Det er sandt, er det ikke? Hvad andet betyder så noget?
Vores tro på Frelseren og hans værk i de sidste dage bliver den stærke linse, som vi bedømmer alt andet igennem.
Jeg har i dag valgt mit emne ud fra noget, som præsident Hinckley sagde til en aprilkonference i 1973.
Jeg var lige vendt hjem fra min mission. Der ventede mig så meget. Ville jeg være i stand til konsekvent at træffe de rette valg gennem hele mit liv?
Gordon B. Hinckley, dengang ældste, talte om et møde med en ung søofficer fra Asien. Officeren var ikke oprindeligt kristen, men under sin uddannelse i USA havde han lært Kirken at kende og var blevet døbt. Han forberedte sig nu på at rejse tilbage til sit fædreland.
Præsident Hinckley spurgte officeren: »Dine forældre er ikke kristne. Hvad sker der, når du vender tilbage som kristen, nærmere betegnet som mormon-kristen?«
Der gik en sky for officerens ansigt, og han svarede: »Min familie vil være skuffet … Hvad angår min fremtid og min karriere, så er alle muligheder måske lukkede for mig.«
Præsident Hinckley spurgte: »Er du villig til at betale så høj en pris for evangeliet?«
Hans mørke øjne var fugtige af tårer, da han spurgte: »Det er sandt, er det ikke?«
Præsident Hinckley svarede: »Ja, det er sandt.«
Hertil sagde officeren: »Hvad andet betyder så noget?«1
Gennem årene har jeg tænkt på disse ord: »Det er sandt, er det ikke? Hvad andet betyder så noget?« Disse spørgsmål har hjulpet mig med at sætte svære problemer i det rette perspektiv.
Den sag, som vi arbejder for, er sand. Vi respekterer vore venners og naboers overbevisninger. Vi er alle Guds sønner og døtre. Vi kan lære meget af andre troende og gode mænd og kvinder, som præsident Faust underviste os så godt i.
Dog ved vi, at Jesus er Kristus. Han er opstået. I vore dage er Guds præstedømme blevet gengivet gennem profeten Joseph Smith. Vi har Helligåndsgaven. Mormons Bog er, hvad vi hævder, den er. Løfterne i templet er sikre. Herren selv har erklæret, at Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Helliges enestående og særlige mission er at være et »lys for verden« og »et sendebud … til at berede vejen foran [ham]«,2 mens »evangeliet rulle[r] frem til jordens ender.«3
Det er sandt, er det ikke? Hvad andet betyder så noget?
Der er selvfølgelig andet, som betyder noget for os alle. Da jeg som 21-årig hørte præsident Hinckleys tale, havde jeg brug for at koncentrere mig om mine studier. Jeg havde brug for et job for at have råd til skolen. På en eller anden måde skulle jeg overbevise en særlig ung pige om, at hun skulle satse på mig, og jeg deltog også i andre værdige aktiviteter.
Hvordan finder vi vej gennem alt det, der betyder noget? Vi forenkler og forædler vores perspektiv. Noget er ondt og bør undgås, noget er dejligt, noget er vigtige, og noget er aldeles nødvendigt. Frelseren sagde: »Dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.«4
Tro er ikke blot en følelse, det er en beslutning. Med bøn, studium, lydighed og pagter opbygger og forstærker vi vores tro. Vores tro på Frelseren og hans værk i de sidste dage bliver den stærke linse, som vi bedømmer alt andet gennem. Når vi så finder os selv i livets svære prøvelser, har vi styrken til at vælge den rette kurs, som ældste Oaks forklarede.
Præsident Hinckley sagde det på denne måde: »Hvis et menneske er motiveret af stærke overbevisninger om, hvad der er sandt … så udøver han selvdisciplin, ikke fordi Kirken kræver det af ham, men på grund af den viden, han har dybt i sit hjerte.«5
Er vi tilstrækkeligt motiveret af »stærke overbevisninger om, hvad der er sandt«? Afspejler vore valg denne motivation? Er vi ved at blive dem, som vi ønsker at være? Det er sandt, er det ikke? Hvad andet betyder så noget?
Vi ved, hvad der er det rette. For nogle få år siden var min hustru, Kathy, sammen med vore børnebørn, mens deres forældre var væk. Vores fireårige barnebarn skubbede hårdt til sin lillebror. Efter at have trøstet det grædende barn, vendte Kathy sig mod den fireårige og spurgte hensynsfuldt: »Hvorfor skubber du til din lillebror?« Han så på sin bedstemor og svarede: »Bedste, jeg er ked af det. Jeg har mistet min VDR-ring, så jeg kan ikke vælge det rette.« Vi er nødt til at være forsigtige, for undskyldninger kan bremse vores fremgang.
»Stærke overbevisninger om, hvad der er sandt,« findes i hjertet af sidste dages hellige i nationer over hele verden. Denne troens styrke bærer rigets værk frem.
For mange år siden stod min hustru og jeg ved en modig søsters side i Frankrig, da hendes mand, stadig i trediverne, gik gennem sløret. Ansvaret for i retfærdighed at undervise og vejlede hendes fire små børn alene syntes overvældende. Alligevel er tre af hendes sønner her 16 år senere vendt hjem fra deres mission, og hendes datter er blevet beseglet i templet.
Jeg kender en bror i Brasilien, som tilsluttede sig Kirken som 16-årig, han var det eneste medlem i sin familie. Da tiden for hans mission nærmede sig, protesterede hans forældre. Han hørte intet fra dem under sin mission og vendte hjem til biskoppens hjem. Historien har dog alligevel en lykkelig slutning, da han nu har en smuk familie, arbejder som tandlæge, og hans forældre ønsker, at han kunne gøre sine brødre interesseret i Kirken.
Jeg kender en bror i et latinamerikansk land, som efter sin dåb besluttede, at han ikke kun ville betale en ærlig tiende, men også ville betale al sin skat, hvilket hans konkurrenter ikke gjorde. Herren velsignede ham for hans ærlighed.
Mange ofre bringes i det stille: Hjemvendte missionærer, som ikke udsætter at finde en evig ægtefælle; retskafne kvinder, som ønsker at få børn og vier deres liv til at opdrage dem i kærlighed og sandhed; familier, som omhyggeligt begrænser mediernes og internettets indflydelse, der kunne besmudse deres ånd, samt ægtemænd og hustruer, som finder tid til at være i templet sammen.
Børn kan også udvikle troens linse. Jeg mødtes for nylig med nogle unge i Seoul i Korea, som på grund af et travlt skoleskema ikke kommer hjem før sent hver aften, og som alligevel fem dage om ugen deltager i tidlig morgenseminar kl. 6.00. Jeg kender en 8-årig baseballspiller, holdets stjerne, som helt af sig selv forklarede sin træner, at han ikke kunne være med i finalen, fordi den blev spillet på en søndag.
Mange stille handlinger i dyb tro kender kun Gud til. Men de bliver optegnet i himlen. Det er sandt, er det ikke? Hvad andet betyder så noget?
Frelseren sagde: »Men søg først Guds rige og hans retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.«6
Jeg vidner om, at det er sandt, og at det betyder noget. I Jesu Kristi navn. Amen.