Et røveri, en bog og et vidnesbyrd
Jeg bor i Chile og har været medlem af Kirken, siden jeg var otte år. Jeg har altid vidst, at jeg var medlem af den sande kirke, og jeg har altid følt, at jeg havde et vidnesbyrd om Mormons Bog, men det var et lånt vidnesbyrd. Skønt jeg havde haft lyst til det, havde jeg aldrig fået læst hele Mormons Bog. Jeg var aldrig nået længere end Første Nefi.
Om aftenen den 4. juli 2002 deltog min ven og jeg i vores institutklasse om Mormons Bog. Vi blev hængende efter klassen og snakkede, indtil vi opdagede, at klokken var blevet mange. Kl. 22.15 begyndte vi at gå hjemad, og da vi nåede det sted, hvor vi normalt skilles, stoppede vi op og snakkede videre.
To mænd gik forbi og spurgte os, hvad klokken var, men vi var så optagede af vores samtale, at vi knap nok bemærkede dem. Pludselig kom de tilbage. En af dem holdt om mig og pressede en kniv mod min hals. Så slap han mig og truede min ven. Den anden mand krævede penge af os, og da vi sagde, at vi ikke havde nogle, blev de rasende. De forlangt at få vores jakke og rygsæk.
Jeg havde ønsket mig den jakke i lang tid, og min familie havde endelig fået råd til at købe den til mig måneden før. Og jeg elskede min rygsæk, som min storebror havde givet mig. Min ven havde skoleopgaver, som hun skulle aflevere, i sin rygsæk. Jeg var meget bange og stod næsten lamslået. Det var første gang, jeg havde været udsat for et røveri.
Uden tøven gav vi dem vore ting. Men pludselig sagde jeg: »Vent! Lad mig få min Mormons Bog! Det er det eneste, jeg har af værdi.« Tyven så underligt på mig, men lod mig tage den. Og så stak de af.
Jeg krammede bogen og var ligeglad med alt andet. Jeg følte en indre fred, fordi jeg havde reddet denne dyrebare bog fra de to forbrydere.
Den aften besluttede jeg at vise større påskønnelse for min dyrebare skat og de mange ofre, som folk havde ydet for at få bogen frem. Jeg begyndte at læse den, og jeg begyndte at føle en ubeskrivelig fred og en fantastisk glæde. Pludselig fik den langt større værdi for mig. Jeg læste den færdig to måneder senere, og endelig fik jeg mit eget vidnesbyrd om bogen.
Jeg fatter stadig ikke, hvorfra jeg fandt modet til at bede om at få min bog tilbage, men jeg vil aldrig fortryde, at jeg gjorde det. Jeg bærer ikke nag mod de mænd, for takket være den hændelse fik jeg det vidnesbyrd, som jeg så brændende ønskede mig.
Det vidnesbyrd motiverede mig til at tage på mission. Jeg er nu kommet hjem efter at have tjent i Argentina, hvor jeg fik mulighed for at fortælle folk om Mormons Bog og om, hvor fantastisk dette værk virkelig er.