Jeg gør mit, så gør Gud resten
I dag er jeg voksen, men jeg havde en oplevelse som lille pige, der har hjulpet mig hele mit liv. Jeg stammer fra Renaico, en lille by i Chile. Jeg mindes med glæde dengang, hvor min mor, Ruby, var primarypræsident. Dengang var det en lille gren; jeg var det eneste barn, som kom til møderne. Hun underviste klassen. Når vi nåede hen til kirken søndag formiddag, sagde hun: »Godmorgen, Jenny. Jeg er din primarylærer.« Den sætning blev gentaget hver uge. Vi havde indledningsbøn og sang en sang, og så underviste hun mig.
Hun besøgte regelmæssigt de børn, som var mindre aktive og kaldte dem kærligt for »mine små venner«. Vi så ofte de børn lege ude i gaderne, og så stoppede mor bilen og sagde muntert: »Davs. Vi ses i kirken på søndag.« De fleste af dem sagde »okay«. Men om søndagen var der kun mor og mig.
Nogle gange blev jeg irriteret, når børnene ikke kom i kirke. Jeg sagde: »Nu er det nok, mor. De gider ikke komme.« Men på sin kærlige måde sagde hun: »Jeg må tage min kaldelses ansvar alvorligt og holde ud.«
En dag skete det utrolige. En dreng ved navn Carlos kom i kirke og sagde: »Se, søster Ruby, jeg sagde jo, at jeg ville komme.« Så var vi da i det mindste to. Det fik min mors ansigt til at stråle af glæde, og hver gang Carlos kom til klassen, sagde hun til mig: »Der ser du, lille skat. Vi skal holde ud, så gør Gud resten.«
En dag begyndte Carlos at tage en dreng ved navn Alexis med. Vi tre elskede at lege sammen, og vi er gode venner den dag i dag. Fra den dag af begyndte der at komme flere børn.
Efter to år blev min mor afløst fra sin kaldelse. Da hun forlod Primary, var der 35 børn, som deltog hver uge. Hvor var det dog dejligt at se, at min mors kærlighed til børnene blev gengældt. Der er gået mere end ti år, siden hun blev afløst, og Kirken har vokset sig større nu, men ingen har overgået den præstation at få 35 børn til at komme i kirke!
I dag er jeg primarypræsident. Jeg elsker de små børn, som har lært mig så meget. Jeg er dybt taknemlig for denne vidunderlige kaldelse og for min mors eksempel på udholdenhed. Jeg ved, at min himmelske Fader lever, og at det er sandt, hvad min mor siger: »Jeg gør mit, så gør Gud resten.«