Alt vidner om ham
Han er Vejen, Lyset, Livets Brød, Det levende Vand og Hovedhjørnestenen. Gennem hele sit virke, som er beskrevet i Det Nye Testamente, fortalte Frelseren om sin guddommelige rolle og om sine lærdomme på et sprog, som folk kunne forstå.
Disse unge voksne i Tyskland har også lært, at »alt vidner om [Jesus Kristus]« (Moses 6:63). Her bærer de deres vidnesbyrd om ham.
Vejen
»Thomas sagde til ham: ›Herre, vi ved ikke, hvor du går hen, hvordan kan vi så kende vejen?‹
Jesus sagde til ham: ›Jeg er vejen og sandheden og livet; ingen kommer til Faderen uden ved mig‹« (Joh 14:5-6).
René Cyron:
»Jeg er opvokset i en familie, hvor min mor er medlem af Kirken, men ikke min far. Jeg måtte meget tidligt beslutte mig for, hvilken vej jeg ville følge. De bibelhistorier, som min mor fortalte mig, gjorde dybt indtryk på mig. Jeg så, hvordan min mor levede. Jeg så, hvordan min fars familie levede. Jeg så, hvordan de mennesker i Kirken, som jeg beundrede, levede. Jeg vidste, at de fulgte Frelserens vej, og jeg besluttede mig for at blive døbt.
Når jeg nu skal træffe valg, tænker jeg på, hvad jeg har lært om Frelseren, og jeg stræber efter at være som han er. Han har vist mig en mere fuldkommen vej. Han kan hjælpe os med at udvikle og udtrykke de kvaliteter, som vi har i os. Jeg ville have det elendigt, hvis jeg ikke kunne ændre mig, men jeg ved, at takket være ham er forandring mulig.«
»Jeg står ved døren og banker på«
»Se, jeg står ved døren og banker på; hører nogen mig og åbner døren, vil jeg gå ind til ham og holde måltid med ham og han med mig« (Åb 3:20).
René Cyron:
»Frelseren banker på, fordi han elsker os. Han har meget at tilbyde, men han har givet mig frihed til at vælge, om jeg vil åbne døren for ham eller ej. Han vil undervise mig og hjælpe mig med mine stærke og svage sider.
Jeg kan åbne døren ved at være sagtmodig og tage imod det, han kan lære mig. Jeg kan åbne døren ved at tage imod det, der bliver forkyndt og ved at indse, at der er meget, jeg skal ændre på.
Jeg håber, at jeg altid vil genkende ham, når han står ved døren, for der er også andre, der banker på. Og jeg opfordres til at gøre det samme, at finde andre og indbyde dem til at komme til ham. Gennem os kan de få et glimt af ham.«
Vor Forløsers klippe
»Derfor: Enhver, som hører disse ord og handler efter dem, skal ligne en klog mand, der har bygget sit hus på klippen.
Og skybruddet kom, og floderne steg, og stormene suste og ramte det hus. Men det faldt ikke, for dets grund var lagt på klippen« (Matt 7:24-25).
»Husk, at det er på klippen, vor forløser, som er Kristus, Guds Søn, at I skal bygge jeres grundvold … som er en sikker grundvold, en grundvold, hvorpå menneskene, hvis de bygger derpå, ikke kan falde« (Hel 5:12).
Maike Adler:
»Jeg er vokset op som medlem, men da jeg var 14, måtte jeg beslutte mig for, hvor meget det betød for mig – hvilken vej, mit liv skulle følge. Skulle jeg tage med mine venner til de fester, de hele tiden inviterede mig med til, eller skulle jeg tage til seminar? Jeg talte med mine forældre, og så bad jeg. Jeg fik et vidnesbyrd, og jeg vidste, at jeg skulle gå til seminar.
Uden Frelseren ville mit liv være helt anderledes – mine venner, mine værdier. Jeg ville ikke vide, hvorfor jeg er her. Der er mange mennesker, som kan give råd, men verdens værdier og moral skifter. Hvis jeg er bygget på noget, der ikke står fast, og som hele tiden bevæger sig, så skal jeg hele tiden bygge mit hus om. Man skal have noget urokkeligt at bygge på. Kristus forandrer sig aldrig. Han har altid ret. Man kan stole på ham. Han lader os ikke falde.«
Verdens Lys
»Atter talte Jesus til dem og sagde: ›Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys‹« (Joh 8:12).
Jan-David Wohleben:
»Hans evangelium er et lys, der giver mig vejledning her i livet, en vejledning, som jeg kan klynge mig til. Takket være hans lære opnår vi en forståelse af, hvorfor vi er her på jorden. Takket være hans forsoning kan vi vende tilbage til Gud ved at omvende os. Jeg tænker mere over det, jeg gør og siger.
Som medlem af Kristi kirke, er man aldrig alene. Der er altid hjælp at få. Han trøster mig; han hjælper mig med mine udfordringer; han hjælper mig med beslutninger, når jeg beder til ham af et oprigtigt hjerte. Det har ændret mit liv at følge ham.«
Levende vand
»Jesus svarede hende: ›Hvis du kendte Guds gave og vidste, hvem det er, der siger til dig: Giv mig noget at drikke, så ville du have bedt ham, og han ville have givet dig levende vand‹ …
Men den, der drikker af det vand, jeg vil give ham, skal aldrig i evighed tørste. Det vand, jeg vil give ham, skal i ham blive en kilde, som vælder med vand til evigt liv« (Joh 4:10, 14).
Jasmin Zanardo:
»Jeg er taknemlig for evangeliets gave. Jeg har mange venner uden for Kirken. De siger: ›Jeg kender ikke til alt det der med Gud, men jeg kan se den måde, som du lever på, og jeg beundrer dig.‹ Det gør mig så taknemlig, at jeg har noget at holde fast ved, når jeg ser, at de ikke har det. De er stadig tørstige.
Vi bør være vidner om Kristus over for andre, så de kan lære ham at kende, og så de kan komme og drikke af det evige livs kilde.«
Hovedhjørnestenen
»Men nu, da I er i Kristus Jesus, er I, som engang var langt borte, ved Kristi blod kommet nær …
Så er I da ikke længere fremmede og udlændinge. I er de helliges medborgere og hører til Guds husstand.
I er bygget på apostlenes og profeternes grundvold med Kristus Jesus selv som hovedhjørnesten.
I ham holdes hele bygningen sammen og vokser til et helligt tempel i Herren« (Ef 2:13, 19-21).
Jasmin Zanardo:
»Verden er forvirret, fordi det, verden har at tilbyde, ikke er nok. Der er mange religioner, som har noget af sandheden. Men det evangelium, som vi har, er fuldkomment. Den grundvold, som vi har, er fast.«
Livets Brød
»Jesus sagde til dem: ›Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste‹« (Joh 6:35).
Jasmin Zanardo:
»Jeg er født ind i en medlemsfamilie, men enhver må på et eller andet tidspunkt selv finde ud af, om Kirken er sand. Jeg var 12 år, da jeg gerne ville vide det, og jeg fandt ud af det. Takket være Jesu forsoning blev jeg levendegjort. Gennem svære trængsler har jeg fundet trøst i at vide, hvem Frelseren er, og hvad han har gjort for os. Han elsker os så højt. Han ofrede sig for vores skyld. Han er mit liv.«