Jeg ved, at familier kan være evige
Jeg kan stadig huske den dag. Det ville have været den værste dag i mit liv, hvis jeg ikke havde haft Jesu Kristi evangelium. Det var den 12. juli 2001, da min mor døde af en sygdom, som havde ramt hende søndag nat og kostede hende livet den følgende torsdag morgen. Jeg var 16 år gammel. Jeg måtte fritages fra mine eksaminer på skolen for at kunne være sammen med min familie og deltage i min mors begravelse.
Da jeg gik hjem fra begravelsen, var jeg helt knust. Det føltes, som om jeg havde et stort hul i mit hjerte, et hul, som aldrig ville heles. Jeg smed mig på sengen, hulkede og spurgte mig selv: »Hvorfor skulle hun dø så tidligt? Hvorfor skulle hun forlade mig?«
Min lillebror på ti år og jeg besluttede os for at lytte til nogle stille kirkesalmer. Jeg følte mig ensom, trist og utrøstelig, men så fyldte en varm tindren mig. Jeg følte stor fred og ro. Min tristhed forsvandt, og det samme gjorde tomheden i mit bryst.
Jeg følte stadig den trøstende ånd, da jeg tog med min familie hen til Kirken, hvor mine slægtninge sørgede. Alle mine slægtninge var meget kede af det, og nogle af dem hulkede hjerteskærende. Smerten stod malet i deres ansigter. De stirrede underligt på min familie, som om de undrede sig over, hvorfor vi ikke syntes at have det så slemt, som de havde. Men mit hjerte bankede roligt, og hele min krop var fyldt med fred. Jeg vidste, at Talsmanden, Helligånden, lindrede vores smerte. Han vidnede også om, at Jesus Kristus og vor himmelske Fader lever, og at dette er den sande kirke med de evige pagter.
Bagefter skrev jeg i min dagbog: »Vores mor ville ikke have, at vi skulle græde meget. Jeg er ked af det, men jeg føler stadig en stor fred indvendig. Jeg skal være stærk og leve et godt liv, så jeg kan se hende igen. Min tro og mit vidnesbyrd er vokset, og det samme er mit ønske om at tjene min Gud og mine medmennesker ved at tage på fuldtidsmission. Hun vil altid være der og hjælpe mig med at blive på den rette sti. Jeg ved, at familier kan være evige. På en dag som denne, for 15 år siden, blev min familie og jeg beseglet for al evighed i templet i Lima i Peru, og det er det, der trøster mig.«
Min familie og jeg har stadig mange vanskeligheder. Men hver gang mit vidnesbyrd vakler, husker jeg dengang, hvor Helligånden trøstede mig og vidnede for mig om evangeliets evige sandheder.