne om at forklare, hvorfor de synes, at en slutsten er en god metafor for Mormons Bog.
Bed en elev om at læse eller opsummere udtalelsen af præsident Ezra Taft Benson i afsnit 3 i forberedelsesmaterialet. (Udtalelsen nævner tre måder, hvorpå Mormons Bog er vores religions slutsten). Overvej at stille nogle af eller alle følgende spørgsmål for at øge deres forståelse af præsident Bensons belæringer om Mormons Bog som slutsten.
-
Hvordan har Mormons Bog styrket jeres vidnesbyrd om Frelseren Jesus Kristus?
-
På hvilke måder står eller falder Kirken med sandfærdigheden af Mormons Bog?
-
Hvordan har jeres vidnesbyrd om Mormons Bog styrket jeres vidnesbyrd om andre af Kirkens læresætninger og principper?
-
Er Mormons Bog blevet en slutsten i jeres personlige vidnesbyrd? Hvis ja, hvordan?
Vi kan komme Gud nærmere ved at følge lærdommene i Mormons Bog.
Del eleverne op i små grupper, og bed dem om at fortælle og forklare skriftsteder i Mormons Bog, der har hjulpet dem til at komme Gud nærmere. (Elever, der har studeret forberedelsesmaterialet, kan anvende det, de skrev ved slutningen af afsnit 4). Du kan også opfordre eleverne til i grupperne at drøfte, hvordan efterlevelse af lærdommene i de skriftsteder, de har valgt, har hjulpet dem til at blive mere som Jesus Kristus.
Fjender af Kirken forsøger at miskreditere Mormons Bog.
Vis følgende udtalelse af bror Tad R. Callister, tidligere hovedpræsident for Søndagsskolen, og bed en elev om at læse den højt:
[Mormons Bog] er det ene lod på sandhedsvægten, der overgår den samlede vægt af alle kritikernes argumenter. Hvorfor? For hvis den er sand, så var Joseph Smith en profet, og dette er den genoprettede Jesu Kristi Kirke på trods af noget historisk eller andre argumenter imod. Derfor er kritikere opsatte på at modbevise Mormons Bog, men de forhindringer, de står over for, er uoverkommelige, da bogen er sand. (Se »Guds overbevisende vidnesbyrd: Mormons Bog«, Liahona, nov. 2017, s. 107)
Hjælp eleverne med at navigere i følgende pålidelige online kilder, eller sørg for papirkopier til dem, hvis det er nødvendigt. Del ressourcerne mellem eleverne, og bed dem om at tænke over og se efter nogle af de argumenter, som kritikere fremfører mod Mormons Bog, og at overveje, hvordan vi kan bruge følgende ressourcer til at svare igen på den kritik i vores bestræbelse på at opnå åndelig kundskab og et stærkere vidnesbyrd. Lad dem fortælle om det, de finder ud af. Det kan de gøre i mindre grupper eller i klassen.
-
Mormon 8:14-22. Moroni færdiggør sin far Mormons optegnelse med en advarsel til dem, der kritiserer Mormons Bog i de sidste dage.
-
Eter 12:23-29. Moroni udtrykker bekymring for, at nogle vil gøre nar af hans svaghed med hensyn til at skrive og helt misse det stærke budskab i Mormons Bog.
-
Tad R. Callister »Guds overbevisende vidnesbyrd: Mormons Bog«, Liahona, nov. 2017, s. 107-109. (Du bør kun bruge første halvdel af bror Callisters tale). Eller lad eleverne se videoen Compelling Witness« (7:46).
-
»Critics of the Book of Mormon«, Church History Topics, history.ChurchofJesusChrist.org.
-
»Mormons Bog og DNA-studier«, Evangeliske emneessay, topics.ChurchofJesusChrist.org. (I kan nøjes med at bruge afsnittene »Forfædrene til de amerikanske indianere« og »Konklusion«).
-
Jeffrey R. Holland, »Sikkerhed for sjælen«, Liahona, nov. 2009, s. 88-90. (I kan nøjes med at studere anden halvdel af ældste Hollands tale).
Når eleverne har drøftet, hvad de har fundet frem til, så stil et eller flere af følgende spørgsmål:
-
Hvorfor tror I, at Gud ikke bare skaffer fuldgyldige fysiske beviser for, at Mormons Bog er sand?
-
Hvilket råd ville I give en ven eller en i familien, der betror jer, at de kæmper med kritikken af Mormons Bog? Hvad kan I ellers gøre for at hjælpe?
-
Hvad gør I (eller hvad kan I gøre), hvis der endnu ikke synes at være noget godt svar på den kritik, I hører?
Giv eleverne nogle minutter til at overveje, hvor effektivt deres personligt studium af Mormons Bog er, og lave planer for de ændringer, Ånden måtte tilskynde dem til. Anspor eleverne til at medtage et mål om at studere og bede, som det er nødvendigt, i deres planer for at sikre, at Mormons Bog er en slutsten i deres vidnesbyrd. Mens de tænker over det, kan du vise følgende udtalelse af ældste Kevin W. Pearson fra De Halvfjerds:
Hvis I kæmper, er forvirrede eller åndeligt vildfarne, så opfordrer jeg jer til at gøre den ene ting, som jeg ved, vil få jer tilbage på sporet igen. Begynd igen med at studere Mormons Bog bønsomt og efterleve dens lære hver dag, hver dag, hver dag! Jeg bærer vidnesbyrd om den store styrke i Mormons Bog, som vil forandre jeres liv og styrke jeres beslutning om at følge Kristus. Helligånden vil ændre jeres hjerte og hjælpe jer til at se »ting, som de virkelig er« (Jakob 4:13). Han vil vise jer, hvad I derpå skal gøre. (Kevin W. Pearson, »Bliv ved træet«, Liahona, maj 2015, s. 116).
Bed nogle få elever, som gerne vil, om aflægge et kort vidnesbyrd om Mormons Bog. Du kan også bære dit vidnesbyrd.
Til næste gang
Bed eleverne om at overveje, hvor ofte de oplever velsignelserne ved præstedømmets myndighed og præstedømmenøgler hver uge. Tilskynd dem til at studere forberedelsesmaterialet til næste gang om gengivelsen af præstedømmet og se efter, hvordan præstedømmet kan give dem adgang til Jesu Kristi frelsende kraft.