»Lektion 27, Klassens forberedelsesmateriale: Åbenbaringen om præstedømmet«, Grundlag for genoprettelsen Lærerens hæfte, 2019
»Lektion 27, Klassens forberedelsesmateriale«, Grundlag for genoprettelsen, Lærerens hæfte
Lektion 27, Klassens forberedelsesmateriale
Åbenbaringen om præstedømmet
Har I nogensinde undret jer over eller blevet bedt om at forklare, hvorfor sidste dages hellige af afrikansk afstamning for en tid var afholdt fra at blive ordineret i præstedømmet og modtage tempelordinancer? Når I studerer, så find ud af, hvad vi ved, og hvad vi ikke ved om restriktionerne på præstedømmet og tempelordinancerne. Se efter sandheder, der kan give jer en bedre forståelse af dette emne og forklare det for andre på en nøjagtig og trofast måde.
Afsnit 1
Hvad ved vi om årsagen til tilbageholdelsen af præstedømmet og templets ordinancer?
»Mormons Bog lærer os, at ›alle er lige for Gud‹, deriblandt ›sort og hvid, træl og fri, mand og kvinde‹ (2 Ne 26:33). Gennem Kirkens historie er folk af enhver race og etnicitet i mange lande blevet døbt og har levet som trofaste medlemmer af Kirken. I Joseph Smiths levetid blev nogle få sorte medlemmer af Kirken ordineret til præstedømmet. Tidligt i Kirkens historie stoppede Kirkens ledere med at overdrage præstedømmet til sorte mænd af afrikansk herkomst. Kirkens optegnelser giver ikke nogen klar forklaring på oprindelsen af denne praksis« (indledning til Officiel erklæring – 2).
Elijah Abel var en af de få sorte mænd, der blev ordineret i præstedømmet i Kirkens tidlige historie.
På den tid blev sorte mænd og kvinder også afholdt fra at modtage tempelordinancer, men de fik stadig lov til at blive døbt og modtage Helligåndsgaven. Selvom meget står hen i det uvisse omkring oprindelsen til præstedømme- og tempelrestriktionerne, har sidste dages hellige profeter som Brigham Young, David O. McKay og Harold B. Lee undervist om, at den tid ville komme, hvor alle værdige medlemmer af Kirken, uanset race, ville blive i stand til at modtage alle evangeliets velsignelser (se »The Long-Promised Day«, Ensign, June 2018, s. 34).
I årenes løb har nogle kirkeledere og medlemmer fremsat mange teorier for at forklare begrænsningerne i forbindelse med præstedømmet og templet. Men disse udtalelse er udtryk for personlige meninger og repræsenterer ikke Kirkens lære.
Præsident Dallin H. Oaks fra Det Første Præsidentskab, der endnu ikke var apostel, da begrænsningerne for modtagelse af præstedømmet og tempelordinancerne blev fjernet, har talt om sine følelser forud for den åbenbaring, der ophævede restriktionerne:
Jeg så den smerte og frustration, som disse restriktioner forårsagede for de berørte og dem, der … søgte forklaring på dem. Jeg studerede de årsager, der var blevet givet for dem og kunne ikke føle nogen bekræftelse på sandheden i nogen af dem. Som en del af mit bønsomme studium havde jeg lært, at generelt giver Herren sjældent årsager til de bud og retningslinjer, han giver sine tjenere. Jeg besluttede mig for at være loyal mod vores profetiske ledere og at bede om – som det blev lovet fra begyndelsen af indførelsen af disse restriktioner – at den dag ville oprinde, hvor alle kunne nyde præstedømmets og templets velsignelser. (»Præsident Oaks bemærkninger ved en verdensomspændende fejring af præstedømmet«, Vær ét – En fejring af åbenbaringen om præstedømmet, 1. juni 2018, newsroom.ChurchofJesusChrist.org)
Afsnit 2
Hvilke omstændigheder førte til åbenbaringen fra Herren om at give præstedømmet til alle værdige mandlige medlemmer af Kirken og tempelvelsignelser til alle værdige medlemmer?
I 1964 fik Joseph William Billy Johnson fra Cape Coast i Ghana et vidnesbyrd om det gengivne evangelium efter at have læst Mormons Bog og anden kirkelitteratur, han havde fået. Bror Johnson og andre, som sluttede sig til kirken sendte breve til præsident David O. McKay og efterspurgte missionærer i Afrika, der kunne døbe ham og andre, han havde forkyndt evangeliet for. Præsident McKay svarede, at missionærerne ville blive sendt, når »Herren mente tiden var inde,« men indtil da skulle bror Johnson fortsætte med at studere evangeliet og hjælpe sine trosfæller (i E. Dale LeBaron, »Steadfast African Pioneer«, Ensign, dec. 1999, s. 45-49).
Selvom der ikke var en mulighed for bror Johnson at blive døbt på det tidspunkt, så fortsatte han og nogle få andre flittigt med at dele budskabet om evangeliet i Ghana i mange år. Bror Johnson organiserede en række forsamlinger af troende og førte an i regelmæssig faste, hvor de bad for, at missionærerne kom til deres land og grundlagde Kirken iblandt dem (se Elizabeth Maki, »›A People Prepared‹: West African Pioneer Preached the Gospel before Missionaries«, history.ChurchofJesusChrist.org).
Ligesom de troende i Ghana, fik tusinder af andre mennesker med afrikansk herkomst vidnesbyrd om det gengivne evangelium, efterhånden som missioneringen blev spredt over jorden i det 20. århundrede. Ledere af Kirken blev inspireret af disse menneskers tro og de ønskede, at de også fik del i præstedømmet og templets velsignelser (se Officiel Erklæring – 2).
Præsident Spencer W. Kimball nærede et særligt stærkt ønske om at gøre noget ved præstedømme- og tempelordinancerestriktionerne under sin tid som Kirkens præsident. Han mindedes:
Jeg vidste, at der var noget, der lå foran os, der var ekstremt vigtigt for mange af Guds børn … Dag efter dag gik jeg alene og med stor højtidelighed og alvor op i templets øvre værelser, og der udøste jeg min sjæl for Herren og tilbød at gøre mit for at komme videre med programmet. Jeg ønskede at gøre, hvad han ønskede. Jeg talte med ham om det og sagde: ›Herre, jeg ønsker kun det rette. Vi ønsker kun det, som du ønsker, og vi ønsker det, når du ønsker det og ikke før‹ … Herren gjorde mig det meget klart for mig, hvad der skulle gøres. (Se Kirkens præsidenters lærdomme: Spencer W. Kimball, 2006, s. 242-243)
Som det er nedskrevet i Lære og Pagter, »[kom åbenbaringen] til kirkens præsident Spencer W. Kimball og blev bekræftet for andre kirkeledere i templet i Salt Lake City den 1. juni 1978 (se indledning til Officiel Erklæring – 2).
I deres offentliggørelse af åbenbaringen sagde Det Første Præsidentskab:
[Vi har] bedt længe og oprigtigt for disse, vore trofaste brødre, og har tilbragt mange timer i templets øverste værelse med at anråbe Herren om guddommelig vejledning.
Han har hørt vore bønner og har ved åbenbaring bekræftet, at den længe forjættede dag er kommet, da hver trofast, værdig mand i kirken kan modtage det hellige præstedømme med magt til at udøve dets guddommelige myndighed og sammen med sine kære nyde enhver velsignelse, som kommer derfra, herunder templets velsignelser. (Officiel Erklæring – 2)
Præsident Gordon B. Hinckley, der dengang var medlem af De Tolv Apostles Kvorum, da åbenbaringen blev modtaget, vidnede om, hvordan det var at være i templet den dag:
Vi bad sammen under meget hellige omstændigheder. Det var præsident Kimball selv, der var stemmen i den bøn … Der var en ophøjet og hellig atmosfære i værelset. For mig føltes det, som om en skakt åbnede sig mellem den himmelske trone og Guds knælende og bønfaldende profet, som var forenet med sine brødre. Guds ånd var der. Og ved Helligåndens kraft kom der til denne profet en forvisning om, at det, han havde bedt om, var rigtigt …
Vi vidste alle, at tiden for forandring var kommet, og at beslutningen var taget i himlen. Svaret var tydeligt. Der herskede en fuldkommen enighed blandt os i den oplevelse og vores opfattelse af den. (»Priesthood Restoration«, Ensign, okt. 1988, s. 69-70)
Nedskriv jeres tanker
Hvornår har I været vidne til, at Herren ledte sin Kirke gennem åbenbaring til sine profeter? Hvilke ændringer har I set Herren lave i Kirken for at opfylde dens mission i jeres levetid? Se, hvis det er muligt alle delene af bekendtgørelsen af åbenbaringen fra 1978 ved generalkonferencen og skriv jeres følelser ned.
Afsnit 3
Hvilken virkning fik åbenbaringen på Kirken og for folk rundt om i verden?
Det havde været en hård dag, og bror Billy Johnson følte sig tilskyndet til at tænde for sin radio omkring midnat, inden han gik i seng. Her hørte han nyheden om, at restriktionerne på præstedømmet var blevet ophævet. Han husker: »Jeg sprang op og begyndte at græde af glæde og frydede mig over Herren, og at det nu var tid til, at Herren ville sende missionærer til Ghana og andre dele af Afrika med præstedømmet … Jeg blev så glad.« Da missionærerne kom til Ghana, fandt de en gruppe mennesker, der allerede havde taget det gengivne evangelium til sig. Bror Johnson og omkring 600 medlemmer af hans menighed blev døbt. »Efter bror Johnson havde tjent som den første grenspræsident i Cape Coast, tjente han som distriktspræsident, fuldtidsmissionær og som patriark i Cape Coast Stav i Ghana (se Elizabeth Maki, »›A People Prepared‹: West African Pioneer Preached the Gospel before Missionaries«, history.ChurchofJesusChrist.org).
Mere information finder I i videoen »Long-Promised Day« (8:40), der skildrer Billy Johnsons glæde efter at have hørt om åbenbaringen om, at alle værdige mandlige medlemmer kunne få præstedømmet.
Ældste Edwin Q. »Ted« Cannon jun. døber en gruppe nigerianske omvendte.
Som resultat af åbenbaringen om ophævelse af begrænsningen for adgang til præstedømmet og tempelordinancer, forkynder missionærer i dag evangeliet i mange lande i Afrika. Der er siden hen blevet bygget templer på det kontinent, og mange tusinde mennesker af afrikansk afstamning har modtage evangeliets ordinancer for sig selv og for deres afdøde forfædre. I dag er Kirkens medlemmer af afrikansk afstamning et uvurderligt aktiv for Kirken over hele verden, da de i fællesskab med de øvrige hellige stræber efter at blive som »én i Kristus« (Gal 3:28).
Eftertanke i forberedelse til klassen
Hvad kan I lære af bror Johnsons villighed til at tage imod det gengivne evangelium og efterleve det, selvom han ikke måtte få præstedømmet og templets velsignelser?