2008
I NYHEDERNE
September 2008


I NYHEDERNE

FamilySearch giver adgang til britiske soldater og sømænd

FamilySearch går sammen med en engelsk hjemmeside for slægtsforskning for at give online adgang til optegnelser over afdøde britiske soldater og sømænd, der daterer så langt tilbage som til det attende århundrede.

Findmypast.com og FamilySearch fik tilladelse til at digitalisere optegnelser for tidligere soldater i Chelseas pensionistregister fra 1760 til 1914. Et andet projekt stiller optegnelser over britiske handelssømænd fra 1835 til 1941 til rådighed. Mange af optegnelserne fra det tyvende århundrede omfatter fotografier af sømænd og personlige detaljer om sørejser.

Hjælp og vejledning til slægtsforskning

FamilySearch.org har tilføjet England og Skotland til online- samlingen Finding Records of Your Ancestors (Find optegnelser med dine forfædre), hvor man kan få vejledning til slægtsforskning. Instruktionshæfterne, som man kan downloade gratis, forklarer hvert trin i forskningsprocessen og omfatter vigtige hjemmesider, råd fra eksperter og information om, hvordan man finder og bruger Kirkens andre optegnelser.

Hæfterne er en del af en serie, som omfatter vejledninger for Danmark, Finland, Frankrig, Island, Italien, Mexico, Norge og Sverige. Disse vejledninger er på nuværende tidspunkt tilgængelig på engelsk, med undtagelse af vejledningen for Mexico, som også findes på spansk. Der er også en vejledning til dem, som søger afroamerikanske forfædre. Adgang til denne vejledning og anden hjælp fås på FamilySearch.org. Klik på Search og dernæst på Research Helps.

Forkynd mit evangelium kan downloades

Hæftet Forkynd mit evangelium brugt af medlemmer og missionærer over hele verden kan læses online eller downloades i PDF-format på 42 sprog. Det er også tilgængeligt som en engelsk lydoptagelse i MP3-format. Besøg GospelLibrary.lds.org for at downloade filerne. Forkynd mit evangelium vælges fra menuen med »Shortcuts« til højre. Kirkens lydoptagelser findes også på www.lds.org/mp3/ newarchive.

Bogen om Joseph Smith tilgængeligt i MP3-format

Bogen Kirkens præsidenters lærdomme: Joseph Smith kan nu downloades online i MP3- format på 11 sprog. Filerne er tilgængelige på cantonesisk, engelsk, fransk, italiensk, japansk, koreansk, mandarin, portugisisk, russisk, spansk og tysk. Adgang fås til alle lydfiler på www.lds.org/ mp3/newarchive eller ved at klikke på Listen i de individuelle kapitler, der findes i Gospel Library under lds.org.

Udskriv