Kan et menneske bedrage Gud?

Ældste Yoshihiko Kikuchi

De Halvfjerds

Herren vil åbne himlens vinduer, når I og jeg betaler en ærlig og sand tiende til Herren.

Jeg vil gerne tale om tiendeloven. I Malakias’ Bog spørger Herren: »Kan et menneske bedrage Gud, siden I vil bedrage mig? I spørger: ›Hvordan bedrager vi dig?‹ Med tiende og afgifter.

Forbandet skal I være, når I bedrager mig, det gælder hele folket.

Bring hele jeres tiende til forrådskammeret, så der kan være føde i mit hus. Sæt mig på en prøve, om ikke jeg åbner himlens vinduer for jer og udøser velsignelser uden mål over jer, siger Hærskarers Herre.«¹

Tiende er en så vigtig befaling, at da Herren viste sig på det amerikanske kontinent efter sin opstandelse, gentog han nøjagtig de samme ord.² Og Herren sagde i vor tid, at »de, som på denne måde er blevet afkrævet tiende, [skal] betale en tiendedel af hele deres indkomst årligt.«³

I Tredje Mosebog udtalte Herren på tre forskellige tidspunkter, at tiende er »helliget Herren.«⁴

Herren har sagt: »Prøv mig nu hermed … om jeg ikke vil åbne jer himlens vinduer.«⁵ Mange af os prøver Herren på den rette måde, men nogle gør det ikke.

Tænk for eksempel på ti æbler. Alle disse ti æbler tilhører faktisk Herren, men han beder os kun om at give ham en tiendedel tilbage, dvs. et æble.

Tilbyder I ham kun en lille bid af det æble og beholder 90 %? Er I villige til at tilbyde Herren en så lille andel?

Skammer I jer, eller forsøger I at lappe lidt og skjule den afbidte del af æblet, og derpå give det til Herren?

Vi ønsker, at vore offerydelser er fuldstændige og rene. Vi er blevet undervist således: »Se, Herren fordrer hjertet og et villigt sindelag; og den, der er villig og lydig, skal i disse sidste dage nyde det gode i Zions land.«⁶

For nogle år siden fik jeg til opgave at reorganisere Carey Stav i Idaho. Flyet landede i Twin Falls, og præsident Roy Hubert, som havde tjent trofast, mødte mig der og kørte mig hjem til sig. Mens vi kørte, spurgte jeg ham: »Er der noget, jeg kan gøre for dig og dine hellige?«

Han sagde: »Vi har haft en forfærdelig tørke de sidste par år. Men i år er tørken særlig slem, og mange landmænd er rejst fra byen for at finde arbejde andre steder.«

Jeg blev meget urolig for vore trofaste medlemmer, som elskede Herren og Kirken, og alligevel mistede deres gårde.

En ung biskop, R. Spencer Ellsworth, blev kaldet til at tjene som den nye stavspræsident. Under søndagens hovedmøde lå resultaterne af tørken mig meget på sinde. Mens jeg talte, kom en stærk tilskyndelse. Jeg bad dem gøre følgende:

Betal en ærlig tiende, både unge og gamle.
Bed ydmygt og regelmæssigt personlige bønner og familiebøn.
Studér hengivent skrifterne alene og som familie hver dag.
Hold taknemligt sabbatsdagen hellig.
Tag ofte til templet med taknemlighed i hjertet, og udtryk der jeres tak.
Oprethold og følg villigt de nye ledere.
Afhold i hele staven en faste og indbyd alle i de berørte lokalsamfund, som ønsker at deltage.

I de næste få dage efter stavskonferencen tilplantede mange medlemmer deres marker i fuldstændig tro, selv om der ikke var nogen meldinger om regn.

Om onsdagen fastede hele staven under ledelse af præsident Ellsworth. Samme uge tog mange medlemmer, lederne og deres ægtefæller til templet i Boise i Idaho og udtrykte deres taknemlighed. Mens disse trofaste hellige var i templet, begyndte det at regne overalt i området, selv om vejrudsigten lød på ingen regn de næste par uger. Den følgende lørdag regnede det igen en hel del, og det fortsatte et par dage. Dette skete sidst i april måned. Der faldt også en betydelig mængde sne i bjergene, så der kom tilstrækkeligt med vand. I Dietrich og Richfield havde deres reservoir med vand været på under 30 %, men efter medlemmernes faste, var reservoiret næsten fyldt. Beholdningen af vand i Carey steg fra omkring 44 % til over 100 % af det normale. I hele resten af sæsonen styrkede medlemmerne i Carey Stav deres tro ved at faste et par gange mere, betale en ærlig tiende og besøge templet oftere, og Herren hørte og besvarede deres bønner. Frosten kom først sent det år, så landmændene kunne høste korn, sukkerroer, lucerne, kartofler og andre afgrøder. Fra den dag og hvert år siden har de takket i deres bønner, og »på grund af hans store, milde barmhjertighed«⁷ velsigner Herren dem fortsat.

I Anden Krønikebog siger Herren: Hvis »mit folk, som mit navn er nævnt over, så ydmyger sig og beder og søger mit ansigt og vender om fra deres onde veje, da vil jeg høre dem fra himlen og tilgive deres synd og læge deres land«⁸

Betaling af en fuld og ærlig tiende leder os til templet. Tiende, mener jeg, er en af præsident Hinckleys profetiske prioriteter.

I sidste uge til Unge Pigers møde sagde præsident Hinckley: »Selv om tiende betales med penge, så er det vigtigere, at den betales med tro.«⁹

En anden gang har han sagt: »Det er ikke så meget et spørgsmål om penge som om tro … Jeg opfordrer indtrængende hver eneste af jer til at tage Herren på ordet i denne vigtige sag.«¹⁰

Det er et spørgsmål om at forpligte sig. Jorden tilhører Herren, og det omfatter vores eget liv. Han tillader, at vi bruger alt på denne jord. Han beder os kun om at give en tiendedel tilbage. Tiende er et tegn på taknemlighed, lydighed og taksigelse – et tegn på vores villighed og indvielse. Betaling af tiende – villigt – udvikler et ærligt og rent hjerte. Betaling af tiende får vores kærlighed til Herren til at vokse.

Herren sagde: »Det er en offerdag og en dag, på hvilken mit folk skal betale tiende.«¹¹

Brødre og søstre, lad os vise vores tro. Lad os vise vores villighed til at adlyde. Jeg lover jer i Jesu Kristi navn, at Herren vil åbne himlens vinduer, når I og jeg betaler en ærlig og sand tiende til Herren.

Jeg ved, at vor himmelske Fader lever. Derfor vil han velsigne jer. Jesus Kristus er min Frelser. Joseph så vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus. Dette er hans kirke. Præsident Gordon B. Hinckley er Guds levende orakel. Han beder jer om at komme ofte til templet. Dette er min ydmyge bøn i Jesu Kristi navn. Amen.