2007
Lyt til den stille, sagte røst
August 2007


Fællestid

Lyt til den stille, sagte røst

»For se, Talsmanden ved alt og aflægger vidnesbyrd om Faderen og om Sønnen« (L&P 42:17).

Hvad er vigtigt at vide? Vi skal vide, hvordan man snører sine sko. Vi skal vide, hvordan man skriver sit navn.

Der er noget, som er vigtigere end alt andet. Det kan vi læse om i Joh 17:3. Johannes har skrevet de ord, som Jesus sagde til sin far, vor himmelske Fader: »Og dette er det evige liv, at de kender dig, den eneste sande Gud, og ham, du har udsendt, Jesus Kristus.« At kende vor himmelske Fader og hans Søn, Jesus Kristus, er den vigtigste kundskab, du kan få. Den kundskab kaldes et vidnesbyrd.

Hvordan kan vi finde ud af det? Vi er velsignet med to hold forældre – jordiske forældre og himmelske forældre. Når du gerne vil lære noget som fx at snøre dine sko, kan dine jordiske forældre hjælpe dig. De kan også anvende ordbøger, fagbøger og skrifterne til at finde svar på dine spørgsmål.

Hvis du vil have et vidnesbyrd om det hellige, må du tale med din himmelske Fader. Han benytter som regel det tredje medlem af Guddommen – Helligånden – til at svare dig. Helligånden vidner om Faderen og Sønnen. Med sin stille, sagte røst kan Helligånden vidne for dig, at Jesus er Guds Søn. Han kan vidne for dig, at Joseph Smith gengav evangeliet, og at vi har en profet i dag. I Mormons Bog fortæller Moroni os, at vi ved Helligåndens kraft kan kende sandheden i alle ting (se Moro 10:5).

Når du lytter til den stille, sagte røst, kan du få et vidnesbyrd. Din tro på Jesus Kristus øges, når du lytter til Helligånden.

Aktivitet

Et tæppe eller en dyne kan varme dig, ligesom Helligånden kan fylde dig med en varme og fred. Du kan lære mere om Helligånden ved at slå hver af skriftstedshenvisningerne på vattæppet op. Du kan understrege ordene Talsmand, Guds Ånd eller Helligånd i dine skrifter. Derefter farvelægger du firkanten på vattæppet. Hæng billedet op i nærheden af din seng, så det kan minde dig om, at Helligånden kan trøste dig, og at din tro vokser, når du lytter til hans tilskyndelser.

Forslag til fællestid

  1. 1. Fortæl, hvordan Alma modtog et vidnesbyrd og læg især vægt på Alma 5:45-46. Vis, at Alma skulle faste og bede for at kunne modtage et vidnesbyrd ved Helligåndens kraft. Hjælp børnene med at lære L&P 42:17 udenad. Bed dem om at slå skriftstedet op og nævne Guddommens medlemmer. Forklar, at »Talsmanden« er et andet navn for Helligånden. Del Primary op i tre grupper. Lad en gruppe rejse sig og sige »Talsmanden«, en anden »om Faderen« og den sidste »om Sønnen«. Gentag, mens I hver gang tilføjer et par ord. En måde at bære vidnesbyrd på er ved at synge. Lad børnene synge en sang om vidnesbyrd.

  2. 2. Inden Primary begynder, skriver du ordet Invitation på et stort kort. Bed børnene om at række hånden op, hvis de kunne tænke sig at modtage en invitation. Luk kortet op, så alle kan se følgende budskab: »Jeg indbyder Helligåndens tilskyndelser, når jeg …« Spørg børnene, hvordan de kan indbyde Helligånden til at tilskynde dem. På kortets inderside skriver du forslag, så som at bede, at studere skrifterne, at holde budene og at følge de levende profeter. Giv hvert barn et kort, som de kan folde til en invitation. Lad dem kopiere teksten: »Jeg indbyder Helligåndens tilskyndelser, når jeg …« på kortets forside. Lad dem skrive den liste med forslag, som I har talt om, inde i kortet, og lad dem tilføje deres egne forslag.