Budskab fra Det Første Præsidentskab

De kræfter, som frelser os

Præsident James E. Faust

Andenrådgiver i Det Første Præsidentskab

Af en eller anden grund føler jeg mig inspireret til at lade min advarende røst lyde imod Djævelen og hans engle – kilden til al ondskab. Jeg gør det med en bøn i hjertet, fordi Satan ikke er et opbyggende emne at tale om. Jeg betragter ham som den store bedrager.

Jeg tror vi bliver vidne til stadig flere beviser på Satans magt, efterhånden som Guds rige vokser sig stærkere. Jeg tror at Satans evigt øgede anstrengelser udgør nogle af beviserne på sandheden af dette værk. Fremover vil hans modstand blive både mere underfundig og mere åbenlys. Den vil være forklædt på mere raffineret og bedragerisk vis, men den vil også være mere pågående. Vi får brug for større åndelighed for at kunne fatte alle former for ondskab, og vi behøver større styrke for at modstå den. Men Guds værk vil kun midlertidigt blive forpurret og møde modgang, for værket vil gå fremad.¹

Det er ikke godt at interessere sig for Satan og hans hemmeligheder. Der kommer intet godt ud af at komme det onde nær. Det er som at lege med ilden, man brænder sig nemt: »Kendskab til en synd frister til at begå den«² Den eneste sikre kurs er at holde sig på afstand af ham og alle hans gudløse aktiviteter eller skændige gerninger. Djævledyrkelse, trolddomskunst, hekseri, voodoo og alle andre former for djævletro bør man altid holde sig fra.

Brigham Young (1801-1877) sagde dog, at det er vigtigt at »undersøge det onde og følgerne af det«.³ Eftersom Satan er ophavsmand til al ondskab i verden, er det nødvendigt at erkende, at han står bag al modarbejdelse af Guds værk. Alma talte så rammende om dette emne: »… det, der er godt, kommer fra Gud, og det, der er ondt, kommer fra djævelen«.⁴

Hovedårsagen til at jeg har valgt dette emne er, at jeg gerne vil hjælpe de unge mennesker ved at advare dem, ligesom Paulus gjorde, »for at vi ikke skal overlistes af Satan; thi hvad han har i sinde, det ved vi«.⁵ Vi håber at de unge, som ikke kender til verdens fordrejninger, kan holde sig fri af Satans fristelser og bedrag. Selv vil jeg ikke påstå, at jeg har nogen særlig indsigt i Satans metoder, men det er til tider lykkedes mig at identificere hans indflydelse og gerninger i min og andres tilværelse. Da jeg var på min første mission, forsøgte Satan at drive mig bort fra min fremtidige sti, og om muligt ødelægge min evne til at gøre gavn for Herrens sag. Det er næsten 60 år siden, men jeg husker stadig, hvor fornuftige hans argumenter virkede.

Satans tillokkende fristelser

Hvem har ikke hørt og har ikke følt djævelens tillokkelser? Hans stemme lyder ofte så fornuftig og hans budskaber så nemme at retfærdiggøre. Han har en lokkende, indtrængende stemme, og den har en blid klang. Den er hverken hård eller uharmonisk. Ingen ville lytte til Satans røst, hvis den lød hård og streng. Hvis djævelens stemme var ubehagelig, så ville den ikke kunne overtale folk til at lytte.

Shakespeare skrev: »Mørkets prins er en gentleman«⁶ og »djævelen kan citere skriften efter sin egen hensigt«.⁷ Lucifer, den store løgner, har en forunderlig magt til at bedrage. Som Paulus skrev til korinterne: »Og det er intet under. Satan selv giver sig jo ud for at være lysets engel.«⁸

Nogle af Satans mest lokkende toner er »alle gør det«, »hvis det ikke gør nogen fortræd, så er det helt i orden«, »hvis du synes, at det er i orden, så er det i orden« eller »det er ›in‹ at gøre det«. Disse underfundige tillokkelser gør Satan til den store efterligner, mesterbedrageren, ærkeforfalskeren og den store løgnhals.

Vi har allesammen et indvendigt bremsesystem, der vil stoppe os før vi følger Satan for langt hen ad den gale vej. Det er den stille, sagte røst inden i os. Men hvis vi først giver efter, så vil bremsevæsken sive ud og systemet blive svagt og uvirksomt.

Nefi har givet et mønster eller en formular, som viser, hvordan Satan arbejder:

»Og andre beroliger han og luller dem ind i kødelig sikkerhed, så de siger: Alt er vel i Zion, ja, Zion har fremgang, alt er vel – og således narrer Djævelen deres sjæl og fører dem omhyggeligt ned til helvede.

Og se, andre drager han bort ved smiger og fortæller dem, at der ikke findes noget helvede, og han siger til dem: Jeg er ingen djævel, for der findes ingen – og således hvisker han dem i øret, indtil han griber dem med sine forfærdelige lænker, hvorfra der ingen undvigelse er.«⁹

Det Første Præsidentskab har beskrevet Satan således: »Han arbejder i en perfekt forklædning, så mange ikke kan genkende hverken ham eller hans metoder. Der er ikke den forbrydelse han ikke vil begå, ikke de udskejelser han ikke vil arrangere, ikke den plage han ikke vil udsende, ikke det hjerte han ikke vil knuse, eller det liv han ikke vil tage, ikke den sjæl han ikke vil ødelægge. Han kommer som en tyv i natten. Han er en ulv i fåreklæder«.¹⁰ Satan er verdensmester i at smigre, og han kender ordets store magt.¹¹ Han har altid haft stor magt i verden.

Engang hørte jeg den tidligere tempelpræsident i Guatemala, Ernest LeRoy Hatch, sige: »Djævelen er ikke så klog, fordi han er djævelen. Han er klog, fordi han er gammel.« Djævelen er faktisk gammel, og han har ikke altid været djævelen. Han var ikke det ondes udøver i begyndelsen. Dengang var han med i de himmelske hærskarer. Han var »en Guds engel, der havde myndighed for Gud«.¹² Han fremsatte sit forslag for Gud, Faderen, før Kristus: »Se, her er jeg, send mig, jeg vil være din søn, og jeg vil forløse hele menneskeheden, så ikke en eneste sjæl skal fortabes, og jeg vil visselig gøre det. Giv mig derfor din ære«.¹³ Han ønskede at gøre det ved tvang og ved at fritage menneskene deres handlefrihed.

Satan blev djævelen, fordi han søgte at opnå herlighed, magt og herredømme ved magt.¹⁴ Men Jesus, som var udvalgt »fra begyndelsen«, sagde til Gud: »Fader, ske din vilje, og din være herligheden for evigt«.¹⁵ Sikke forskellige holdninger! Selv om Satans plan var forkert, så var han overtalende nok til at lokke en tredjedel af Himlens hærskarer til at følge sig.¹⁶ Han var meget snedig, da han sagde: »Jeg er også en Guds søn«.¹⁷

Handlefrihed – Vores alternativ

Handlefriheden, som vi fik gennem Guds plan, er det store alternativ til Satans plan om tvang. Denne enestående gave betyder, at vi kan vokse, forbedre os, udvikle os, og fuldkommengøre os. Uden handlefriheden ville ingen af os kunne vokse og udvikle os ved at lære af vore og andres fejltagelser.

Lucifer blev kastet ud, fordi han gjorde oprør, og derved blev han Satan, djævelen, »faderen til alle løgne, så han kunne bedrage og forblinde mennesker og føre dem fangne efter sin vilje, ja, så mange, som ikke vil lytte til [Herrens] røst«.¹⁸ Og således blev denne person, der var en Guds engel og havde myndighed, selv i Guds nærhed, fjernet fra Guds og hans Søns åsyn.¹⁹ Dette blev årsag til stor sorg i Himlene, »for himlene græd over ham – det var Lucifer, en af morgengryets sønner.«²⁰ Giver dette ikke Kristi tilhængere et stort ansvar for at vise omsorg for vore kære, der er faret vild og »er blevet udelukket fra Guds nærhed«?²¹ Jeg ved ikke noget, som hjælper mere end at vise uforbeholden kærlighed og hjælpe de tabte sjæle til at søge hen på en anden vej.

Satan udfører imidlertid en betydelig negativ funktion. I 2 Nefi står der: »Det må nødvendigvis være sådan, at der er en modsætning i alt«.²² Men Peter sagde: »Vær årvågne og på vagt! Jeres modstander, Djævelen, går omkring som en brølende løve og leder efter nogen at sluge.«²³

C.S. Lewis, en kristen forfatter, havde en god indsigt i djævelens taktik. Han lod i et fiktivt brev mesterdjævelen, Fangegarn, skrive nogle direktiver til sin djævelelev, Malurt, som skulle oplæres til en mere erfaren djævel:

»Du skal sige, at det kun er små synder – og du vil utvivlsomt, som alle andre unge fristere, være ivrig efter at kunne rapportere om åbenlys ugudelighed. Det betyder ikke noget, hvor små synderne er, så længe formålet er at få mennesket ud til kanten, bort fra lyset og ud i ingenmandsland. Den sikreste vej til Helvede går faktisk gradvis nedad – den hælder svagt, den er blød at gå på, der er ingen sving, den har ingen milepæle og ingen vejskilte.«²⁴

C.S. Lewis skrev også: »Det er skørt at tænke sig, men det er almindelig udbredt, at gode mennesker ikke ved, hvad fristelser er. Det er en indlysende løgn. Kun de, som forsøger at modstå fristelser, ved, hvor stærke de er – du kan kun finde ud af, hvor stærkt vinden blæser ved at forsøge at gå imod den, ikke ved at lægge dig ned.«²⁵

Profeten Joseph Smith sagde af egen erfaring: »Jo nærmere et menneske kommer Herren, jo flere kræfter vil den onde bruge for at forhindre Herren i at nå sine mål.«²⁶

Vores forsvar: Stå fast

Men vi behøver ikke at lade os lamme af frygt for Satans magt. Han har ikke mere magt over os, end vi tillader ham. Han er faktisk en kujon, og hvis vi står fast, så vil han fortrække. Apostlen Jakob sagde: »I skal altså underordne jer under Gud; og I skal stå Djævelen imod, så vil han flygte fra jer.«²⁷ Han kender ikke vore tanker, medmindre vi udtaler dem. Og Nefi sagde, at »Satan har ingen magt over folkets hjerter«, dersom de er retfærdige.²⁸ Vi har hørt komikere og andre retfærdiggøre eller forklare deres misgerninger ved at sige: »Djævelen fik mig til at gøre det.« Jeg tror ikke rigtigt at Djævelen kan få os til at gøre noget som helst. Han kan selvfølgelig friste og bedrage os, men han har ingen myndighed over os, som vi ikke selv har givet ham.

Vores magt til at modstå Satan er måske stærkere, end vi er klar over. Profeten Joseph Smith sagde: »Alle væsener, som har legemer, har magt over dem, som ingen har. Djævelen har kun magt over os, når vi tillader det. I samme øjeblik, vi gør oprør mod noget, der kommer fra Gud, får djævelen magt.«²⁹

Han sagde også: »Onde ånder har deres grænser, begrænsninger og love, som de regeres ved.«³⁰ Således er Satan og hans engle ikke almægtige. Én af Satans metoder er at overbevise et menneske, der har overtrådt, om, at der ikke er noget håb om tilgivelse. Men der er altid håb. Man kan omvende sig fra de fleste synder, uanset hvor alvorlige de er, hvis ens ønske er tilstrækkeligt oprigtigt.

Gennemsku ondskaben

Satan har stor succes i denne godtroende generation. Som følge heraf bliver bogstavelig talt en skare af mennesker ofre for ham og hans engle. Men vi har et godt skjold, som kan beskytte os mod Lucifers magt og hans hærskare. Denne beskyttelse ligger i evnen til at kunne skelne ved Helligåndsgaven. Denne gave kommer gennem personlig åbenbaring og svigter aldrig dem, der bestræber sig på at adlyde Herrens befalinger og følge de levende profeters råd.

Sådanne personlige åbenbaringer kommer helt sikkert til alle, som har øjet alene henvendt på Guds ære, for han har lovet, at deres legemer skal være »fyldt med lys, og der skal ikke være noget mørke« i dem.³¹ Alle, som kommer til Kristus ved at adlyde evangeliets pagter og ordinancer, kan afværge Satans angreb. De, som ydmygt følger den guddommelige Mester, lader sig ikke bedrage af djævelen, dersom de er ærlige og oprigtige over for deres medmennesker, kommer i Herrens hus, deltager værdigt i nadveren, holder sabbatsdagen hellig, betaler deres tiende og offerydelser, beder af et sønderknust hjerte, engagerer sig i Herrens værk og følger de ledere som præsiderer over dem.

Der findes kræfter, som kan redde os fra den tiltagende mængde løgne, uorden, vold, kaos, ødelæggelser, elendighed og bedrag, som findes på jorden. De frelsende kræfter er de evige principper, pagter og ordinancer i Herren, Jesu Kristi evige evangelium. Disse samme principper, pagter og ordinancer er forbundet med rettighederne og magten i Gud den Almægtiges præstedømme. Vi, som er medlemmer af denne kirke, besidder og bevogter disse befalende kræfter, som kan og vil tilbagevise en hel del af Satans magt her på jorden. Vi tror, at vi er betroet disse stærke kræfter for alle, som er døde, for alle, som lever nu og for alle, som endnu ikke er født.

Jeg beder til, at vi ved at sprede retfærdighed kan standse den ondes ødelæggende hånd, så han ikke får lov til at forbande hele verden. Jeg beder også til, at Gud vil se i nåde på vore svagheder, vore skrøbeligheder og vore mange fejltagelser, og at han gavmildt vil give os tilgivelse for vore misgerninger. Må han trøste de lidende og dem, som sørger, og bringe fred til de sønderknuste

Forslag til samtaleemner for hjemmelærerne

Efter bønsomt at have læst dette budskab kan I benytte det på en måde, som opmuntrer til deltagelse fra dem, I underviser. Her er nogle eksempler:

Bed familiens medlemmer om at forestille sig, at de sidder omkring et bål. Tal om farerne ved at lege med ild. Hvordan kan det sammenlignes med det at blive »optaget af Satan og hans hemmeligheder«? Fortæl nogle af præsident Fausts eksempler på, hvordan vi kan overvinde Djævelens bedrag. Giv familien den udfordring at være retskafne eksempler på, hvordan man forpurrer hans planer.
Medbring en lille legetøjsbil, et billede af en bil eller lad familien kigge på en bil i nærheden. Hvad ville der ske, hvis man kørte i en bil, hvor bremserne svigtede? Citér præsident Fausts eksempel om vores indre bremsesystem. Bær vidnesbyrd om nødvendigheden af at styrke vores lydhørhed over for Helligånden og lytte til den stille, sagte røst, når vi kæmper mod djævelen.
Ud fra artiklen nedskriver du nogle af Satans lokkemidler og de åndelige redskaber, som vi har til at bekæmpe ham med. Tal med familien om Satans taktik og forklar, at vi har magt til at modstå ham. Bær vidnesbyrd om, at retfærdig levevis kan standse Satan.