2007
Yderligere forslag til fællestid i januar 2007
Januar 2007


Yderligere forslag til fællestid i januar 2007

Følgende er yderligere forslag, som lederne i Primary kan bruge sammen med Fællestid, der findes i Liahona i januar 2007. Se »Frygt ikke« på side L4-L5 i denne udgave for lektioner, instruktioner og aktiviteter, der passer til disse forslag.

  1. Min tro på Jesus Kristus styrkes, når jeg beder. Bed en bror i menigheden, som biskoppen eller grenspræsidenten har sagt god for, om at klæde sig, så han ligner Joseph Smith og fortælle om den første åbenbaring (se JS-H 1:5-20). Bed ham om at fokusere på den tro, som Joseph Smith fik ved at læse Jakobs Brev 1:5 og at vide, at kan kunne »bede om at få [visdom] af Gud.« Bed ham om at beskrive Joseph Smith beslutning om at gå ud i lunden for at få svar på sine spørgsmål. Mens gæsten fortæller historien, spiller pianisten sagte »Joseph Smiths første bøn« (Salmer og sange, nr. 18) eller en anden salme om profeten. Bed gæsten bære vidnesbyrd om Joseph Smith og bønnens kraft. Giv børnene nogle sangbøger og lad dem synge »Joseph Smiths første bøn.«

  2. Jeg tror på Herren Jesus Kristus. Han vil hjælpe mig med at holde budene. Vis børnene et sennepsfrø. Gå omkring, så alle børnene kan se, hvor lille det er. (Kan du ikke få fat i et senneps frø, så vælg et andet frø, der vil vokse op til noget stort, fx majs). Bed børnene om at slå op på Luk 17:5-6. Læs det sammen. Gentag skriftstedet ved at forklare, at apostlene ønskede at få større tro. Jesus sagde til dem, at selv en lillebitte smule tro kunne flytte et stort træ. Ældste David B. Haight (1906-2004) fra De Tolv Apostles Kvorum sagde: »Præsident Hinckley taler ofte til os om at udvikle mere tro … Den tro er et resultat af, at vi efterlever evangeliets principper, lever, som vi bør« (»Vore profeters tro«, Liahona, jan. 2002, s. 25). Holder vi budene, vil vores tro vokse. Når vores tro bliver større, vil vi have et større ønske om at holde budene.

    Syng »Hold Guds befalinger« (Salmer og sange, nr. 197). Giv hvert barn et stykke papir og en blyant eller farver. Bed børnene om at folde deres papir i fire dele. Bed dem tegne billeder af fire bud, som de kan holde (se »Tegneaktiviteter«, Undervisning, den største kaldelse, 1999, s. 182-183). For at give dem ideer til, hvad de kan tegne, kan pianisten spille forskellige primarysange om særlige befalinger som dåb, bøn, tiende osv. Lad børnene fremvise deres tegninger. Forklar, at når de har tro, vil det hjælpe dem med at holde budene. Fortæl om en personlig oplevelse, hvor din tro på Herren har hjulpet dig til at holde hans bud, og bær vidnesbyrd om hans kærlighed til dig.

  3. Sangøvelse: »Jeg følger ham i tro« (Lille Liahona, feb. 2003, s. L16; eller Jeg følger ham i tro: Oplæg til fællestid og til børnenes nadvermødeprogram år 2007, s. 11). Forklar, at sangen »Jeg følger ham i tro« er en liste over nogle af Guds velsignelser til os. Skriv 1, 2, 3 og 4 på tavlen. (Du kan opdele sangen i to dele og lære børnene dem en del over to uger). Bed børnene lytte efter den første velsignelse. Syng »Jeg er velsignet med Herrens ord,« og syng derefter »la, la« i de næste to linjer. Når børnene svarer, skriver du »Herrens ord« efter 1. Lad børnene synge teksten til velsignelsen sammen med dig, og så »la, la« de næste to linjer ligesom før. Gør det samme til »Jeg er velsignet med enkel tro.« Forklar at den del, hvor de har sunget »la, la«, fortæller mere om velsignelsen. Når du underviser i sangen, så lad børnene lytte efter ord, der rimer (som fx ord/jord, tro/ro, gå/nå, ud/Gud. Fortæl børnene hvor taknemlig du er for vor himmelske Faders velsignelser til dig. Bær vidnesbyrd om Guds kærlighed, og hvor vigtigt det er at følge ham i tro.