Nye venner
ET rart sted – Naomi Hug fra Münchenstein i Schweiz
Naomi Hug på 10 år er lige så gammel som sin menighed. Til menighedens tiårsjubilæum holdt hun sin første tale ved et nadvermøde. Hun var overrasket over, at hun havde lyst til at græde! »Ånden var så stærk, men jeg kunne slet ikke forklare, hvor stærkt jeg fornemmede den,« skrev hun i sin dagbog. Hun fortalte menighedens medlemmer: »Jeg er taknemlig for at være blevet født ind i en medlemsfamilie. Jeg føler, at jeg er et rart sted.«
Naomi gør sin schweiziske landsby til et endnu rarere sted ved at vise sine talenter, bære sit vidnesbyrd og smile til dem, der bor der.
Naomis yndlingshobby er at plukke og arrangere blomster. Hendes bedstemor, som ejer en blomsterforretning, lader hende gå til hånde. Da vi spurgte, om hun havde en yndlingsblomst, smilede hun og rynkede panden: »Ja, men jeg ved ikke, hvad den hedder!«
Hendes ene hold bedsteforældre bor i Zollikofen, som ligger en times kørsel fra Münchenstein. Hendes bedstefar er præsident for templet i Bern, som ligger i Zollikofen. Hele familien tager dertil på julebesøg, så Naomi kan besøge sin familie og se templet.
Hun har fire søstre: Natascha på ni; Marica på fem; Sinja på fire og Piera på to. Hvad er det bedste ved at have søstre? Naomi siger: »Når man vil lege, skal man ikke lege alene.«
Naomi og Natascha kan lide at lege med glaskugler i baghaven. Men Natascha siger, at det er skuffende, når ens søster vinder ens bedste glaskugle!
De kan også lide at spille musik sammen. Naomi spiller på trommer, og Natascha spiller på pibefløjte. De øver sammen med et børneorkester eller cliquen året rundt og optræder så i februar. Da fejrer schweizerne nemlig karneval i tre dage for symbolsk at skræmme vinteren bort og byde foråret velkommen. Naomi og Natascha bærer folkedragter og går i parade gennem Basels gader og spiller.
Basel, der ligger tæt på grænsen til Frankrig og Tyskland, er den storby, som ligger nærmest Naomis landsby. Der kan man spadsere i de næsten tusind år gamle gader og se bådene, der sejler ned ad Rhinen.
Schweiz har fire officielle sprog – tysk, italiensk, fransk og rætoromansk – men de fleste skolebørn lærer også engelsk.
Naomi kan tale tysk og engelsk, men hun fører sine mange dagbøger på tysk. De hjælper hende med at huske vigtige begivenheder som hendes tale i Primary og hendes dåb. Lige nu er hun ved at lære fransk, og det synes hun er spændende – snart kan hendes forældre ikke længere tale fransk sammen, når de vil holde noget hemmeligt for hende!
Familien Hug taler engelsk til familieaften, som de altid gør derhjemme, fordi det hjælper børnene til at tale det mere flydende. Ofte går de ud til en lille bænk i skoven i nærheden af deres hus, når de holder familieaften. De kalder den for »familieaftensbænken«. Denne spadseretur er en familietradition, som stammer fra dengang Naomis mor var en lille pige.
Uanset hvilket sprog de taler, så bestræber Naomi og hendes familie sig altid på at tale kærligt og venligt. Kærlighed er dét, der får et rart sted til at føles hjemligt.