En lektie fra Mormons Bog
Som førstegenerationsmedlemmer er det jer, der skal påbegynde cirklen med at undervise og styrke den næste generation.
Jeg elsker Mormons Bog. Den indeholder vidunderlige historier for børn i alle aldre, men vigtigere er det, at den underviser i tidløse belæringer, som ofte bliver genfortalt i primarysange.
For eksempel er der en stor lektie at lære i sangen om Helamans krigere. Vi synger: »Vi vil sprede hans evangelium ud over hele vor jord.«1 Der er mange af os, der også føler, at vi »er født og lyset har set.«2
Mit budskab i dag er til jer, den første generation af medlemmer, som er blevet født af agtværdige forældre og alligevel ikke blev undervist i evangeliet i jeres hjem. I stedet for at være som Helamans hær, som »var blevet … fortalt af deres mødre, at … Gud ville udfri dem« (Alma 56:47), kan I være som deres forældre, Ammons folk, der voksede op som ikke-troende.
Det kan være nyttigt at gennemgå historien om Ammons folk. De var lamanitter, som var blevet undervist i evangeliet af Ammon og Aron m.fl. (se Alma 23:1-4). Da de havde taget imod evangeliet, blev disse lamanitter kaldt anti-nefi-lehier og senere Ammons folk (se Alma 23:16-17; 27:23-26). Ammons folks sønner var Helamans krigere, som var med i kampen mod de ikke omvendte lamanitter (se Alma 56:3-6).
Helamans krigeres styrke begyndte derfor med deres forældre, som var Ammons folk. De var de første, der lærte om evangeliet gennem skrifterne. De lærte om bønnens kraft. Og det var dem, der først indgik og holdt pagter med Herren. Og på samme måde som det begyndte med dem, begynder det med jer. Som førstegenerationsmedlemmer er det jer, der skal påbegynde cirklen med at undervise og styrke den næste generation.
Skriften
Aron, som var en stor missionær, brugte skriften til at undervise den lamanitiske konge og Ammons folk om tro og omvendelse og om Jesus Kristus og planen for lykke (se Alma 22:12-14; 23:4-5). I dag fortsætter læsning og studium af skriften med at opbygge vores tro og hjælper os til at modstå fristelse og lader os komme vor himmelske Fader og hans søn, Jesus Kristus, nærmere.
Men læsning af skriften kan dog udgøre en udfordring for alle. Præsident Boyd K. Packer fortalte om sine første forsøg på at læse Mormons Bog som teenager. Han sagde: »Jeg åbnede den og læste: ›Jeg, Nefi, der er født af agtværdige forældre‹ (1 Ne 1:1) … Det var interessant, og jeg kunne følge med, indtil jeg nåede til kapitlerne om Esajas … Så nogle få måneder senere besluttede jeg, at jeg igen ville forsøge at læse Mormons Bog. Jeg læste: ›Jeg, Nefi, der er født af agtværdige forældre,‹ men hver gang jeg gjorde det, ramte jeg muren bestående af disse Esajas-kapitler … Til sidst besluttede jeg mig for, at jeg ville læse dem.«3
Og selvfølgelig fik præsident Packer læst dem. Udholdenhed er nøglen. Ved hver læsning af skriften begynder ukendte ord at give mening. Man kan læse om helte og modige heltegerninger. Man kan lære om Herrens inderlige barmhjertighed. Og vigtigst af alt kan man mærke Guds kærlighed og vide, at Jesus er vor Frelser.
Bøn
Bøn er et andet trosfremmende redskab. Da den lamanitiske konge ønskede at vide, hvad han skulle gøre for at opnå evangeliets glæde, bad han til Herren (se Alma 22:16-17). Vi har også fået et løfte om, at vi vil få, hvis vi beder.
Stanley var en 19-årig undersøger i Hong Kong. Han var begejstret over evangeliet og ønskede at blive døbt, indtil han venner kritiserede Kirken. Han mødtes med missionærerne. De vidnede om, at Gud bekymrede sig nok om ham til at svare på hans bønner. De opfordrede ham til at knæle ned og spørge vor himmelske Fader, om lærdommene er sande. Først bad den ene missionær og derefter den anden en kort bøn. Så bad Stanley. Da han afsluttede sin ydmyge bøn, spurgte de ham: »Stanley, hvad føler du?« Han løftede langsomt hovedet og svarede nærmest hviskende: »Dåb, dåb.«4
Pagter
At indgå og holde pagter fremmer også troen. Ammons folk indgik pagt om, at »[de] hellere end at udgyde deres brødres blod ville … ofre deres eget liv« (Alma 24:18).
Vi indgår pagt, når vi bliver døbt, og vi påtager os Kristi navn. Vi bliver mindet om disse pagter, når vi deltager i nadveren. Når vi holder disse pagter, kan vi have Helligåndens stadige ledsagelse. Det er Helligånden, Talsmanden, som »skal lære jer alt« (Joh 14:26).
En søster i Mexico var 16 år gammel, da missionærerne kom til hendes dør. Hun fortæller, at de underviste med Ånden: »Det virkede som om, de tog bindet fra mine øjne, og at Herren oplyste min forstand … Guds ord og mine bønner styrkede mig til at overkomme min næste prøvelse, konfrontationen med min far. Da jeg mødte modstand fra min familie på grund af min dåb, styrkede Herrens Ånd mig ved at hviske: ›Hold ud. Hold ud. Nogle af dine slægtninge bliver medlemmer af Kirken.‹«5
Skriften, bøn og indgåelse af pagter hjalp ikke alene Ammons folk, men den første generation af medlemmer alle steder – inklusive mig. Selv om jeg er født af agtværdige forældre, blev jeg ikke undervist i evangeliet derhjemme. Mine forældre lærte mig dog om moralske værdier og etisk opførsel. Jeg kan huske, at min far, som ikke var medlem, hjalp mig med at skrive min første tale i Kirken. Emnet var om ærlighed og i stedet for at citere den 13. trosartikel, brugte vi et eksempel om en mand, som folk kaldte Ærlige Erling.
Det blev overladt til lærere i Primary og ledere i Unge Piger og præstedømmeledere at belære mig om evangeliet. Da jeg var 7 år gammel, lærte min lærer i Juniorsøndagsskolen os om bøn, og jeg ønskede at bede. Hun lærte os om tiende, og jeg ønskede at betale tiende. Hun underviste os i faste og, tja, jeg var syv år gammel, så jeg ville ikke faste. Men da hun underviste os i dåb, ville jeg døbes. Jeg er taknemlig for mine agtværdige forældre, som støttede min beslutning, og som senere blev medlemmer af Kirken.
Det begynder med os
Ammons folk efterlevede evangeliet og »de var standhaftige i troen på Kristus, ja, indtil enden« (Alma 27:27). Det begyndte med dem. Og det begynder med os. Som den første generation af medlemmer, som har fået et vidnesbyrd, har vi et ansvar for at undervise børnene. Vi skal undervise dem i vores hjem og i vore klasser. Vi skal undervise dem i Guds ord fra skriften. Vi skal undervise dem i bønnens kraft, og vi skal undervise dem i de velsignelser, der følger af at indgå og holde pagter. Hvis vi underviser dem i det, vil de kunne sige:
Vi som er født og lyset har set,
vi takker Herren, for han har os ledt.
Han har os rørt, og vi må forstå
at følge vejen, som vi må gå.6
I Jesu Kristi navn. Amen.