2007
Profeter – i pionerernes og vor tid
Maj 2007


Profeter – i pionerernes og vor tid

Både præsident Brigham Young og præsident Gordon B. Hinckley er profeter, der har ledet Kirken gennem inspiration og åbenbaring.

Mine brødre og søstre, nu hvor jeg står her på talerstolen i dette gamle og dog nye Tabernakel, overvældes jeg af en historisk følelse. Med én fod plantet i fortiden og den anden i fremtiden takker jeg de profeter og apostle fra pionerernes og vor tid, som havde og stadig har visionen om at opføre denne bemærkelsesværdige bygning og lade den favne fremtiden.

Jeg vil gerne tale om to sådanne visionære mænd: Brigham Young og hans efterfølger i dag.

Brigham Young var den anden profet i Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige. Han var leder af Kirken i 33 år. Han opførte dette Tabernakel og præsiderede ved dets indvielse under generalkonferencen i oktober 1875 for mere end 131 år siden.

Han udførte meget andet, men jeg vil kun henvise til nogle få ting.

Han var pioner, hvilket vil sige en, der åbner og bereder den vej, andre følger. En forfatter sagde om Brigham Young: »Han ledte en pjaltet og forarmet gruppe folk, der var frataget praktisk talt al deres jordiske gods, ud i et ukendt territorium. Hans kritikere og levnedsskildrere bemærker, at manden var en enestående leder i nyere historie, for han oprettede alene fra bar bund, uden nogen politisk eller økonomisk baggrund, et velordnet og blomstrende samfund i ørkenen uden at have nogen anden myndighed end præstedømmet og den åndelige styrke, hvorved han underviste. Med stadige formaninger og belæringer samlede han sit folk og inspirerede dem til at udføre den guddommelige befaling om at oprette Guds rige på jorden.«1

Da Brigham Young første gang ankom til dalen ved Great Salt Lake, erklærede han: »Dette er det rette sted.«2 Senere sagde han:

»Gud har vist mig, at dette er stedet, hvor hans folk skal slå sig ned, og det er her, de vil få fremgang. Han vil mildne elementerne til gavn for de hellige. Han vil irettesætte jordens frost og goldhed, og jorden skal blive frugtbar … og vi skal på dette sted bygge en by og et tempel til den allerhøjeste Gud.«3

I dag kan vi alle bevidne sandheden af denne profeti. Rocky Mountains’ ørkenområde og dale er et frugtbart og produktivt forjættelsens og profetiens land.

Han byggede templer. Han påbegyndte opførelsen af templet i Salt Lake City, som tog 40 år at færdiggøre. Han påbegyndte også opførelsen af templerne i Manti og Logan. Han indviede templet i St. George 41⁄2 måned, før han døde.

Han var en af Amerikas største kolonisatorer. Da han døde, var næsten 400 kolonier blevet grundlagt.

Han dannede den vedvarende emigrationsfond for at række ud til de nødstedte og bistod dem, der havde begrænsede midler til at emigrere fra lande i Europa.

Han har oprettet universiteter. The University of Deseret er nu kendt som University of Utah. Latter-day Saints College er nu kendt som LDS Business College. Og så oprettede han selvfølgelig også Brigham Young University.

Han elskede Kirken og dens medlemmer. Brigham Young havde en enestående måde at henvise til Kirken på:

»Gud står ved roret. Dette er det mægtige skib Zion. I holder jer til skibet og ærer det og sørger for at have skibet Zions velvilje, og så behøver I ikke at bekymre jer om noget som helst andet …

… Han styrer skibet og fører os sikkert i havn. Det eneste, vi behøver at bekymre os om, er at tage vare på os selv og sørge for at gøre det rigtige. Lad os bemande skibet med tapperhed, hvor alle står trofast og urokkeligt på deres post, og hun vil ride alle storme af og føre os sikkert til den celestiale lyksaligheds havn.«4

Han elskede Kirkens ungdom, som Heber J. Grants oplevelse vidner om. Ni dage efter Hebers fødsel, døde hans far, Jedediah M. Grant, som var andenrådgiver til præsident Brigham Young. I de næste 21 år viste Brigham Young en særlig interesse for drengen Heber J. Grant.

Heber J. Grant skrev:

»Jeg følte mig næsten lige så hjemmevant i præsident Brigham Youngs boliger, som jeg gjorde i min egen mors hjem. Hvis jeg i ét hjem … var sulten, følte jeg mig lige så velkommen til at gå hen og bede om noget at spise der som i mit eget hjem … Jeg knælede ned utallige gange i hans hjem i Lion House til familiebøn, både som barn og som ung mand.«5

Han elskede profeten Joseph Smith. Om dette sagde han:

»Det, som jeg har modtaget fra Herren, har jeg modtaget gennem Joseph Smith.«6

»Jeg elsker hans lærdomme … Jeg har lyst til hele tiden at råbe halleluja, når jeg tænker på, at jeg har kendt Joseph Smith.«7

Hvor jeg dog elsker Brigham Young. Hans nutidige efterfølger er præsident Gordon B. Hinckley, som også er en elsket og æret profet.

Et smukt maleri viser præsident Hinckley, der ser ud mod fremtiden med en række arkitekttegninger foran sig. I baggrunden er der et portræt af Brigham Young, der får det til at se ud, som om præsident Young ser over præsident Hinckleys skulder.

Portrættet af Brigham Young, der bliver vist i dette maleri, hænger faktisk i præsident Hinckleys kontor, og han har ofte talt om det. Ved en nylig generalkonference sagde han:

»Ved afslutningen af en særlig vanskelig dag, så jeg op på et portræt af Brigham Young, som hænger på min væg. Jeg spurgte: ›Bror Brigham, hvad skal vi gøre?‹ Jeg syntes, at jeg så ham smile en smule, og så var det, som om han sagde: ›På min tid havde jeg selv rigeligt med problemer. Spørg ikke mig om, hvad I skal gøre. Dette er jeres vagt. Spørg Herren, han, hvis værk dette i virkeligheden er.‹«8

Disse to store profeter, præsident Brigham Young og præsident Gordon B. Hinckley er forbundet til hinanden i deres fælles profetiske vision, der kommer af at se fremtiden og have tro til at føre den vision ud i livet.

Præsident Hinckley er, ligesom Brigham Young, pioner og bygmester. Han har rejst over hele verden, mødt konger, dronninger og præsidenter. Han er blevet interviewet af verdens medier. Han leder fortsat Kirken »ud af dunkelhed.«9 Over 75 templer er blevet opført de seneste 12 år. Og han fik inspiration til at opføre det majestætiske konferencecenter.

Præsident Hinckley udbreder, ligesom Brigham Young, evangeliet og værdsætter uddannelse. Kirkens medlemsskare nærmer sig 13 millioner i 176 nationer, territorier og lande. Over 53.000 missionærer virker rundt om på jordkloden. Denne konference bliver lige nu oversat til 90 sprog. Han støtter fortsat Kirkens universiteter og Kirkens uddannelsessystem. Over 26.000 medlemmer nyder nu godt af den selvsupplerende uddannelsesfond.

Præsident Hinckley elsker, ligesom Brigham Young, de unge og alle Kirkens medlemmer. Især Kirkens unge ser hen til præsident Hinckley for profetisk råd.

Præsident Hinckley elsker profeten Joseph Smith. For adskillige år siden sagde han:

»Jeg tilbeder himlens Gud, som er min evige Fader. Jeg tilbeder Herren Jesus Kristus, som er min Frelser og min Forløser. Jeg tilbeder ikke profeten Joseph Smith, men jeg ærer og elsker denne store seer, gennem hvem dette mirakuløse evangelium er blevet gengivet. Jeg er nu ved at blive gammel, og jeg ved, at jeg i overensstemmelse med naturens vante gang om ikke mange år vil overskride tærsklen og stå foran min Skaber og min Herre og aflægge beretning om mit liv. Og jeg håber, at jeg vil få mulighed for at omfavne profeten Joseph Smith og takke ham og udtrykke min kærlighed til ham.«10

Jeg bærer mit ydmyge vidnesbyrd om, at både præsident Brigham Young og præsident Gordon B. Hinckley er profeter, der har ledt Kirken gennem inspiration og åbenbaring. I Jesu Kristi navn. Amen.

Noter

  1. Hugh W. Nibley, i Daniel H. Ludlow, red., Encyclopedia of Mormonism, 5 bind, 1992, 4:1611.

  2. Citeret af Wilford Woodruff, i The Utah Pioneers, 1880, s. 23.

  3. Citeret i James R. Clark, saml., Messages of the First Presidency of The Church of Jesus Christ of Latter-day Saints, 6 bind, 1965-1975, 6:265.

  4. Citeret i Preston Nibley, Brigham Young: The Man and His Work, 1936, s. 293, 352.

  5. Gospel Standards, red. G. Homer Durham, 1941, s. 223.

  6. Kirkens præsidenters lærdomme: Brigham Young, 1997, s. 345.

  7. Discourses of Brigham Young, samlet af John A. Widtsoe, 1954, s. 458.

  8. »Et banner for folkene, et lys for verden«, Liahona, nov. 2003, s. 82.

  9. L&P 1:30.

  10. Teachings of Gordon B. Hinckley, 1997, s. 509.