Søgen i Finland
Min søster og jeg følte en vis tomhed, fordi vi ikke anede, hvem vores forfædre på Laurunen-siden var. Vi vidste kun, at de var kommet fra Finland til Amerika i 1901. Så i august 2004 tog min søster Janice og min kusine Sandy sammen med min mand Charlie og mig ud på en rejse for at finde vore forfædre.
Mens vi foretog research til vores rejse, fandt Sandy en tosiders rapport om familien Laurunens gård, som var opført i 1605. Den tidligste omtale af vores familie stammer fra 1569 fra byen Kauhajoki.
Da vi ankom til Finland, lejede vi en bil og begav os tidligt næste morgen af sted på den lange køretur til Kauhajoki. Vi havde problemer med at finde det og var ved at give op, da Charlie fik øje på en lille lufthavn. Vi kørte derhen og spurgte om vej. Sandy viste vores rapport til en ung mand, og han tilbød venligt at vise os hen til byens bibliotek. Jeg er sikker på, at vi aldrig selv havde fundet Kauhajoki, fordi den ligger i skjul nede ad en skovbevokset landevej. Det syntes som om Herren ledte os på vores vej.
På biblioteket gav en ung kvinde os et kort, hvor hun havde tegnet en ring om den lutheranske kirke og kirkegård. Vi fandt uden besvær frem til kirken. Efter to timers research, som præsten og flere sekretærer hjalp os med, kunne en af dem ringe til vore Laurunen-slægtninge og fortælle dem, at de havde gæster fra Amerika. De kom straks og medbragte en slægtshistorie, der strakte sig tilbage til 1550.
Med kordegnen som tolk vandrede vi rundt på den velholdte kirkegård. Sandy stod på sin bedstefars grav for første gang. Senere så hun et billede af ham og holdt hans violin. Vi var alle dybt bevægede, mens den tomhed, som vi tidligere havde følt, forsvandt.
Derefter kørte vore finske slægtninge os ud til slægtsgården, som var afbilledet i vores tosiders rapport. De fortalte os, at vores familie havde ejet jorden, så langt som øjet rakte. Huset, som stod på familien Laurunens jord, var enormt og havde huset slægten helt tilbage til 1550. Da det russiske militær kom til Kauhajoki, havde de indrettet hovedkvarter på gården. De brændte kirken og alle andre huse i området ned til grunden. Alle, også vores familie, flygtede i sikkerhed i skovene. Da russerne rejste, ledte vores bedstefar opførelsen af den nye kirke, som vi tidligere havde set. Med tiden blev jorden omkring gården udstykket og solgt.
I 2005 vendte Janice, Sandy og jeg tilbage til Kauhajoki for atter at besøge vores nyfundne familie og foretage mere slægtsforskning. I 2006 afholdt vi vores første sammenkomst for Laurunen-slægten i USA, og 15 af vores finske slægtninge kom over til os. 89 familiemedlemmer hyldede vore bedsteforældre.
Hvor har det dog været en stor glæde at afdække så rig og spændende en slægtshistorie og få mere at vide om, hvem jeg er, og hvor jeg stammer fra. Slægtsforskning er virkelig Herrens værk.