En indbydelse til aktivitetsdag
»[Saml] Guds spredte børn til ét« (Joh 11:52)
»Husk nu, at der er aktivitetsdag efter skole i dag,« sagde mor ved morgenmaden.
Clarissa sukkede. »Det ved jeg.«
»Hvad er der i vejen?« spurgte mor. »Jeg troede, at du var glad for aktivitetsdage.«
»De er da også meget gode,« sagde Clarissa.
»Kan du huske, hvor spændt du var, da du fyldte otte år?« spurgte mor. »Og du er da glad for søster Cobian.«
»Hun er alle tiders,« sagde Clarissa. »Det er bare lidt kedeligt, fordi Ashley og jeg er de eneste to, som kommer. Jeg kan godt lide Ashley, og hun er altid sød mod mig. Men hun er næsten 12, og jeg er lige fyldt ni. Jeg ved ikke rigtig, hvad jeg skal tale med hende om. Det er ikke særlig sjovt.«
Mor lagde armen om Clarissa. »Jeg er ked af, at det kan være svært af og til. Vi har en lille Primary, hvor der ikke er særlig mange piger, men jeg er sikker på, at I nok skal få det sjovt i eftermiddag.«
Efter skoletid gik Clarissa lidt længere ned ad gaden til kirken, hvor de holdt deres aktivitetsdage. Søster Cobian og Ashley hilste glædestrålende på hende. Efter indledningsbønnen sagde søster Cobian: »Jeg har spurgte primarypræsidenten angående de piger, som står på Primarys lister, men som ikke kommer til hverken aktivitetsdag eller Primary. Jeg har en liste med pigernes navne og deres telefonnumre. Jeg tænkte, at hvis vi ringer til dem inden hver aktivitetsdag, så kommer de måske herhen.«
»Det er en god idé!« udbrød Clarissa. »Det ville være sjovere, hvis vi var flere piger.«
Søster Cobian smilede. »Jeg er glad for, at du synes om ideen, for jeg vil bede dig om at ringe til pigerne inden vores næste aktivitetsdag.«
»Mig?« gispede Clarissa. Det var hun ikke helt glad for. Søster Cobian rakte hende listen. Hun kendte alle pigerne fra skolen, og nogle af dem kom af og til i kirke. Men det kunne godt være lidt skræmmende at ringe og invitere dem.
»Vil du gøre det?« spurgte søster Cobian.
Clarissa kiggede på listen igen. Nogle af pigerne var på hendes egen alder. Aktivitetsdagen ville være meget sjovere, hvis de også kom. »Ja,« svarede hun.
Inden næste aktivitetsdag ringede Clarissa til pigerne på listen. Hun talte eller lagde en besked til dem alle. Det var slet ikke så slemt.
Den næste dag i skolen spurgte Olivia, en af de piger, som Clarissa havde ringet til, om de kunne følges til aktivitetsdag. Clarissa blev rigtig glad! Efter skoletid gik Clarissa og Olivia sammen hen til kirken. Da de trådte ind i Primarylokalet, sendte søster Cobian dem et stort smil.
Inden næste aktivitetsdag ringede Clarissa igen til pigerne på listen. Olivia glædede sig til at komme igen. Chelsea sagde, at hun også ville komme. Den følgende eftermiddag var Clarissa så glad, da hun fulgtes med Olivia og Chelsea hen til kirken.
Den aften fortalte Clarissa sin mor, hvor sjovt det var til aktivitetsdag, nu hvor der var flere piger. »Gid Madison også ville komme,« sagde Clarissa. »Hun er min bedste veninde.«
»Hvorfor skulle hun ikke kunne det?« spurgte mor.
»Hun står jo ikke på listen, mor. Hun er ikke medlem af Kirken.«
»Det betyder da ikke noget,« sagde mor. »Du er jo missionær, hvis du inviterer hende med. Du er allerede missionær, fordi du opmuntrer Olivia og Chelsea.«
Clarissa tænkte over det. Da hun næste gang ringede til aktivitetsdagspigerne, ringede hun også til Madison. Madison spurgte sin mor, om hun måtte tage med, og hendes mor sagde ja. Clarissa fattede ikke, at det gik så let. Hun tænkte over, hvorfor hun ikke for længe siden havde inviteret Madison med!
Søster Cobian havde en spændende bekendtgørelse til aktivitetsdagen den uge. Ved næste aktivitetsdag kom der en særlig gæst for at lære dem at pynte kager. Clarissa og Madison smilede til hinanden. Det lød sjovt! Da de gik hjem den eftermiddag, sagde Madison: »Tak fordi du inviterede mig med. Jeg vil gerne komme og pynte kager næste gang.«
Næste dag fortalte Clarissa alle sine venner i skolen om kagepyntningsaktiviteten. Madison hjalp til. Mange af deres venner sagde, at de også ville komme.
»Der kommer måske 15 piger til vores næste aktivitetsdag,« sagde Clarissa til sin mor.
»Femten!« udbrød mor. »Hvor har du fundet alle de piger?«
»Jeg har inviteret alle pigerne fra klassen,« sagde Clarissa.
»Det er da vidunderligt!« sagde mor. »Men det må du hellere sige til søster Cobian, så hun kan være forberedt på det.«
Clarissa ringede til søster Cobian og fortalte hende, hvor mange piger hun kunne vente. Ved næste aktivitetsdag var Primarylokalet fyldt med piger, der snakkede og lo, mens de pyntede kager. Søster Cobian blinkede til Clarissa og sendte hende et stort smil.
Bagefter hjalp Clarissa søster Cobian med at rydde op. Hendes veninde Emily kom hen for at sige farvel. »Tak,« sagde hun genert til søster Cobian. »Er det i orden, hvis jeg inviterer min storesøster og mine to kusiner med næste gang?«
Søster Cobian smilede. »Det ville da være alle tiders, Emily,« sagde hun.
Clarissa kunne knap vente til det blev aktivitetsdag igen.
Illustreret af Jennifer Tolman.