Ved du det?
Jeg opfordrer jer til »et forsøg med mine ord«. Vil I læse og bede om Joseph Smiths historie?
For nogen tid siden havde jeg en dejlig samtale med en imponerende 16-årig ung pige. Jeg fandt ud af, at hun var det eneste medlem af Kirken på det gymnasium, hvor hun gik. Jeg spurgte hende: »Hvad er den største udfordring, du har mødt, ved at være det eneste medlem?«
Hun tænkte sig godt om og svarede meget indsigtsfuldt: »Det er at tro på, at noget er sandt, når alle andre tror, det er forkert, og at tro på, at noget er forkert, når alle andre tror, det er sandt.«
Jeg stillede hende et andet spørgsmål: »Ved du, at Joseph Smith er en Guds profet?« Hendes svar var: »Det tror jeg nok, men jeg er ikke sikker.«
Her til morgen vil jeg gerne spørge de unge overalt i Kirken: »Ved I det?«
Første gang, jeg vidste, at jeg havde et vidnesbyrd om Joseph Smith, var, da jeg kun var 11 år gammel, og min forældre tog mig med til Tempelpladsen i Salt Lake City.
Min yndlingsaktivitet var at samle på gratis tryksager. Jeg blev mester i at manipulere. Jeg spurgte: »Er den her gratis?« Ved bekræftende svar rakte jeg min 11-årige hånd ud og sagde: »Tak. Er den her også gratis? Tak!« Nu og da kunne nogen sige: »Nej, desværre, den koster 50 øre.« Ufortrødent sænkede jeg hovedet, virkede meget skuffet og sagde: »Nå, jeg har ellers altid gerne villet læse den pjece, men jeg har ikke nogen penge. Tak!« Det virkede hver gang. Sandheden er, at jeg aldrig læste den. Jeg samlede bare.
Men på netop denne tur sad jeg alene i vores Chevrolet fra 1948 og ventede på mine forældre, da jeg uundgåeligt kom til at kede mig. I desperation kiggede jeg ned på sædet og fik øje på stakken af gratis tryksager. Jeg tog en pjece med titlen Joseph Smith fortæller sin egen historie og begyndte at læse den.
Jeg blev grebet af den, og mit hjerte fyldtes med glæde. Efter at have læst den fik jeg øje på mig selv i bakspejlet, og til min store overraskelse græd jeg. Dengang forstod jeg ikke hvorfor, men det gør jeg nu. Jeg havde følt Åndens vidnesbyrd. Mine forældre var der ikke. Min søster var der ikke. Min primarylærer var der ikke. Der var kun mig og Helligånden.
Se, det kan ske for jer, og noget lignende er sikkert allerede sket.
Når vi søger et vidnesbyrd, så søger de af jer, der er født som medlemmer af Kirken, måske en eller anden bemærkelsesværdig åndelig følelse, der er helt anderledes end noget andet, I nogensinde før har følt. I har måske hørt nyomvendte vidne om deres omvendelse og overvejer, om der er noget, I mangler. En årsag til, at det virker så bemærkelsesværdigt for dem, er, at det er nyt.
I har oplevet de samme følelser hele jeres liv til familieaftener, vidnesbyrdsmøder for unge, seminar, ved læsning i skriften og ved mange andre lejligheder.
Vore missionærer bliver undervist i at hjælpe undersøgere med at indse, når de føler Ånden. Jeg kan huske, at jeg ved utallige lejligheder er standset midt i en intens, åndelig samtale og har sagt: »Lad os standse op et øjeblik og tale om, hvad I føler lige nu. I føler det som om, vi minder jer om noget, I har glemt. I føler, at vi fortæller jer sandheden. I føler fred. I mærker Helligånden.«
Jeg kan huske, at jeg underviste en yderst intelligent kvinde, som havde svært ved at acceptere noget, før hun havde afklaret alle løse ender. Alligevel hørte vi hende langt om længe sige: »Jeg kan ikke længere fornægte denne følelse.«
Hun blev medlem af Kirken og var meget glad de næste par år, men efterhånden lod hun sin intellektuelle tvivl snige sig ind, og til sidst forlod hun Kirken.
Femten år gik, og hun kom og besøgte vores familie. Vi tog hende med hen til Tempelpladsen. Da vi begyndte at gå op ad den cirkelformede rampe, der fører op til statuen af Frelseren, stoppede hun op og sagde med tårer i øjnene: »Nu kommer den følelse igen. Mit hjerte længes stadig efter det, som min forstand ikke vil acceptere!«
Når I én gang har følt det, kan I aldrig glemme det.
Åndelig bekræftelse sker i en ung alder for dem, der sættes i situationer med åndelige oplevelser. Som forældre og ledere er vi gode til at sikre os, at I forstår reglerne og befalingerne. Vi kunne blive bedre til at hjælpe jer med at opnå et vidnesbyrd om principperne og lærdommene. Måske kunne vi oftere stoppe op og hjælpe jer med at lære at genkende Ånden.
Når I én gang har lært at genkende disse følelser, for hvad de er, vil jeres tro på dem øges. Snart opdager I, at I har udviklet en åndelig sjette sans, som ikke kan vildledes.
Som 11-årig vidste jeg, at Joseph Smith var en Guds profet. Jeg hørte ikke nogen stemmer og så ikke nogen engle eller noget i den stil. Det, jeg følte, var meget mere overbevisende. Min åndelige sans var blevet berørt. Jeg følte opstemthed sprudle frem fra mit inderste, en følelse som er beskyttet mod alt bedrag. Den åndelige sans rører kun på sig, når den bliver aktiveret af Helligånden.
Hvordan føles denne åndelige bekræftelse? Det er lige så svært at beskrive som en roses duft, en fugls sang eller et smukt landskab. Ikke desto mindre ved I det, når I føler det.
Skrifterne giver os en vis indsigt i disse følelser:
»Sandelig, sandelig siger jeg dig: Jeg vil give dig af min Ånd, som skal oplyse dit sind, og som skal fylde din sjæl med glæde; og da skal du vide« (L&P 11:13-14).
Nogle gange er følelsen ligesom en erindring. Vi lærte oprindeligt evangeliet at kende i vores himmelske hjem. Vi er kommet ned på denne jord gennem et glemslens slør. Og alligevel ligger disse slumrende erindringer og dvæler i hver eneste ånd. Helligånden kan åbne lidt for sløret og vække disse erindringer af deres dvale. Ofte er min reaktion på en angivelig nyfunden sandhed: »Nåh, det kan jeg godt huske!«
»Talsmanden, Helligånden … skal … minde jer om alt« (Joh 14:26).
Mine unge brødre og søstre, jeg opfordrer jer til »et forsøg med mine ord« (Alma 32:27). Vil I læse og bede om Joseph Smiths historie?
Det vidunderlige ved at vide, at den er sand, er, at I samtidig ved, at Gud Faderen og Jesus Kristus lever og står i spidsen for denne kirke i dag. Jeg fik den kundskab, da jeg var 11, og nu står jeg foran jer som et ordineret, særligt vidne om Jesus Kristus og vidner om, at det er sandt. Jeg vidner også om, at Herren ønsker, at I ved, at det er sandt, og at han vil »tilkendegive sandheden af det for jer ved Helligåndens kraft« (Moro 10:4). I Jesu Kristi navn. Amen.