Velsignet i overflod
Vore vidnesbyrd er blevet styrket. Jeg tror, at vi alle er lidt mere besluttede på at efterleve principperne i Jesu Kristi evangelium.
Jeg har deltaget i konferencen meget længe. Men jeg tror aldrig, at jeg har følt mig så rigt velsignet som under dette møde. Vi har hørt en række hurtige taler fra en masse talere, men hver eneste har behandlet et meget vigtigt emne. Vi har i dag oplevet en hel buffet af tro, af kærlighed og af råd. Lad os gøre disse ting til en del af vores liv.
Bror Ballard, for flere år siden skulle min kære hustru på hospitalet. Hun efterlod en seddel til børnene: »Kære børn, lad ikke far røre ved mikrobølgeovnen« – efterfulgt af et komma, »eller ovnen, eller opvaskemaskinen eller tørretumbleren.« Jeg kvier mig ved at tilføje mere til den liste.
Jeg tror, at det var bror Uchtdorf, som sagde: »Du fortalte i dag forsamlingen om dine forfædre på din mors side. Hvad med din fars side?« Så lad mig afslutte med nogle få ord om min fars side.
Min farfar kom fra Sverige og hans hustru fra England. De mødtes på skibet på vej hertil. Han ventede på, at hun blev voksen, og så friede han til hende. De blev gift i templet i Salt Lake City, og han skrev i sin dagbog: »I dag er den lykkeligste dag i mit liv. Min kæreste og jeg blev gift for tid og al evighed i det hellige tempel.«
Tre dage efter, den 23. april 1898, skrev han: »Tog toget fra Rio Grande Western Depot, første etape på vejen til Skandinavien, hvortil jeg er blevet kaldet som missionær.« Så rejste han til Sverige, efterladende sin brud efter tre dage.
Hans dagbog, skrevet med blyant, fik jeg fra en onkel, som af en eller anden grund valgte mig til at få hans fars dagbog. Det hyppigste notat i dagbogen er: »Mine fødder er våde.« Men det smukkeste notat lyder: »I dag besøgte vi familien Jansson. Vi mødte søster Jansson. Hun havde en dejlig middag klar til os. Hun er en god kok.« Og så sagde han: »Børnene sang alle eller spillede harmonika eller dansede lidt for os, og så betalte hun sin tiende. Fem kroner til Herren og en til min kammerat, ældste Ipson, og en til mig.« Og så stod navnene på alle børnene.
Da jeg læste det i dagbogen, stod lige der min hustrus fars navn som en i den husstand, sikkert en, der sang en sang, en, som blev far til kun en datter, den pige, som jeg blev gift med.
Den første gang jeg så Frances, vidste jeg, at jeg havde fundet den rette. Herren førte os sammen senere, og jeg spurgte, om hun ville gå ud med mig. Jeg kom til hendes hjem for at hente hende. Hun præsenterede mig, og hendes far sagde: »›Monson‹ – det er da et svensk navn, ikke?«
Jeg svarede: »Ja.«
Han sagde: »Godt.«
Så gik han ind i et andet værelse og hentede et billede af to missionærer med tophat og deres eksemplarer af Mormons Bog.
»Er du i familie med denne Monson,« spurgte han, »Elias Monson?«
Jeg svarede: »Ja, han er min far- fars bror. Han var også missionær i Sverige.«
Hendes far græd. Han havde let til tårer. Han sagde: »Han og hans kammerat var de missionærer, som underviste min mor og min far og alle mine brødre og søstre og mig i evangeliet.« Han kyssede mig på kinden. Og så græd hendes mor, og hun kyssede mig på den anden kind. Og så så jeg mig omkring efter Frances. Hun sagde: »Jeg henter min frakke.«
Min kære Frances havde et slemt fald for nogle få år siden. Hun kom på hospitalet. Hun lå i koma i godt 18 dage. Jeg sad ved hendes side. Hun bevægede ikke en muskel. Børnene græd, børnebørnene græd, og jeg græd. Ikke en bevægelse.
Og så en dag åbnede hun sine øjne. Jeg satte en hastighedsrekord for at komme hen til hende. Jeg gav hende et kys og et kram og sagde: »Du er tilbage. Jeg elsker dig.« Og hun sagde: »Jeg elsker også dig, Tom, men vi har store problemer.« Og jeg tænkte: Hvad ved du om problemer, Frances? Hun sagde: »Jeg glemte at sende indbetalingen til skattevæsenet for fjerde kvartal.«
Jeg sagde til hende: »Frances, hvis du havde sagt det, før du gav mig et kys og fortalte, at du elskede mig, så kunne jeg finde på at efterlade dig her.«
Brødre, lad os behandle vores hustru værdigt og med respekt. Hun er vores evige partner. Søstre, ær jeres mand. Han har brug for at høre venlige ord. Han har brug for et venligt smil. Han har brug for et varmt udtryk for sand kærlighed.
Mine brødre og søstre, hvis vi et øjeblik forlader min familie, så har det været en vidunderlig konference. Vi er blevet opløftet af vise og inspirerede budskaber. Vore vidnesbyrd er blevet styrket. Jeg tror, at vi alle er lidt mere besluttede på at efterleve principperne i Jesu Kristi evangelium.
Vi er ikke kun blevet velsignet af de gode taler, som er blevet holdt, vi er også blevet opløftet af den smukke musik, vi har hørt. Vi er overmåde velsignede i Kirken af dem, som deler deres musikalske talenter med os. Hvert eneste kor har sunget så godt de sidste to dage.
Jeg ønsker at give udtryk for min store kærlighed til alle, der har deltaget, og til alle, der har lyttet. Jeg har følt jeres bønner for mig og er blevet støttet og velsignet i de to måneder, siden vores elskede præsident Hinckley forlod os. Endnu engang, jeg værdsætter jeres opretholdelse.
Jeg har svært ved at udtrykke min taknemlighed for gengivelsen af evangeliet i disse sidste dage og for det, som det har betydet i mit liv. Vi er alle blevet påvirket og formet, når vi har fulgt Frelseren og har fulgt principperne i hans evangelium.
Til jer, der er forældre, siger jeg, vis jeres børn kærlighed. I ved, at I elsker dem, men sørg for, at de også ved det. De er så dyrebare. Lad dem vide det. Påkald vor himmelske Fader om hjælp, når I tager jer af deres behov hver dag, og når I håndterer de udfordringer, der uundgåeligt følger af at være forældre. I har brug for mere end jeres egen visdom til at opdrage dem.
Vi priser jer vidunderlige unge, som modstår ugudeligheden i verden, og som efterlever befalingerne efter bedste evne.
De, der er i stand til at besøge templet, råder jeg til at gøre det ofte. Derved vil I styrke ægteskabet og familien.
Lad os være venlige over for hinanden, vær opmærksom på hinandens behov og prøv at hjælpe.
Mine kære brødre og søstre, jeg elsker jer, og jeg beder for jer. Bed også for mig. Og sammen vil vi høste de velsignelser, som vor himmelske Fader har beredt for hver eneste af os. Det er min bøn, hvortil jeg føjer mit vidnesbyrd. Dette værk er sandt. I Jesu Kristi navn. Amen.