2007
Bliv et redskab i Guds hænder ved forberedelse til og deltagelse i tempeltjenesten
August 2007


Besøgsbudskabet

Bliv et redskab i Guds hænder ved forberedelse til og deltagelse i tempeltjenesten

Under bøn udvælger og læser I de skriftsteder og lærdomme fra dette budskab, som bedst svarer til de behov, som de søstre, I skal besøge, har. Fortæl om jeres personlige erfaringer og vidnesbyrd. Bed dem, som I underviser, om at gøre det samme.

Hvordan kan forberedelse til tempeltjeneste hjælpe mig til at blive et redskab i Guds hænder?

L&P 95:8: »Jeg gav jer den befaling, at I skulle bygge et hus, i hvilket hus jeg agter at begave dem, som jeg har udvalgt, med kraft fra det høje.«

Ældste Russell M. Nelson fra De Tolv Apostles Kvorum: »De guddommelige pagter hjælper os med at filtrere de urenheder bort fra vores sind, som kan skade os. Når vi vælger at fornægte os selv al ugudelighed, så mister vi ikke noget af værdi og opnår det evige livs herlighed. Pagter holder os ikke nede, de løfter os op over de begrænsninger, som vores egen kraft og indsigt udgør … Templets ordinancer forholder sig til personlig udvikling og ligeledes til forløsningen af afdøde forfædre …Tjeneste på deres vegne tilvejebringer gentagne muligheder for at tilbede i templet … Kan enkeltpersoner, som er rede til templets velsignelser, gøre en forskel i en verden, som er smittet med åndeligt forfald? Ja! Disse hellige er ›Herrens pagtsfolk … udrustet med retfærdighed og med Guds kraft i stor herlighed‹ (1 Ne 14:14). Deres eksempel kan opløfte hele menneskeheden« (»Personlig forberedelse til templets velsignelser«, Liahona, juli 2001, s. 38-39).

Hvordan kan deltagelse i tempeltjenesten hjælpe mig til at blive et redskab i Guds hænder?

Elaine S. Dalton, førsterådgiver i Unge Pigers hovedpræsidentskab: »Personlig værdighed er afgørende for at kunne træde ind i hans hellige templer og til sidst blive arvinger til ›alt, hvad Faderen har‹ (L&P 84:38). Herren har sagt: ›Lad dyd uophørligt pryde dine tanker, da skal din selvtillid vokse sig stærk i Guds nærhed‹ (L&P 121:45). Når vi gør det, kan vi med selvtillid træde ind i Guds hellige templer med viden om, at vi er værdige til at færdes, hvor Herren selv færdes. Når vi er værdige, kan vi ikke blot være i templet, templet kan også være i os. Herrens løfte om frelse og lykke bliver vores – og vores jordiske mission bliver hans« (»Hav et evigt perspektiv!«, Liahona, nov. 2001, s. 32).

Ældste Joseph B. Wirthlin fra De Tolv Apostles Kvorum: »Når vi modtager vores egen begavelse i templet og ofte vender tilbage dertil for at udføre hellige ordinancer for vore afdøde slægtninge, øges vores tro, styrkes vores håb og uddybes vores kærlighed. Vi modtager vores egen tempelbegavelse med den tro og det håb, at vi vil forstå Herrens plan for hans børn, erkende de guddommelige muligheder i hver enkelt af os som børn af vor himmelske Fader, og at vi vil være trofaste til enden i at holde de pagter, som vi indgår. At udføre tempelordinancer for de døde er et bevis på kærlighed, fordi det muliggør afgørende velsignelser for dem, som er gået forud for os, velsignelser, som ikke var til rådighed for dem, mens de levede. Vi har det privilegium at kunne gøre det, som de ikke kan gøre for sig selv« (»Opelsk guddommelige egenskaber«, Liahona, jan. 1999, s. 32).