Vi lytter til profetens røst

Følg en profet

Præsident Gordon B. Hinckley

I 1915 bad præsident Joseph F. Smith Kirkens medlemmer om at afholde familieaften. Min far sagde, at det skulle vi gøre, vi ville varme op i stadsstuen, hvor mors flygel stod og gøre, som Kirkens præsident havde bedt os om.

Vi børn var elendige til at optræde. Vi kunne gøre alt muligt sammen, når vi legede, men at bede en af os om at synge solo, mens de andre så på, var som at bede flødeis om at forblive frossen på en kogeplade. I begyndelsen lo vi og kom med sjove bemærkninger om hinandens optræden. Men vores forældre holdt stædigt ved. Vi sang sammen. Vi bad sammen. Vi lyttede stille, mens mor læste historier fra Bibelen og Mormons Bog. Far fortalte os historier fra sin erindring.

Af de små enkle møder, som vi holdt i stadsstuen i vores gamle hjem, udsprang noget ubeskriveligt og vidunderligt. Vores kærlighed til vore forældre blev styrket. Vores kærlighed til brødre og søstre blev fremmet. Vores kærlighed til Herren øgedes. En påskønnelse for de enkle glæder voksede frem i hjertet på os. Disse vidunderlige ting skete, fordi vore forældre fulgte Kirkens præsidents råd.

Fra en tale ved aprilkonferencen 1993.

Ting til overvejelse

1. Hvorfor begyndte familien Hinckley at afholde familieaften? Er der noget, som du burde begynde at gøre af samme årsag?

2. Har du været genert over at skulle gøre noget, som du ikke er særlig god til? Hvad kan du lære af præsident Hinckleys oplevelse?

3. Hvilke velsignelser modtog familien Hinckley, fordi de fulgte profetens råd? Hvilke velsignelser modtager din familie ved at følge profeten i dag?

4. Kan du finde andet, som man burde overveje i denne beretning? Hvis du kan det, så fortæl din familie det, så de også kan tænke over det.