2008
Den første SDH-missionær, Samuel Smith, blev født for 200 år siden
September 2008


Den første SDH-missionær, Samuel Smith, blev født for 200 år siden

Samuel Smith, den første missionær for Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige og bror til Kirkens første præsident, profeten Joseph Smith, blev født for 200 år siden, den 13. marts 1808.

Ældste M. Russell Ballard fra De Tolv Apostles Kvorum, der er efterkommer af Hyrum Smith, som er bror til Samuel og Joseph, talte ved et møde i marts i Tabernaklet i Salt Lake City om den første missionærs arv.

»Siden Samuels første mission,« sagde ældste Ballard, »har Kirken kaldet over en million missionærer til at tjene i 348 missioner. De underviser nu i evangeliet i 176 lande og på 164 sprog og dialekter.«

Ældste Ballard fastslog, at skønt Samuel Smith ikke bragte nogle nye medlemmer ind i Kirken i løbet af sin første mission i New England, førte de eksemplarer af Mormons Bog, som han gav til de mennesker, han mødte, senere til omvendelse af Brigham Young, Heber C. Kimball og deres familie.

Samuel præsenterede Oliver Cowdery for profeten Joseph, og Oliver blev en nær ven og skriver for Kirkens første præsident så vel som leder. Efter Joseph og Oliver blev døbt i 1829, var Samuel Smith den tredje person, som blev døbt som medlem af Kirken.

I en periode tjente Samuel også som skriver under oversættelsesprocessen af Mormons Bog. Han var et af de oprindelige seks medlemmer af Kirken, da den officielt blev organiseret den 6. april 1830, og var et af de otte vidner til Mormons Bog. Disse vidner erklærede alle, at de så og rørte ved guldpladerne.

Skønt adskillige andre missionerede før Samuel Smiths, såsom Thomas B. Marsh, Solomon Chamberlain og andre medlemmer af Samuels familie, var Samuel den første til at påtage sig en formel missionæropgave, efter Kirken var blevet organiseret. Hans rejser som missionær mellem 1830 og 1833 dækkede mere end 6.400 km.

Samuel døde i Nauvoo i Illinois 33 dage efter, at hans brødre Joseph og Hyrum blev dræbt af en pøbelhob i Carthage i Illinois. Sygdommen, der førte til hans død, var et resultat af hans anstrengelser for at undslippe pøbelhoben, da han forsøgte at hjælpe Joseph og Hyrum.

Udskriv