2007
Det sikre vendepunkt
Maj 2007


Det sikre vendepunkt

Jesu Kristi forsonings gave giver os til alle tider og på alle steder omvendelsens og tilgivelsens velsignelser.

Under min uddannelse som luftfartspilot skulle jeg lære at navigere et fly over lange distancer. Flyrejser over store oceaner, vidtstrakte ørkener og mellem kontinenter kræver nøje planlægning for at ankomme sikkert til det planlagte bestemmelsessted. Nogle af disse nonstop-flyvninger kan vare op til 14 timer og strække sig over næsten 14.500 kilometer.

Under sådanne lange flyvninger er der et vigtigt punkt på ruten kendt som point of safe return (det sikre vendepunkt). Frem til dette punkt har flyet brændstof nok til at vende om og komme sikkert tilbage til den lufthavn, det lettede fra. Når punktet for at kunne vende sikkert hjem er passeret, har kaptajnen mistet denne mulighed og er nødt til at fortsætte. Det er derfor dette punkt så ofte kaldes point of no return (ingen vej tilbage).

Er der punkter i vores liv, hvorfra der ikke er nogen vej tilbage?

Satan, »fader til alle løgne« (2 Ne 2:18), »faderen til strid« (3 Ne 11:29); »ophavsmanden til al synd« (Hel 6:30) og »fjende af Gud« (Moro 7:12) bruger det ondes kræfter til at overbevise os om, at dette princip gør sig gældende, hver gang vi har syndet. Skriften kalder ham »anklager«, fordi han ønsker, at vi skal føle, at vi er uden for tilgivelsens rækkevidde (se Åb 12:10). Satan ønsker, at vi skal tro, at der »ikke er nogen vej tilbage,« når vi har overtrådt – at det er for sent at ændre kurs. I vores smukke, men også meget problemfyldte verden, er det en sørgelig kendsgerning, at denne indstilling er en kilde til stor sorg, bekymring og smerte i familier, ægteskaber og hos enkeltpersoner.

Satan prøver at forfalske Guds værk, og dermed kan han bedrage mange. For at få os til at miste håbet og føle os elendige ligesom ham og tro, at vi er uden for tilgivelsens rækkevidde, kan Satan tilmed finde på at misbruge ord fra skriften, som fremhæver Guds retfærdighed, for at antyde, at der ingen nåde er.

Hvad er Herrens plan for, at vi kan vende sikkert tilbage?

Beskyttelse mod Djævelens indflydelse kommer gennem Jesu Kristi evangelium. Det er gode tidender, at Jesus Kristus har ydet det fuldkomne sonoffer for menneskeheden. Det er et budskab om kærlighed, håb og nåde, og om menneskehedens forsoning med Gud.

Synd er bevidst overtrædelse af en guddommelig lov. Jesu Kristi forsoning er Guds gave til sine børn for at bøde for og overvinde konsekvenserne af synd. Gud elsker alle sine børn, og han vil aldrig ophøre med at elske og nære håb for os. Vor himmelske Faders plan er klar, og hans løfter er store: »For Gud sendte ikke sin søn til verden for at dømme verden, men for at verden skal frelses ved ham« (Joh 3:17).

Kristus kom for at frelse os. Hvis vi har valgt en forkert kurs, kan Jesu Kristi forsoning give os forvisning om, at der er en vej tilbage fra synd. Hvis vi følger Guds plan for vores frelse, er det muligt at vende sikkert hjem.

Vi har modtaget denne plan fra universets øverste myndighed, Gud selv, vor himmelske Fader. Planen blev udtænkt, før jorden blev til. Det er en stor plan for lykke, for nåde, for forløsning og frelse. Denne plan er en prøvetid, som gør det muligt for os at opleve at eksistere fysisk, herunder at kunne dø, og at kunne vende tilbage til Guds nærhed og leve i evig lykke og herlighed. Den bliver forklaret i Jesu Kristi gengivne evangeliums lærdomme.

At følge den plan har smukke evige konsekvenser for os som enkeltpersoner, for vores familie og for de kommende generationer – og endog for de tidligere generationer. Denne plan indbefatter guddommelig forsoning og tilgivelse.

Hvordan er guddommelig tilgivelse mulig?

Vi erkender, at »alle har syndet og har mistet herligheden fra Gud« (Rom 3:23), men vi erklærer også med overbevisning, at omvendelse og tilgivelse kan være ligeså virkelige som synd.

Jesu Kristi forsoning stiller hvert enkelt menneske til ansvar for sine egne synder. Vi kan overvinde konsekvenserne af personlig overtrædelse ved at gøre krav på forsoningens velsignelser og goder.

Præsident David O. McKay sagde: »Alle principper og ordinancer i Jesu Kristi evangelium er betydningsfulde og vigtige … men der er intet mere afgørende for menneskehedens frelse end det guddommelige og evigt anvendelige princip om omvendelse« (Gospel Ideals, 1953, s. 13).

»For frelse bliver ikke sådanne til del, undtagen ved omvendelse og tro på den Herre Jesus Kristus« (Mosi 3:12).

Det er ikke omvendelse som sådan, der frelser et menneske. Det er Kristi blod, der frelser os. Det er ikke den oprigtige og ærlige ændring af vores adfærd, som alene frelser os, men »det er ved nåde, at vi bliver frelst, efter alt hvad vi kan gøre« (2 Ne 25:33). Oprigtig omvendelse er imidlertid den nødvendige betingelse for at opnå Guds tilgivelse i vores liv. Oprigtig omvendelse »gør den mørkeste nat til en strålende dag« (Spencer W. Kimball, Tilgivelsens mirakel, 1975, s. 317).

Hvad består oprigtig omvendelse af?

Vi har brug for en stærk tro på Kristus for at kunne omvende os. Vores tro må omfatte en »korrekt opfattelse af [Guds] karakter, fuldkommenhed og egenskaber« (Lectures on Faith, 1985, s. 38). Hvis vi tror på, at Gud er alvidende, kærlig og fuld af nåde, vil vi være i stand til at se hen til ham i forvisning om frelse uden at vakle. Tro på Kristus vil ændre vore tanker, vores overbevisning og adfærd, som ikke er i overensstemmelse med Guds vilje.

Oprigtig omvendelse får os igen til at gøre det rigtige. For at omvende os oprigtigt skal vi erkende vore synder og føle anger, eller bedrøvelse, efter Guds vilje og bekende vore synder for Gud. Hvis vores synder er alvorlige, skal vi også bekende dem over for vores bemyndigede præstedømmeleder. Vi skal bede Gud om tilgivelse og gøre alt, hvad vi kan, for at rette op på den skade, vores handlinger måtte have forårsaget. Omvendelse betyder en ændring af sind og hjerte – vi holder op med at gøre det, der er forkert, og begynder at gøre det, der er rigtig. Det giver os en ny indstilling til Gud, os selv og til livet generelt.

Hvad er tilgivelsens frugter?

Oprigtig omvendelse beriger vores liv med forsoningens virkninger: Vi kan mærke Guds tilgivelse og fred, og vores skyld og sorg bliver taget væk, vi nyder i større udstrækning Åndens indflydelse, og vi bliver bedre forberedt til at leve sammen med vor himmelske Fader.

Præsident Spencer W. Kimball har sagt: »Det vigtigste ved tilgivelsens mirakel er, at det bringer fred til de tidligere ængstelige, hvileløse, frustrerede og måske pinte sjæle … Gud vil tørre angerens, sorgens … frygtens og samvittighedens tårer« (Tilgivelsens mirakel, s. 318, 322).

Jesus lovede: »Fred efterlader jeg jer, min fred giver jeg jer … Jeres hjerte må ikke forfærdes og ikke være modløst!« (Joh 14:27).

Profeten Alma, som var bragt tilbage fra synd til glæde ved Guds tilgivelse, erklærede: »Ugudelighed har aldrig været lykke« (Alma 41:10). Han havde oplevet den bitre pine ved synd, men han talte også med begejstring om den glæde, der følger oprigtig omvendelse og tilgivelse: »Ja, jeg siger dig … intet [kan] være så intenst og sødt, som min glæde var« (Alma 36:21). Alma afsluttede med dette mægtige og vise råd til alle, som søger tilgivelse: »Og se … jeg ønsker af dig, at du ikke skal lade dette forurolige dig mere, men alene lade dine synder forurolige dig med den uro, der skal bringe dig ned til omvendelse« (Alma 42:29).

Hvordan kan vi vide, at Gud har tilgivet os?

Præsident Harold B. Lee sagde: »Når du har gjort alt i din magt for at overvinde dine fejltrin og i dit hjerte har besluttet aldrig at gentage dem, så … [kan] samvittighedsro [komme til dig], gennem hvilken du kan vide, at dine synder er blevet tilgivet« (fra »Law of Chastity Vital, Girls Told«, Church News, 2. sep. 1972, s. 7).

Når vi oprigtigt har omvendt os, vil Kristus fjerne tyngden af vores dårlige samvittighed over vore synder. Vi kan vide med os selv, at vi er blevet tilgivet og gjort rene. Helligånden vil bekræfte det for os; han helliggør os. Intet vidnesbyrd om tilgivelse kan være større.

Herren har sagt: » … den, der omvender sig og gør Herrens befalinger, blive tilgivet« (L&P 1:32; kursiv tilføjet). »Kom til mig, alle I, som slider jer trætte og bærer tunge byrder, og jeg vil give jer hvile« (Matt 11:28). »Vær trofast og flittig … så vil jeg favne dig i min kærligheds arme« (L&P 6:20).

Og han erklærede: »Se, den, der har omvendt sig fra sine synder, ham er de tilgivet, og jeg, Herren, husker ikke mere på dem« (L&P 58:42).

Satan vil forsøge at overbevise os om, at vore synder ikke er blevet tilgivet, fordi vi kan huske dem. Satan er en løgner, han forsøger at sløre vores blik, så vi ikke kan se omvendelsens og tilgivelsens sti. Gud har ikke lovet, at vi ikke ville kunne huske vore synder. At huske dem hjælper os til ikke at begå de samme fejl igen. Men hvis vi forbliver oprigtige og trofaste, vil mindet om vore synder falme over tid. Det vil være en del af den nødvendige helbredelses- og helliggørelsesproces. Alma bevidnede, at han, efter han råbte til Jesus om nåde, stadig kunne huske sine synder, men erindringen om dem pinte og plagede ham ikke mere, for han vidste, at han var blevet tilgivet (se Alma 36:17-19).

Det er vores ansvar at undgå alt, som kan bringe gamle erindringer om synder tilbage. Hvis vi vedbliver med at have et »sønderknust hjerte og en angerfuld ånd« (3 Ne 12:19), må vi stole på, at Gud ikke længere husker vore synder.

Hvordan kan det at tilgive hjælpe os til at modtage Guds tilgivelse?

Jesus lærte os en evig sandhed, da han lærte os at bede: »Og tilgiv os vor skyld, som vi tilgiver vore skyldnere … For hvis I tilgiver mennesker deres overtrædelser, vil jeres himmelske Fader også tilgive jer; men hvis I ikke tilgiver … vil jeres Fader heller ikke tilgive jer jeres overtrædelser« (3 Ne 13:11, 14-15).

At tilgive er derfor en betingelse for at blive tilgivet.

For vores egen skyld har vi brug for det moralske mod, det kræver at tilgive og bede om tilgivelse. Sjælen er aldrig mere ædel og mere modig, end når vi tilgiver. Dette indbefatter også at tilgive os selv.

Hver af os er under en guddommeligt udtalt forpligtelse til at række ud mod andre med undskyldninger og nåde og til at tilgive hinanden. Der er et stort behov for denne kristuslignende egenskab i vores familie, i vores ægteskab, i vore menigheder og stave, i vores samfund og vore lande.

Vi kan opnå tilgivelsens glæde i vores liv, når vi villigt udstrækker samme glæde til andre. Ord er ikke nok. Vi skal rense vores hjerte og sind for bitre tanker og følelser og lade Kristi lys og kærlighed komme ind. Som følge deraf vil Herrens Ånd fylde vores sjæl med den glæde, som følger den guddommelige fred med samvittigheden (se Mosi 4:2-3).

Mine kære brødre og søstre, mine kære unge venner, når kaptajnen på et langdistancefly passerer det sikre vendepunkt, og modvinden er for stærk eller højden for lav, kan han blive tvunget til at søge en anden lufthavn end den planlagte destination. Sådan er det ikke på vores rejse gennem livet tilbage til vores himmelske hjem. Uanset hvor du befinder dig på denne rejse gennem livet, og uanset hvilke prøvelser du står over for, så er der altid et sikkert vendepunkt, der er altid håb. Du er kaptajnen i dit liv, og Gud har beredt en plan, som bringer dig sikkert tilbage til ham, til din guddommelige skæbne.

Jesu Kristi forsonings gave giver os til alle tider og på alle steder omvendelsens og tilgivelsens velsignelser. På grund af denne gave har vi alle mulighed for at vende sikkert hjem fra en katastrofal og syndig kurs.

Det takker jeg vor himmelske Fader for, og jeg bærer dette vidnesbyrd af hele mit hjerte og sind i Jesu Kristi navn. Amen.