At åbne vores hjerte

Ældste Gerald N. Lund

De Halvfjerds

Lad os gøre det til en del af vores daglige stræben at åbne vores hjerte for Ånden.

I dag ønsker jeg at tale om vigtigheden af at åbne vores hjerte for Helligånden.

Efter dåben bliver vi bekræftet og får Helligånden. Det er en himmelsk gave. Helligånden trøster, underviser, advarer, oplyser og inspirerer os. Nefi sagde det meget enkelt: »Hvis I vil træde ind på vejen og modtage Helligånden, vil den vise jer alt det, som I skal gøre.«¹ Vi behøver Helligåndens hjælp, hvis vi skal komme sikkert gennem, hvad apostlen Paulus kaldte de »hårde tider«,² som vi lever i.

Helligånden er en person, som består af ånd, hvilket giver ham mulighed for at dvæle i vores hjerte og kommunikere direkte med vores ånd.³ Åndens røst bliver beskrevet som stille og sagte, en der hvisker.⁴ Hvordan kan en røst være stille? Hvorfor er den som en hvisken? Fordi Ånden næsten altid taler til vores sind og til vores hjerte⁵ snarere end til vores øre. Præsident Boyd K. Packer har sagt: »Helligånden taler med en røst, som du mere føler end hører.«⁶

Vi føler det i vores hjerte. I skrifterne underviser profeterne i, at personlig åbenbaring er tæt forbundet til hjertet. Her følger nogle eksempler:

Mormon sagde: »Som følge af sagtmodighed og ydmyghed af hjertet kommer Helligåndens besøg.«⁷

Alma sagde: »Den, der forhærder sit hjerte, han modtager derfor en mindre del af ordet; og den, der ikke forhærder hjertet, til ham gives der en større del af ordet.«⁸

Mormon skrev til nefitterne: »Deres sjæl blev fyldt med glæde og fortrøstning … som følge af, at de giver deres hjerte til Gud.«⁹

Og salmisten skrev blot: »Herren er nær ved dem, hvis hjerte er knust.«¹⁰

Er det ikke noget, vi alle søger, brødre og søstre – at blive besøgt af Helligånden, at få Herren tættere på os, at finde glæde og fortrøstning i vores liv? I så fald er noget af det vigtigste, vi kan gøre i dette liv, omhyggeligt at vurdere vores hjertes tilstand.

Hjertet er et følsomt sted. Det er følsomt over for mange indflydelser, både positive og negative. Det kan blive såret af andre. Det kan blive døvet af synd. Det kan blive blødgjort af kærlighed. Tidligt i vores liv lærer vi at beskytte vores hjerte. Det er, som om vi rejser et hegn rundt om vores hjerte med en låge i det. Ingen kan komme igennem den låge, med mindre vi giver ham eller hende lov.

I nogle tilfælde kan det hegn, vi rejser rundt om vores hjerte, sammenlignes med et lille stakit med et skilt på lågen, hvor der står: »Velkommen.« Andres hjerte er blevet så såret eller så døvet af synd, at de omkring sig har et 2¹/2 meter højt ståltrådshegn med pigtråd foroven. Lågen er låst med hængelås, og der er et stort skilt på: »Ingen adgang.«

Lad os sammenligne ideen om en låge til hjertet med at modtage personlig åbenbaring. Nefi sagde: »Når et menneske taler ved Helligåndens kraft, overfører Helligåndens kraft det til menneskenes børns hjerte.«¹¹ Ældste David A. Bednar bemærkede brugen af ordet til. »Læg mærke til, hvordan Ånden bringer budskabet til, men ikke nødvendigvis ind i hjertet … I sidste ende … trænger budskabets indhold og Helligåndens vidnesbyrd kun ind til hjertet, hvis modtageren lader dem gøre det.«¹²

Hvorfor kun til hjertet? Personlig handlefrihed er så hellig, at vor himmelske Fader aldrig vil tvinge menneskenes hjerte, selv ikke med sin uendelige kraft. Mennesker vil måske forsøge at gøre det, men Gud vil ikke. For at formulere det på en anden måde giver Gud os mulighed for at være beskyttere, eller dørvogtere for vores eget hjerte. Vi skal af egen vilje åbne vores hjerte for Ånden, for han vil ikke påtvinge os sit nærvær.

Så hvordan åbner vi vores hjerte?

I bjergprædikenen sagde Frelseren: »Salige er de rene af hjertet, for de skal se Gud.«¹³ Hvis noget er rent, er det ikke forurenet eller besmudset af noget, som ikke hører til det. Hjertets renhed er sikkert en af de vigtigste kvalifikationer for at modtage inspiration fra Gud. Selvom intet hjerte er fuldkomment, er det sådan, at jo mere ihærdigt vi stræber efter at fjerne urenheder, eller skubber det væk, som ikke hører til, des mere åbner vi vores hjerte for Helligånden. Bemærk dette kærkomne løfte fra profeten Jakob: »O, alle I, der er rene i hjertet, løft hovedet og modtag Guds behagelige ord og tag for jer af hans kærlighed.«¹⁴

I fængslet i Liberty modtog profeten Joseph Smith en åbenbaring, som beskriver en tilstand hos visse hjerter.

»Se, mange er kaldede, men få er udvalgt. Og hvorfor er de ikke udvalgt?

Fordi deres hjerter er de verdslige ting hengivne, og de tragter efter menneskelig ære.«¹⁵

Mange i verden lever nu i lykkelige og fredfulde omstændigheder. I Mormons Bog førte fremgang ofte folket væk fra Herren. Mormon advarede: »Vi kan se, at på selv samme tid, som han giver sit folk fremgang, ja, ved vækst på deres marker, i deres flokke og deres hjorde og i guld og i sølv og i alle slags kostbarheder af enhver art og type … da er det, at de forhærder hjertet og glemmer Herren deres Gud.«¹⁶

Herren bemærkede tre naturlige konsekvenser ved at gå efter verdens ting: For det første søger vi at skjule vore synder i stedet for at omvende os fra dem. Derefter søger vi at tilfredsstille vore stolte og forfængelige ambitioner snarere end at søge efter Guds ting. Til sidst begynder vi at udøve uretfærdig magt over andre.¹⁷

Bemærk, at stolthed er en naturlig konsekvens af at gå efter verdens ting. Stolthed gør hurtigt vores hjerte ufølsomt overfor åndelige tilskyndelser. Herren sagde fx: »Jeg, Herren, har ikke behag i min tjener Sidney Rigdon; han ophøjede sig i sit hjerte og tog ikke imod råd, men bedrøvede Ånden.«¹⁸ Sammenlign det med dette løfte: »Vær du ydmyg, så skal Herren din Gud lede dig ved hånden og give dig svar på dine bønner.«¹⁹

I åbenbaringen i fængslet i Liberty beskrev Herren resultatet af et verdsligt hjerte: »Se, da trækker himlene sig tilbage, Herrens Ånd bedrøves … [Og] førend han ved af det, er han overladt til sig selv.«²⁰ Brødre og søstre, i disse meget »hårde tider« har vi ikke råd til bedrøve Ånden og blive overladt til os selv.

Jeg gentager, at hjertets tilstand påvirker vores følsomhed over for det åndelige. Lad os gøre det til en del af vores daglige stræben at åbne vores hjerte for Ånden. Siden vi er hjertets vogtere, kan vi vælge at gøre det. Vi vælger, hvad vi lukker ind eller holder ude. Heldigvis er Herren ivrig efter at hjælpe os med at foretage et klogt valg.

Jeg afslutter og bærer vidnesbyrd med to af de løfter, som han fremsatte til dem, der søger at komme til ham: »Derfor, mine elskede brødre, bed til Faderen med hjertets hele styrke om, at I må blive fyldt af [hans] kærlighed, … så vi må blive renset, ja, ligesom han er ren.«²¹

Og endelig denne gribende erklæring fra apostlen Paulus: »Alt formår jeg i ham, der giver mig kraft.«²²

At vi altid må bede Kristus styrke vores hjerte og fylde det med hans kærlighed er min bøn, i Jesu Kristi navn. Amen.