Ældste Enrique R. Falabella
De Halvfjerds

Ældste Enrique Rienzi Falabella Arellano synes, at intet er mere værdifuldt end et personligt vidnesbyrd om Jesus Kristus, og hvordan forsoningen kan påvirke ens liv.

Ældste Falabella erfarede tidligt, at det at opnå et vidnesbyrd begynder med et ønske om at kende sandheden og en vilje til at efterleve den.

Ældste Falabella blev født den 9. maj 1950 som søn af Udine og Leonor Falabella, og han var 12 år gammel, da missionærerne bankede på familiens dør i Guatemala City, hvor han er født og voksede op. Ældste Falabella, som var den ældste af fire børn, hvis mor var død en del år forinden, indså, at der var noget anderledes over missionærerne. Han så det på den kærlighed, de viste, og på den kraft, de underviste med.

»Jeg ville vide, hvad de vidste,« erindrer han. Dette ønske og hans villighed til at gøre det, missionærerne bad ham om, førte til hans omvendelse.

»Meget tidligt lærte jeg at påskønne Frelserens ord: ›Den, der vil gøre hans vilje, skal erkende, om min lære er fra Gud, eller om jeg taler af mig selv‹ (Joh 7:17). Hvis vi efterlever evangeliets principper, kan Ånden røre vores hjerte, og vi indser, at de virkelig er sande.«

Ældste Falabella var på mission i Den Centralamerikanske Mission, og han og Blanca Lidia Sanchez blev efterfølgende beseglet i templet i Mesa i Arizona den 21. juni 1975. Ældste Falabella uddannede sig inden for landbrugsvidenskab på San Carlos Universitet i Guatemala og studerede efterfølgende handelsvidenskab på Costa Rica Universitet. Han arbejdede for et medicinalfirma, indtil han blev kaldet til fuldtidstjeneste i Kirken.

Under ældste og søster Falabellas fem børns opvækst tjente han som stavsmissionspræsident, biskop, regionalrepræsentant, stavspræsident og områdehalvfjerdser, herunder to år som præsident for Det Centralamerikanske Område. Han var grenspræsident på missionærskolen i Guatemala City, da han modtog sin kaldelse til De Halvfjerds’ Første Kvorum.