Hvem er så min næste?
Vi udtrykker vores påskønnelse for de mange personer … der er nutidens barmhjertige samaritanere.
God aften. I aften får skriftstederne »hvad I har gjort mod en af disse mine mindste brødre, det har I gjort mod mig« (Matt 25:40) og »husk i alle forhold de fattige og de trængende« (L&P 52:40) en særlig betydning, når vi gennemgår højdepunkterne i de humanitære bestræbelser i det sidste år.
For nyligt modtog Kirkens velfærdskomité en kort orientering om humanitær hjælp. Komiteens formand, dengang præsident Gordon B. Hinckley, gav udtryk for dyb taknemlighed for gavmildheden hos medlemmer og andre, der ikke tilhører vores kirke, som har muliggjort denne håndsrækning. På vegne af velfærdskomiteen udtrykker vi vores påskønnelse for de mange personer og familier, kvorummer og grupper i Hjælpeforeningen, Unge Mænd og Unge Piger, der er nutidens barmhjertige samaritanere.
I 2007 reagerede Kirken på større jordskælv i 5 lande, omfattende brande i 6 lande, sult og hungersnød i 18 lande, samt oversvømmelser og voldsomme storme i 34 lande. Alt i alt har Kirken og dens medlemmer ydet hjælp til 170 større hændelser i 52 lande –næsten en hændelse hver anden dag i løbet af hele året. Det var et travlt år med mange muligheder for at tjene.
Udover at yde hjælp til naturkatastrofer er der foretaget tusinder af andre sundhedsinitiativer i løbet af året. Over 1 million mennesker nød godt af, at Kirken sponsorerede projekter for at skaffe rent vand i 25 lande. Over 60.500 mennesker modtog kørestole i 60 lande. Først på året deltog søster Burton og jeg sammen med præsidentskabet for Sydamerikas Nordlige Område sammen med Colombias præsidentfrue ved en overrækkelse af kørestole. Tårer flød let, da modtagere og hjælpere udtrykte deres påskønnelse. I 11 lande nyder over 54.000 personer nu godt af et bedre syn. Over 16.500 personer i sundhedssektoren i 23 lande blev oplært i neonatal genoplivelse. De vil igen oplære mange andre. I en stræben efter at udrydde mæslinger blev 2,8 millioner børn og unge i 10 lande vaccineret. Det samlede resultat af disse hjælpebestræbelser berørte næsten 4 millioner mennesker i 85 lande.
I august dræbte et stort jordskælv på 8,0 på Richterskalaen 520 mennesker og ødelagde over 58.000 huse i det sydlige Peru. Ved en storslået omsorgsfuld kærlighedsgerning hjalp hver af de 29 stave i Perus hovedstad Lima et område svarende til en menighed i den ramte region.
Med hjælp fra vidunderlige missionærer er der en plan undervejs for at hjælpe folk med at genopbygge deres hjem og tilværelse og erstatte adskillige skoler. Helt op til 400 huse kan i sidste instans blive bygget, hvor enkeltpersoner, venner og familier udfører meget af arbejdet. Tilsyn, koordinering og oplæring er under ledelse af ældste Alan Layton og hans hustru.
Sidst på året førte en kombination af tørt vejr og kraftige vinde til en række skovbrande i det sydlige Californien. Disse skovbrande tvang over en million mennesker til at forlade deres hjem. Mindst 1.500 hjem blev ødelagt. Kirken reagerede med en hjælp i form af rengøringssæt, tæpper, hygiejnesæt og madvarer. Over 5.000 frivillige fra Hjælpende hænder og missionærer gjorde rent, lavede mad, trøstede og tog sig af de ramte.
I et takkebrev stod der: »Viderebring venligst en meget stor tak til alle de sidste dages hellige, som har arbejdet så hårdt i mit nabolag. Mormonerne har været her konstant med måltider, kram, bønner og hjælp til at reparere og rydde ejendomme. De … opløfter mit lokalsamfund, læger hjerter og reparerer huse i San Diegos bjerge.«1
Da en stavspræsident reflekterede over oplevelsen, sagde han: »Et af vore projekter var at bistå ved oprydningen omkring den lokale baptistkirke … Vi sendte 25 unge … Baptisterne sagde, at de ville have masser af doughnuts og kaffe til os. Vi fortalte dem, at kaffen ville blive kold, men vore unge kunne klare så mange doughnuts, som de kunne skaffe!«2
Voldsom regn udløste sidste år oversvømmelser tværs over de midtvestlige stater i USA, Oregon og Washington. Frivillige ankom med materialer fra biskoppernes forrådshus for at hjælpe de ramte.
Da repræsentanter for Kirken i Findlay i Ohio gav en donation til den lokale afdeling for Røde Kors, så en forbipasserende dem i deres gule Hjælpende hænder-T-shirts. Hun gik ind og fremviste sit mobilkamera med et billede af fire frivillige fra Hjælpende hænder og udbrød: »De har lige reddet mit hjem!«3 Derefter gav hun alle i nærheden et knus.
En ladning fødevarer blev afleveret til en lokal fødevarebank. Da den ankom, så lederen forbløffet ud og sagde: »Hvordan kunne I vide det? Jeg har lige givet det sidste brød ud og havde tænkt mig at låse dørene. Hvordan kunne I vide det?«
I et samarbejde med WHO om at udrydde mæslinger, som dræber næsten en million børn hvert år, hjalp over 54.000 frivillige kirkemedlemmer med at organisere denne indsats. Et kirkemedlem i Nigeria skrev: »Jeg kaldte vores arbejde ›redning af de uskyldige‹. Vi gik fra hus til hus og fra forsamlingshus til forsamlingshus. En kvinde fortalte os, at hun havde mistet tre børn på grund af mæslinger. Hun fortalte historien med en sådan værdighed og intensitet, at der ikke var et øje tørt i huset, heller ikke hos mig.« En frivillig bemærkede: »Det, man gør for sig selv, er væk, når man selv er væk, men de ting, man gør for andre, bliver en del af ens arv.«4
Vores 4-årige indsats for at hjælpe dem, der blev ramt af en ødelæggende tsunami i Indonesien og det sydlige Asien fortsætter også. Midler blev stillet til rådighed for at hjælpe med at bygge 902 huse, 3 kulturcentre, vandsystemer i 24 landsbyer, 15 skoler og 3 lægecentre. En samfundsleder sagde: »De lokale borgere føler sig glade og velsignede over at få et kulturcenter … Det er et sted, [hvor] vi kan bede … og undervise børnene … Tak til Kirken for at have bygget dette center til vores folk … Vi vil bede til Gud om at give Kirken velsignelser og fremgang fremover. Tak«5
I Etiopien hjalp Kirken lokalområder med at få adgang til rent drikkevand. Kirken borede brønde og opførte opbevaringstanke. Lokalområderne organiserede en vandkomite og gravede de nødvendige render for at føre vandet gennem rør fra opbevaringstankene ud til hver landsby. I nogle tilfælde var det en afstand på over 5 km.
Nogle lokalområder kæmpede for at leve op til deres forpligtelse med at grave render. Jorden var hård, tør og fuld af ler, hvilket gjorde det meget vanskeligt at grave. I et lokalområde var der en skole med 1.500 elever, der afbrød deres normale skolegang i et stykke tid, og alle tog del i at grave de resterende render. Mens de arbejdede, stødte andre borgere til. På et tidspunkt var der en over to km lang række af mennesker, der gravede.
Tak for jeres medfølelse, jeres godhed og jeres gavmildhed. Må vi kæmpe os fremad for at lette vores næstes byrder, opmuntre og bistå de nedtrykte, åbne vores pung og hjælpe de fattige og række vore hjælpende hænder ud. Jeg bærer vidnesbyrd om Herren Jesus Kristus og hans evangelium og beder til, at vi fortsat må nyde velsignelserne ved at være en sand discipel, hvor vi stille rækker ud til andre. I Jesu Kristi navn. Amen.