Skik følge … som disse romere gør
Unge i Rom står fast mod verdens påtrængende indflydelse.
Mennesker gik ud og ind af butikkerne i byens travle centrum og vinkede til deres venner. Nogle mennesker drøftede forretninger på vej til arbejde, mens andre udvekslede politiske synspunkter. Børn legede og nød morgensolen.
Sådan kunne en typisk dag have udspillet sig i det gamle Rom.
Romerriget var en mægtig civilisation med militært og økonomisk overherredømme. Hvem kunne have forestillet sig, at det skulle falde?
Men det gjorde det. Imperiets fald fik næring indefra af folks griskhed efter magt og rigdom og deres ligegyldighed over for retskaffenhed. Udefra blev det svækkede imperium invaderet af og besejret af naboriger.
I dag står de unge mænd og kvinder fra Rom Stav i Italien urokkelige, som imperiet engang gjorde det. Men disse unge mennesker modstår den ondes påtrængende indflydelse og styrker deres åndelighed ved at leve retskaffent.
Romerske missionærer
I et brev til romerne skrev Paulus: »For jeg skammer mig ikke ved evangeliet« (Rom 1:16). De unge sidste dages hellige i Rom i dag skammer sig heller ikke, og de har heller ikke brug for tilskyndelser til at stå fast ved det, de tror på, selv om det til tider kan være svært.
Arianna Hibo på 15 siger: »Jeg har nogle venner, som ikke deler mine holdninger, men de respekterer mig alligevel.«
Dalila Vardeu på 15 tilføjer: »Jeg har venner, som lytter til mig og prøver at forstå, hvad jeg er.«
Og hvad er hun så? Hvilke karaktertræk kan beskrive disse få unge sidste dages hellige, der overlever i den travle italienske hovedstad? Ærlige, hengivne, venlige, retskafne og oprigtige i deres ønske om at efterleve evangeliet og fortælle andre om det.
Sami Pace på 16 tjente som diakonernes kvorumspræsident, da han var det eneste medlem af kvorummet. »Jeg lærte betydningen af missionering, selv om jeg indtil videre ikke har haft succes med det,« siger han. »Jeg er den eneste unge mand i mit kvarter, som er medlem af Kirken. Hver dag lærer jeg noget nyt om missionering.«
Denise De Feo på 15 ser sin storebror som et godt eksempel: »Han er på mission nu, og han har en masse oplevelser. De er ikke alle sammen gode, men han har altid noget at lære mig. Det opmuntrer mig.«
De unge ved, at selv tilsyneladende ubetydelige gode gerninger eller missionering kan øve en positiv indflydelse på andre. Davide Bosco på 17 siger: »I skrifterne beder Herren os om at skinne (se Matt 5:16) – ikke for at udrette store gerninger, men mange små.«
Til styrke for de italienske unge
De unge medlemmer i Rom skinner virkelig, og det gør de i skærende kontrast til mange af oldtidens romere, som desværre antog uretfærdige skikke, der bidrog til deres moralske forfald. I modsætning til dem afspejler nutidens unge Kristi lys og styrker deres åndelighed ved at værne om deres høje standarder og komme i templet.
Denise mener, at efterlevelse af evangeliet giver et pusterum fra verdens mange krav. Evangeliet hjælper hende også med at se, hvordan hun kan vælge det rette. »Det, som mine venner gør, er ikke altid noget godt, som jeg også bør gøre,« siger hun kort.
Men Riccardo Celestini på 14 fremhæver betydningen af at have støtte, når man stræber efter at træffe de rette valg: »Nogle gange har jeg brug for støtte fra min familie eller andre, fordi jeg ikke kan stå alene.«
Noget af den hjælp kommer fra Til styrke for de unge. Pjecen hjælper disse unge på forskellig vis. Andrew Bishop på 13 tager ikke med til sit baseballholds træning og kampe, hvis de ligger på en søndag.
Arianna følger også rådet om at holde sabbatten hellig. Hun er løber og var ofte nødt til at løbe om søndagen. Til sidst måtte hun træffe et valg. »Jeg bad, og selv om det var svært for mig at beslutte, så valgte jeg at gå i kirke i stedet,« siger hun.
Davide og Riccardo finder hjælp i vejledningen angående ærlighed. »I skolen har vi mulighed for at snyde og kopiere andres lektier,« siger Davide. »Men når vi undlader at gøre det, adskiller vi os fra andre.« Han tilføjer, at ærlighed »er et af de principper, som man måske ikke synes er så vigtigt, men det er dét der gør hele forskellen.«
Riccardo ved, at det også er vigtigt med ærlighed inden for sport: »Hvis man spiller efter reglerne, ved man, at man har gjort sit bedste og ikke snydt. Så er man tilfreds med sin indsats.«
Nær og fjern
Der er noget, som disse unge ikke er tilfredse med, og det er det antal gange, de kan komme i templet. Da der ikke er et tempel i Italien, må Kirkens medlemmer i Rom køre i ca. ni timer (hver vej) til templet i Bern i Schweiz. Det er ikke så ofte, at der er tempelture, hvor man kan udføre dåb for de døde. Men selv om templet ligger langt væk, holder disse unge det tæt til hjertet ved at stræbe efter at fastholde den særlige følelse, som de har, når de er der.
»Jeg føler mig hjemme, når jeg er i templet,« siger Sami. »Jeg udvikler mig, hver gang jeg er der.«
»Det, jeg bedst kan lide ved at være i templet, er, at jeg føler Ånden meget stærkt,« siger Andrew. »Jeg ved, at vore forfædre takker os, fordi vi hjælper dem. Vi giver dem en gave.«
Dalila er helt enig. »Det er dejligt at fornemme, at folk tager imod det, vi gør for dem. Det er en vidunderlig oplevelse.«
Arianna opsummerer sine venners kommentarer: »Alt det, de har sagt, er sandt. Templet er et helligt sted på jorden, og så er det lige meget, om templet ligger i Schweiz eller Spanien. Ånden er altid den samme, og vi kan udvikle os hver gang.«
Nutidens Rom er fyldt med ruiner af fortidens bygninger, trapper og buer – dele af engang storslåede bygningsværker, der blev ødelagt af stærkere kræfter. De unge i Rom tager derimod dele af deres liv – evangeliet, skrifterne, familie, standarder og templet – og udvikler solide vidnesbyrd, der kan modstå verdens negative indflydelse.
Sami har et forslag til at opnå den styrke: »Giv ikke op. Lad os gå fremad.«