2008
Ældste Allan F. Packer
Maj 2008


Ældste Allan F. Packer

De Halvfjerds

Elder Allan F. Packer

Ældste Allan Forrest Packer husker, at han som en dreng på 10-12 år ikke altid følte, at han fik svar på sine bønner. En dag, mens han arbejdede med sin far, Boyd K. Packer, nu præsident for De Tolv Apostles Kvorum, udtrykte den unge Allan sin bekymring.

Hans far underviste ham med en analogi og sagde, at piloter ikke bruger deres faldskærm hver gang, de er oppe at flyve, men de har stadig vanen med at have den på. Præsident Packer opmuntrede sin søn til fortsat at bede, være tålmodig og have tro på, at når han havde brug for et svar, ville han få det.

»Den lektie hjalp mig gennem de første år, hvor jeg udviklede mit vidnesbyrd,« siger ældste Packer, der for nylig er blevet kaldet til De Halvfjerds’ Første Kvorum.

Ældste Packer er født i Brigham City i Utah i USA den 7. juli 1948 og er søn af Boyd Kenneth Packer og Donna Smith Packer. Selv om han og hans hustru, Terri Bennett Packer, begge er født og opvokset i Utah, mødtes de i Boston i Massachusetts i USA, hvor de gik på gymnasiet. Efter ældste Packers mission til Andesmissionen og Colombia-Venezuela-missionen blev han og Terri viet i templet i Salt Lake City den 1. juni 1970. De har 8 børn og 17 børnebørn.

Ældste Packer fik en bachelorgrad som elektronikingeniør fra Brigham Young University. Han har arbejdet i erhvervslivet og har været underdirektør i adskillige firmaer.

Ældste Packer har også tjent i utallige kirkekaldelser, deriblandt biskop, spejderleder, rådgiver i et stavspræsidentskab, præsident for Málaga-missionen i Spanien og som medlem af Unge Mænds hovedbestyrelse.

»Jeg ved, at dette værk er sandt,« siger ældste Packer. »Frelseren er vor Forløser. Han åbnede døren og gav os mulighed for at vende tilbage til vor Fader. Jeg er beæret over at være i stand til at hjælpe ham med at udføre hans værk.«